Skønt vejr til SuperBrugsen Cup 2024

På en smuk solskinsdag blev der i lørdags, den 11. maj 2024, spillet SuperBrugsen Cup 2024 i Aabenraa Golfklub.

På en perfekt opsat bane med nyklippede fairways og lækre, ensartede greens (stor tak til greenkeeper teamet) kunne de 75 deltagere boltre sig i næsten vindstille vejr og nyde golfen og det sociale samvær i fulde drag. Efter et langt og vådt forår smittede det dejlige vejr helt sikkert af på deltagerne og det var opmuntrende tilråd og latter, der kunne høres på banen denne lørdag på det smukke Løjt Land – og på terrassen efter runden. 

SuperBrugsen Cup 2024 v/SuperBrugsen Løjt Kirkeby

SuperBrugsen i Løjt Kirkeby var sponsor for flotte præmier i form af lækre gavekurve og diverse vine – samt også vært for en dejlig ringriderpølse til alle deltagere efter runden . Med sikker hånd ledte dagens turneringsledelse ved Tina Tiedemann og Lone Mikalski alle deltagerne igennem turneringen fra start til slut – mange tak for det til alle de frivillige i lørdags. 

De positive takter kunne også aflæses på scores i alle de 3 rækker, hvor der blev spillet stableford. 

De dygtige spillere i hver række blev: 

Junior rækken:

  1. Silas Mattich – Aabenraa Golfklub – 33 point
  2. Anders Toft Clausen – Aabenraa Golfklub – 26 point

A-rækken:

  1. Jesper Gubbe Olsen – Aabenraa Golfklub – 38 point
  2. Bjarne Bøgh – Aabenraa Golfklub – 37 point
  3. Jytte Koch – Aabenraa Golfklub – 36 point

B-rækken:

  1. Karsten König – Aabenraa Golfklub – 40 point
  2. Hans Peter Frisk – Aabenraa Golfklub – 38 point
  3. Keld Reimer Hansen – Langesø Golf A/S – 38 point

C-rækken:

  1. Lena Remmer Lund – Aabenraa Golfklub – 46 point
  2. Lisbeth Kjeldsen – Aabenraa Golfklub – 42 point
  3. Flemming Perret-Gentil – Aabenraa Golfklub – 41 point

Bedste Brutto Score: Søren M. Frosch – Aabenraa Golfklub – 69 slag

Se alle resultater fra SuperBrugsen Cup 2024 her

Udover de flotte scores for den samlede runde var der også spillere der leverede flotte slag ude på banen. Nogle af dem så gode, at de vandt konkurrencerne om “Tættest på flaget” på alle par 3 huller samt “Tættest på flaget i 2 slag” på hul 12 (både damer og herrer). De dygtige spillere her var:

Hul 5  : Lars Johansen – Aabenraa Golfklub – 0,35 m
Hul 7  : Finn Cummings Olsen – Aabenraa Golfklub – 2,42 m
Hul 11: Stefan Schjøtt – Aabenraa Golfklub – 4,29 m
Hul 15: Søren M. Frosch – Aabenraa Golfklub – 0,74 m
Hul 18: Keld Reimer Hansen – Langesø Golf A/S – 0,51 m

Tættest På hul 12 i 2 slag:

Damer: Claudia Craft Johnsen – Aabenraa Golfklub – 0,73 m
Herrer: René Aagaard Andersen – Aabenraa Golfklub – 0,46 m

Efter præmieoverrækkelse blev der sagt tillykke til vinderne, sendt en speciel tak til Greenkeeper Teamet, sagt tak til de frivillige hjælpere på dagen og naturligvis også en stor tak til dagens sponsor – SuperBrugsen Løjt Kirkeby. 

