Årets første D-række turnering står for døren

D-række turnering – er det noget for dig?

Hvis du spørger rundt omkring blandt de mange nuværende medlemmer i Aabenraa Golfklub hvordan de egentlig kom fra “Nybegynder” og så til deltager i de store weekendturneringer, så er der helt sikkert to ting der vil gå igen: Klub-37 samt D-række turneringer

Hvor Klub-37 turneringerne er designet til at få dig igang med golfen, så er D-række Turneringerne året igennem “designet” til at hjælpe med overgangen fra “Klub-37” spiller til deltager i de store søndags klubturneringer – hvis du ønsker det.

Og lad dig ikke skræmme, for D-række Turneringerne afvikles i et lige så afslappet og hyggeligt miljø som Klub-37 turneringerne. Men for dig, der måske er kommet fra Klub-37 og ned under hcp. 36, så er D-række turneringerne det perfekte næste skridt! 

Den første turnering i 2024 afvikles den kommende torsdag den 2. maj kl. 17.30 (tilmeld dig her)

D-række Turneringer henvender sig til alle klubmedlemmer med et spillehandicap mellem 25 – 72.

Om du er ung eller gammel, begynder eller erfaren spiller, så er du meget velkommen til at deltage.

Der spilles stablefort over 9 huller med gunstart kl. 17.30. Er der kun få tilmeldte, ændres dette til løbende start. Scorekort skal afhentes senest kl. 17.00

Turneringsgebyret er 50 kr, som betales ved tilmelding på Golfbox.

Vel mødt til denne turnering

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.