Skønt vejr til SuperBrugsen Cup 2024

På en smuk solskinsdag blev der i lørdags, den 11. maj 2024, spillet SuperBrugsen Cup 2024 i Aabenraa Golfklub.

På en perfekt opsat bane med nyklippede fairways og lækre, ensartede greens (stor tak til greenkeeper teamet) kunne de 75 deltagere boltre sig i næsten vindstille vejr og nyde golfen og det sociale samvær i fulde drag. Efter et langt og vådt forår smittede det dejlige vejr helt sikkert af på deltagerne og det var opmuntrende tilråd og latter, der kunne høres på banen denne lørdag på det smukke Løjt Land – og på terrassen efter runden. 

SuperBrugsen Cup 2024 v/SuperBrugsen Løjt Kirkeby

SuperBrugsen i Løjt Kirkeby var sponsor for flotte præmier i form af lækre gavekurve og diverse vine – samt også vært for en dejlig ringriderpølse til alle deltagere efter runden . Med sikker hånd ledte dagens turneringsledelse ved Tina Tiedemann og Lone Mikalski alle deltagerne igennem turneringen fra start til slut – mange tak for det til alle de frivillige i lørdags. 

De positive takter kunne også aflæses på scores i alle de 3 rækker, hvor der blev spillet stableford. 

De dygtige spillere i hver række blev: 

Junior rækken:

  1. Silas Mattich – Aabenraa Golfklub – 33 point
  2. Anders Toft Clausen – Aabenraa Golfklub – 26 point

A-rækken:

  1. Jesper Gubbe Olsen – Aabenraa Golfklub – 38 point
  2. Bjarne Bøgh – Aabenraa Golfklub – 37 point
  3. Jytte Koch – Aabenraa Golfklub – 36 point

B-rækken:

  1. Karsten König – Aabenraa Golfklub – 40 point
  2. Hans Peter Frisk – Aabenraa Golfklub – 38 point
  3. Keld Reimer Hansen – Langesø Golf A/S – 38 point

C-rækken:

  1. Lena Remmer Lund – Aabenraa Golfklub – 46 point
  2. Lisbeth Kjeldsen – Aabenraa Golfklub – 42 point
  3. Flemming Perret-Gentil – Aabenraa Golfklub – 41 point

Bedste Brutto Score: Søren M. Frosch – Aabenraa Golfklub – 69 slag

Se alle resultater fra SuperBrugsen Cup 2024 her

Udover de flotte scores for den samlede runde var der også spillere der leverede flotte slag ude på banen. Nogle af dem så gode, at de vandt konkurrencerne om “Tættest på flaget” på alle par 3 huller samt “Tættest på flaget i 2 slag” på hul 12 (både damer og herrer). De dygtige spillere her var:

Hul 5  : Lars Johansen – Aabenraa Golfklub – 0,35 m
Hul 7  : Finn Cummings Olsen – Aabenraa Golfklub – 2,42 m
Hul 11: Stefan Schjøtt – Aabenraa Golfklub – 4,29 m
Hul 15: Søren M. Frosch – Aabenraa Golfklub – 0,74 m
Hul 18: Keld Reimer Hansen – Langesø Golf A/S – 0,51 m

Tættest På hul 12 i 2 slag:

Damer: Claudia Craft Johnsen – Aabenraa Golfklub – 0,73 m
Herrer: René Aagaard Andersen – Aabenraa Golfklub – 0,46 m

Efter præmieoverrækkelse blev der sagt tillykke til vinderne, sendt en speciel tak til Greenkeeper Teamet, sagt tak til de frivillige hjælpere på dagen og naturligvis også en stor tak til dagens sponsor – SuperBrugsen Løjt Kirkeby. 

På gensyn til de næste turneringer i Aabenraa Golfklub, hvor det dog kunne tyde på, at Friday Nine allerede er “Udsolgt” :

Fredag, 24. maj 2024 – Friday Nine Parmatch (Bestball) – læs mere her 
Torsdag, 30. maj 2024 – D-række Turnering – læs mere her
Lørdag, 8. juni 2024 – Klubturnering – læs mere her

 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.