På gensyn til de næste turneringer i Aabenraa Golfklub, hvor det dog kunne tyde på, at Friday Nine allerede er “Udsolgt” :

Fredag, 24. maj 2024 – Friday Nine Parmatch (Bestball) – læs mere her 
Torsdag, 30. maj 2024 – D-række Turnering – læs mere her
Lørdag, 8. juni 2024 – Klubturnering – læs mere her

 

Diverse nyt fra Bestyrelsen til alle medlemmer

Bagrummet.

Det er flere gange blevet bemærket, at bagrummet ikke har været aflåst. Det må alle vi, der benytter rummet, prøve at rette op på.

Der står mange værdifulde ting i bagrummet, så det er vigtigt, at det altid er aflåst, når der ikke befinder sig folk derinde.

Husk, at dørhåndtaget skal vippes helt op, for at du kan låse korrekt.

Inden du forlader området, så ryk lige engang i døren, så du er sikker på, den er låst.

 

Greenfeeaftaler og rabatordninger.

Vi har greenfeeaftaler med en del andre klubber. Aftalerne kan findes på vores hjemmeside. Disse aftaler gælder udelukkende for fuldtidsmedlemmer.

Når et fuldtidsmedlem fra en af de klubber vi har aftale med, booker en starttid i Golfbox, indsættes den korrekte rabatpris helt automatisk.

Flexmedlemmer, der besøger os som greenfeegæst skal altid betale fuld pris. Flexmedlemmer kan heller ikke benytte Golfamore hos os.

 

Spil med et medlem

Gæster, der spiller sammen med et af klubbens fuldtidsmedlemmer, har lov til at ændre greenfeeprisen til 250,- kr., såfremt vedkommende selv er fuldtidsmedlem i en dansk golfklub under DGU og spiller i flight med vores medlem.

Både gæst og medlem skal altså være fuldtidsmedlemmer.

Er prisen rettet uberettiget, vil klubben/bestyrelsen kontakte medlemmet, som i sidste ende kan blive opkrævet den manglende greenfeebetaling.

 

Kompressor ved vaskepladsen

Kompressoren er forbundet til el via en timer. Den må der absolut ikke pilles ved! Når der er sat en timer på, er det af hensyn til naboerne, for ikke at forstyrre dem om natten.

Når der har været strømafbrydelse, skal bestyrelsen nok sørge for at indstille timeren igen.

Nyt fra Greenkeeperne uge 21 2024

Vi er endelig ved at komme på ret køl efter den megen nedbør vi har oplevet i årets første måneder. 

De nye træer imellem hul 8 og hul 12 er nu kommet i jorden. Derfor er der i øjeblikket kørespor i dette område som anses som “Areal under reparation” – følg venligst regel 16. Da området er alt for stort til at afmærke, henstilles der til, at alle følger deres sunde fornuft i til at definere det aktuelle område, såfremt man skulle komme i den retning under spil 🙂 

På mandag den 13. maj vil oplæg på banen blive ophævet. 

 

Årets første Hole-in-one

Der skulle ikke gå lang tid i 2024 sæsonen, før vi så årets første Hole-in-One. 
 
Tirsdag den 30. april var Ib Griepentrog på en af sine mange runder i Aabenraa Golfklub, som han har været medlem af i 20 år. Ib havde dog stadig tilgode at lave et hole-in-one – modsat sin kone Annelene, som har lavet Hole-in-one hele to gange (hul 7 og hul 15) – men det rådede han så bod på denne tirsdag. 
 
På hul 15 slog han nemlig det ultimative slag og sendte bolden direkte i hul. Selv siger Ib om slaget:
Annelene og jeg gik en runde, og på hul 15 teede jeg op, efter at 4-bolden foran os havde forladt greenen. Flaget stod denne dag i højre side, bag bunkeren. Jeg slog et perfekt slag der ramte ca 10 cm fra hullet og bolden hoppede i. Jeg kom med et udbrud “den gik i, hole in one”. Annelene rodede i bagen, så hun så det slet ikke. Det var en mærkelig fornemmelse at se bolden gå i – jeg var vel nærmest bare forbavset. Da vi kom op til greenen, checkede Annelene at bolden var i hul og tog et billede af mig, da jeg pillede bolden op af hullet. Det var mit første HIO hvilket så tog 20 år. I klubhuset gav jeg en omgang til de få personer der var der.
Slaget blev altså behørigt fejret med de personer, der var i klubhuset da Ib kom ind efter runden. Og senere fik Ib også overrakt den obligatoriske flaske whisky og et gavekort sponsoreret af RIMECO på kr. 1.000,- for sit flotte slag. 
 
