Tirsdagspigerne inviterer til Info- og Opstartsmøde!

Traditionen tro inviterer Tirsdagspigerne igen i 2019 til Informations- og Opstartmøde og opfordrer specielt alle kvindelige medlemmer over 18 år til at komme forbi og høre, hvad Tirsdagspigerne er for noget og hvilke fantastiske oplevelser man bliver snydt for, hvis man ikke er en del af Tirsdagspigerne 🙂 

Mødet foregår tirsdag den 26. marts kl. 19:00 i Aabenraa Golfklubs klubhus og der spilles 9 huller inden mødet – læs hele invitationen for mere info 🙂 

Læs hele invitationen her

 

Gavekort fra Sportshotel Austria i Tyrol

De klubmedlemmer, som deltager i klubbens turneringer samt medlemmerne i klubbens seniorklub er bekendt med, at der hvert år – i særligt udvalgte turneringer – er nogle helt specielle gavekort på spil – gavekort på hele 150 euro fra Sporthotel Austria.

I sæson 2019 havde klubben fornøjelsen af at kunne udlodde i alt 20 gavekort i turneringer. 

Gavekortene var sponsoreret af Sporthotel Austria i St. Johann i Tyrol og 10 indehavere af disse gavekort har nu lavet aftaler om en dejlig golfuge i sommeren 2020.

Det betyder så til gengæld, at der stadig er et antal gavekort, som er ”sat til salg” af medlemmer, som ikke forventer at gøre brug af dem inden udgangen af 2020, som er ”sidste anvendelsesdato”.

Finn Aagaard har kontakten til Sporthotel Austria, og han vil nu gerne høre, om der blandt klubbens medlemmer er nogen, der kunne være interesseret i at købe et eller flere gavekort, og dermed sikre sig rabat på en dejlig golftur til Tyrol.

Har du interesse heri, skal du kontakte Finn Aagaard på telefon 40604963 eller pr. mail finge@webspeed.dk.

Gavekortene vil blive handlet efter først-til-mølle princippet.

Aktivitet på banen

Imens mange medlemmer – dog ikke alle – går og venter på bedre og varmere vejr eller deltager i minigolf turneringerne i Sportscentrum, så er vore greenkeepere og frivillige godt i gang med nye tiltag på vores bane.

Der sker hele tiden noget i vores bunker projekt og sidste tiltag er bygningen af en ny bunker på hul 1. Bunkeren ligger i højre side af fairway inden rækken af træer, der ligger ca. 200 m ude fra gul tee og ca. 160 fra rød tee.

Denne bliver nu bygget således, at den kan ses fra teestedet.

Samtidig bliver vores indkørsel, som længe har trængt til en kærlig hånd, lavet i øjeblikket. Specielt lige ved indkørsel til klubben har der længe været problemer, som nu bliver løst.

Så der venter alle medlemmerne helt nye oplevelser når de igen kommer “på græs” i løbet af foråret.

For alle interesserede er der minigolf igen lørdag den 16. februar og lørdag den 9. marts – og der er bunker projekt igen søndag, den 17. februar!

Vore greenkeepere er gode til at lægge billeder op af deres arbejde og de kan følges på facebook via dette link.

Indkaldelse til ordinær Generalforsamling 2019

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Aabenraa Golfklub

Tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19.00

på klubbens adresse, Sandskærvej 150, 6200 Aabenraa

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Udpegning af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Fremlæggelse af regnskab
  5. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent
  6. Forslag fra bestyrelsen
  7. Forslag fra medlemmerne
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer + 2 suppleanter
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

Vedr. punkt 4 og 5:

Regnskab og budget offentliggøres på hjemmesiden når disse er godkendt ved revisor.

 

Vedr. punkt 6 : ændring af paragraf 9, stk. 1.

Nuværende tekst:

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges for 2 år af gangen. Idet er årligt afgår 3 + 4 medlemmer. Genvalg kan finde sted.

Ny tekst:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges for 2 år af gangen, idet der årligt afgår 3 + 2 medlemmer. Genvalg kan finde sted

Ny greenkeeper ansat

Efter at stillingen har været slået op i et stykke tid og Aleksander bar modtaget mange ansøgninger, så kan vi nu meddele, at Aabenraa Golfklub har ansat en ny greenkeeper!

Valget er faldet på Per Ditlev, 40 år, som bringer en masse erfaring i golfbanepleje med til Aabenraa Golfklub. Per har arbejdet som greenkeeper i 9 år i diverse klubber specielt i det Sønderjyske.

Per er ikke kun greenkeeper – han er også golfspiller. Per har spillet golf i over 25 år og har idag handicap 0,6. Det er altså en mand med masser af indsigt i golf, golfbanepleje, golfbanedesign go stor egen erfaring i, hvad og hvorledes golfspillere ønsker standard og pleje på banen.

Aabenraa Golfklub byder Per Ditlev velkommen i klubben og håber, at alle medlemmer vil gøre det samme, når de møder ham rundt omkring på banen.

Mere Projekt Bunker!

Vi søger medlemmer der gerne vil hjælpe med renoveringsarbejdet af bunkers. Der afholdes følgende arbejdsdage:

Mandag d. 28.1 kl. 9:00
Mandag d. 4.2. kl. 9:00
Lørdag d. 9.2 kl. 12:00
Søndag d. 17.2. kl. 10:00

Mødested: Klubhuset

Det er et stort og krævende arbejde, men det visuelle indtryk af banen forbedres, samt ensartetheden af alle bunkers bliver bedre.

Mere Minigolf!

Vi gentager succesen og afholder tre minigolf arrangementer den kommende periode i Sportscentrum i Aabenraa. Der er 27 pladser til hver turnering som fordeles efter “først-til-mølle” pricippet.

Pris: 25 kr. pr. person. (Husk lige penge på dagen)

Turneringerne afholdes på følgende dage:

Søndag, den 27.01. Kl. 13:00 – ca. 16:00
Lørdag, den 16.02. Kl. 13:00 – ca. 16:00
Lørdag, den 09.03. Kl. 13:00 – ca. 16:00

Der spilles 2 indledende runder med 3 i hver flight. Herefter spilles 3. runde i flights efter opnået score i de 2 første runder – dvs. med førebold.

Tilmelding til Finn Aagaard på følgende mail: finge@webspeed.dk med angivelse af, hvilken dag du ønsker at deltage.