Mindre fart på greens

Greens vil i nærmeste fremtid falde en smule i fart da vi har fået antrachnose syge i dem.

Det er en svampesyge der opstår ved stressede forhold og for lidt vanding. Vi kunne desværre ikke vande i knap 3 uger da der var lyn nedslag i vores styring til vandet og derfor skal greens nu have bedre vækstforhold.

Jeg vil i den kommende uge hæve klippe højden fra 3.2mm til 4mm, rulle mere end vi klipper og topdresse. Vi skulle gerne være hurtigt tilbage på sporet, da målet er en green speed på 9, men i uge 30 vil den ligge på 8.

Mvh chefgreenkeeperen

Forsøg med nye afstandsmarkeringer

Rød markering – 100 m til midt green
Blå markering – 50 m

Vi gennemfører et forsøg med en ny slags afstandsmarkering end vores pæle ude i siden. Disse nye afstandsmarkeringer placeres midt i fairway og i første omgang som forsøg på hul 1.

Disse markeringer vil for os greenkeepere betyde mindre tidsforbrug, da vi ved de gamle pæle i siden af fairway skulle af klipperen 2 gange pr. pæl for første at fjerne den og sidenhen for at sætte den i igen. Samlet på hele banen betød det 36 gange af og på maskinen hvilket tager unødig tid.

Hvid markerer 200 meter til midten af green, gul er 150 meter, rød er 100 meter og blå er 50 meter.

Mvh
Greenkeeperne

Forsøg ved hul 18

På forsøgsbasis er den tidligere vej væk fra hul 18 bagom 10 tee blevet ændret. Der er nu lavet en sti op af bakken igen og forbi klubhuset til højre, således at runden ender på højre side af klubhuset.

Forsøget gennemfører for at se, om dette kan være et bedre sti-forløb end det forrige, som forstyrrede spillere der skulle slå ud på hul 10. Og mest af alt så sled det hårdt på græsset foran vores flotte terrasse med den megen transport.

Der indsamles nu data og reaktioner på det nye forløb og det vil løbende blive vurderet, om dette er en bedre løsning end den tidligere.

Mvh
Greenkeeperne