STORT TILLYKE til Ib.
 

Støt Pink Cup 2024 blev en dejlig dag

Søndag den 5. maj blev der spillet Støt Pink Cup 2024 – en af to turneringer der årligt spilles i Aabenraa Golfklub til fordel for Kræftens Bekæmpelse og Pink Cup. “Støt Pink Cup 2024” er en mindre turnering i forhold til den traditionelle “Pink Cup 2024” der finder sted i august – men absolut ikke mindre hyggelig.

Denne søndag havde det som mange nok bemærkede, regnet støt hele dagen lige indtil et kvarter før de første deltagere i Støt Pink Cup 2024 skulle på banen. Her blev der nemlig tørvejr og det gav alle de 50 glade deltagere en fin runde i det dejlige vejr.

Der blev spillet i 4 rækker denne dag – 2 dame rækker og 2 herre rækker – og der var præmier til de 5 bedste i hver række. Som noget nyt blev der spillet med løbende start fra kl. 13:00 og hen over eftermiddagen, hvorfor der ikke var fælles præmieoverrækkelse efter turneringen.

De dygtige vindere på dagen blev:

A-rækken (Damer):

  1. Lisbeth Kjeldsen – Aabenraa Golfklub – 39 point
  2. Claudia Craft Johnsen – Aabenraa Golfklub – 37 point
  3. Kirsten Nørgaard Hansen – Aabenraa Golfklub – 33 point

B-rækken (Damer):

  1. Lena Remmer Lund – Aabenraa Golfklub – 36 point
  2. Brita Jacobsen – Aabenraa Golfklub – 33 point
  3. Else Warmbier – Benniksgaard Golf Klub – 33 point

D-rækken (Herrer):

  1. Jørg Rossen Sinn – Benniksgaard Golf Klub – 38 point
  2. Peer Møller – Haderslev Golfklub – 36 point
  3. Henrik Høj Jørgensen – Aabenraa Golfklub – 34 point

E-rækken (Herrer)

  1. Vincent Delachiff – Aabenraa Golfklub – 37 point
  2. Karsten König – Aabenraa Golfklub – 37 point
  3. Gwyn Nissen – Aabenraa Golfkub – 34 point

Du kan se alle resultaterne her

Derudover blev der naturligvis også spillet “Tættest på hullet” på alle par 3 huller samt “Tættest på snoren” på hul 1. Her var de dygtige spillere:

Hul 5 : Finn Asmussen – Aabenraa Golfklub – 1,58 m
Hul 7 : Claudia Craft Johnsen – Aabenraa Golfklub – 1,15 m
Hul 11: Jørg Rossen Sinn – Benniksgaard Golf Klub – 7,10 m
Hul 15: Claudia Craft Johnsen – Aabenraa Golfklub – 2,65 m
Hul 18: Bjarne Bøgh – Aabenraa Golfklub – ? m

Tættest på snoren – Hul 1 – her blev der trykket lod og den dygtige vinder var Jytte Hansen, Aabenraa Golfklub.

Efter endt runde blev der sluttet af på terrassen hvor der blev nydt en øl/vand og pølser med brød. 

Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub vil gerne takke alle deltagerne i Støt Pink Cup 2024 for deres opbakning på dagen. Samtidig også en stor tak til Greenkeeper Teamet for en flot bane denne søndag – på trods af de stadige udfordringer med vejret. 

Husk at du kan stadig støtte Pink Cup ved at købe årets lækre Pink Cup trøje – lækker kvalitet til en overkommelig pris – læs mere her

Og sidst men ikke mindst vil Pink Cup Udvalget igen takke de mange erhvervsdrivende i lokalområdet der hvert år i stor still bakker op omkring alle Pink Cup Udvalgets aktiviteter i Aabenraa Golfklub.

 

 

Flot aften med D-række Turnering

Torsdag den 2. maj deltog 30 glade golfere i årets først D-række turnering i Aabenraa Golfklub. Og de havde alle en god aften i det skønne forårsvejr.

De fantastiske betingelser gave også flotte scores hele vejen rundt blandt alle deltagerne.

De dygtige vindere blev følgende : (se alle resultater her

Damerækken 

1. Wenche Fynsk – Aabenraa Golfklub – 18 point
2. Pia Kruse  – Aabenraa Golfklub – 16 point
3. Kirsten Marie Nikolajsen – Aabenraa Golfklub – 16 point

Herrerækken

1. Erik v. Fintel Møller – Aabenraa Golfklub – 22 point
2. Bo Christiansen – Aabenraa Golfklub – 19 point
3. Lars Hess – Aabenraa Golfklub – 17 point

Tættest på flaget i et slag på hul 5: Asger Ravn Nielsen – Aabenraa Golfklub – 13,84 m

Stort tillykke til alle vinderne – og stor tak til alle som deltog og gjorde denne torsdag til en flot turneringsdag i Aabenraa Golfklub.  Med 30 deltagere var der knap udsolgt til denne D-række Turnering, hvor der maksimalt kan være 39 deltagere. 

Men mon ikke den næste D-række Turneringer der finder sted sidst i maj – nærmere betegnet 30. maj – kan tiltrække de sidste 9 spillere og melde udsolgt. Det håber vi og har du lyst til at være med, så kan du tilmelde dig turneringen den 30. maj her

Der er flere grunde til at bekræfte starttider

Det står desværre stadig meget sløjt til med at bekræfte bookede starttider og at sørge for, at alle tider der spilles på er bookede.

Det er vigtigt, at alle booker en tid og derefter bekræfter deres starttid, før de slår ud eller alternativt får slettet den bookede starttid, hvis den alligevel ikke skal bruges. 

Din tid skal bookes og bekræftes

Golfbox skal give et retvisende billede af belægningen på vores bane. Det er alle parter bedst tjent med – medlemmerne, greenfee gæster, grenkeeperne og ikke mindst den statistik, vi kan levere til DGU og vore sponsorer. 

Derfor skal du booke en tid og bekræfte den, således at det i GolfBox kan ses, at der er spillere på banen – også selvom der er masser af frie tider og du beslutter dig for at spille i sidste øjeblik. Book den først kommende tid og bekræft den! 

Hvis du ønsker at benytte din tid, så skal den – uanset hvad – bekræftes på en af følgende måder:

  • på en app i din mobiltelefon eller i GolfBox 
  • på klubbens GolfBox skærm (i hall i klubhuset)

Du kan bekræfte din starttid på Golfbox app på din smartphone, når du er 3 kilometer eller mindre fra klubhuset. Du skal lige have passeret kirken i Løjt. Virker dette ikke, så skal du måske have opdateret app’en eller slået “Lokationstjeneste” til for selve GolfBox app’en. 

Fra Golfbox:

”Hvis spilleren eks. ikke har accepteret lokalitetsdeling første gang spilleren har prøvet at bekræfte, så er den jo slået fra ved kommende forsøg også, og så vil knappen med bekræft ikke blive vist. Så skal spilleren gå i indstillinger på telefonen og slå lokalitetsdeling til i indstillinger for GolfBox App.

Hvis spilleren ikke ved hvordan det skal gøres, så vil en løsning være at slette app’en, inkl. appdata, og så installere den igen. Så vil spilleren blive bedt om at dele lokalitet næste gang han vil bekræfte, og det skal han så sige JA til.”

Læs det fulde fra GolfBox angående bekræftelse af tider via App’en

Det er så nemt at bekræfte din tid nu om dage, at der ingen undskyldning er for ikke at gøre det. 

Og samtidig skal du huske, at såfremt din tid IKKE er bekræftet, så mister du også rettigheden til tiden. 

Hyggegolf starter igen

I 2023 startede vi i Aabenraa Golfklub med stor succes op med “Hyggegolf”.

Målgruppen for “Hyggegolf “er primært medlemmer, som savner en makker til en uforpligtende runde golf på 9 eller 18 huller – men alle er naturligvis velkomne.

Det sociale vægter højere end pointene på scorekortet, når der spilles “Hyggegolf”

Der reserveres starttider om onsdagen. I lige uger fra 10:30 – 11:00. I ulige uger fra 17:30 – 18:00.

Ligesom i 2023 er der tilmelding til Hyggegolf via Golfbox. Gå ind under ”Klubturnering” og find ”Tilmelding til hyggegolf” – eller klik her for at komme til klubbens Turneringsoversigt

Kontaktperson er igen i år Marente Andersen, 51 24 14 60.

Støt Pink Cup 2024

Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub afholder i 2024 to “Pink Cup” turneringer  – den første afvikles lørdag den 5. maj 2024
 
Støtteturneringen – Støt Pink Cup 2024 – afvikles her først i maj måned – og den velkendte, “originale” Pink Cup senere på året. Læs mere om Støt Pink Cup 2024 her 

Udover at deltage i turneringerne, kan du også støtte Pink Cup ved at købe Årets Pink Cup-polo eller vest. Begge dele er kvalitetstøj fra Cutter&Buck – og du har mulighed for at købe både dame og herre modeller til en rigtig god pris.

Både polo og vest er produceret specielt til Pink Cup – poloen kommer med jubilæumslogo og vesten med Pink Cup logoet. Og husk – hele beløbet tæller med i Tirsdagspigernes indsamling til Pink Cup.

KUN via SMS til Susan Lassen på 23 43 16 29 ved samtidig betaling via MobilePay på samme nummer. HUSK – Oplys navn, størrelse og dgu-nummer. Bestilling senest 15. juni 2024!
 
Venlig hilsen
Aabenraa Golfklubs Pink Cup Udvalg
 
 

Årets første D-række turnering står for døren

D-række turnering – er det noget for dig?

Hvis du spørger rundt omkring blandt de mange nuværende medlemmer i Aabenraa Golfklub hvordan de egentlig kom fra “Nybegynder” og så til deltager i de store weekendturneringer, så er der helt sikkert to ting der vil gå igen: Klub-37 samt D-række turneringer

Hvor Klub-37 turneringerne er designet til at få dig igang med golfen, så er D-række Turneringerne året igennem “designet” til at hjælpe med overgangen fra “Klub-37” spiller til deltager i de store søndags klubturneringer – hvis du ønsker det.

Og lad dig ikke skræmme, for D-række Turneringerne afvikles i et lige så afslappet og hyggeligt miljø som Klub-37 turneringerne. Men for dig, der måske er kommet fra Klub-37 og ned under hcp. 36, så er D-række turneringerne det perfekte næste skridt! 

Den første turnering i 2024 afvikles den kommende torsdag den 2. maj kl. 17.30 (tilmeld dig her)

D-række Turneringer henvender sig til alle klubmedlemmer med et spillehandicap mellem 25 – 72.

Om du er ung eller gammel, begynder eller erfaren spiller, så er du meget velkommen til at deltage.

Der spilles stablefort over 9 huller med gunstart kl. 17.30. Er der kun få tilmeldte, ændres dette til løbende start. Scorekort skal afhentes senest kl. 17.00

Turneringsgebyret er 50 kr, som betales ved tilmelding på Golfbox.

Vel mødt til denne turnering