Bestyrelsesmøde 14. juni 2016

Referat af Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 14. juni 2016 kl. 18:30

Tilstede:  Asger Schmidt (AS), Jytte Callesen (JC), Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Klaus Milton Jensen (KM), Henning Kjeldsen (HK) Kent Nissen (KN), Peter Riggelsen (PR)

Fraværende:  Erik Dahl (ED)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  4. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  5. Eventuelt

 

Referat fra mødet:

 

Beslutninger:

  • (PP) – LAG: kontakter ministeriet.
  • Kørselstilladelse til Peder Traasdahl Møller bevilliget
  • Tilbud fra dyrskue, hvor prøvemedlemmer kan starte for 0 kr resten af året fortsætter. Betingelsen for tilbuddet er indmeldelse efter endt prøveperiode
  • (KM) – Forslag om at indmelde golfklubben i erhvervsklub Aabenraa. Anmodning bevilliget.
  • Turneringsudvalg: Der er givet tilladelse til at afholde ”Golf for sjov – 3. juli” . Tilladelsen er givet for et år
  • (JA) – Der bestilles medaljer til vinderne af stableford-mesterskab

 

Ad1: 

Referat godkendt

Ad 2:

 

Økonomi:

Debitorudestående kr. 158.000 hvoraf flere er fra store arrangementer, som forventes betalt.

Kontingenter: kr. 42.000 i restance (ældre end 1 ½ måned).

Øvrige poster med positive afvigelser er:

Greenfee : plus

Sponsorindtægter: plus

Matcher: plus

Øl/vand: plus

Shop: plus

 

Alle tal er pr. 31. Maj 2016. Tallene er med forskydninger fordi betalinger er pr løbende måned.

 

Konklusion:

Vi mangler nuværende tidspunkt 64.000 for at nå budgettet. En del af forklaringerne ligger i restancer fra medlemmer, betaling for rengøring (kontrak vi ikke kunne komme ud af), edb-udgifter (golfbox) ikke periodiseret indtægter og nye skilte til nye sponsorer.

 

LAG: kontakter ministeriet (PP)

 

Nye Medlemmer:

28 er kommet i gang, heraf er 3 færdige og har meldt sig ind i klubben. Tilbud fra dyrskue, hvor prøvemedlemmer kan starte for 0 kroner resten af året fortsætter. Betingelsen for tilbuddet er indmeldelse efter endt prøveperiode.

 

Tilgang af nye Medlemmer:

21 indmeldelser og der er 20 begyndere i gang på forskellige stadier.

Desuden medlemmer som er golfere.

 

 

Ad 3:

 

Hverveudvalget:

Møde d. 13. Juni.

Spil med arrangement” 21. August i samarbejde med DGU.

Møde med begynderudvalget 10. Juli for at give ideudveksling.

 

Uge 29 :

Snakke med sponsorerne om reklametryk på tøj. Der snakkes med HC om ønsker fra sponsorerne.

Anmodning fra Peter Traadsdahl Møller om mulighed for til ved ugens arrangement at have medspiller med i buggy. Ansøgning bevilliget

 

TV2 og tour de France:

(Sport event syd som har fået til opgave at lave arrangementer til tv2 på tour som besøger Aabenraa. Den 14. og 15 juli. (direkte tv efter fulgt af tour de france)

 

Og folkene fra sport event syd besøgte stranddagen og vil gerne have en kopi af denne dag – disse to dage. Så de spørger om der er nogle foreninger der er interesseret i at være på sønderstrand i tidsrummet 10-13 begge dage.)

 

Aabenraa Golfklub medvirker i arrangementet

 

Forslag om at indmelde golfklubben i Erhvervsklub Aabenraa. Anmodning bevilliget.

 

Turneringsudvalg:

Der er givet tilladelse til at afholde ”Golf for sjov – 3. juli”. Tilladelsen er givet for et år.

Klubmesterskab 17.- 19. September

Under turneringen vil klubben følge DGU’s regler inddelingen af aldersgrupper. Det betyder at der skal lidt flere pokaler til vinderne.

 

Følgende turneringer vil blive afholdt:

  1. En ordinær turnering uden tildelt handicap.
  2. En turnering som et stableford-mesterskab nærmere betingelser følger.

 

Der bestilles medaljer til vinderne af stableford-mesterskab  JA.

Tilmeldingsfrist klubmesterskabet er absolut gældende !!!!

 

It-udvalget:

Intet.

 

Baneudvalget:

Intet

 

Begynderudvalg:

Intet

 

Husudvalg:

Vandpumpen er repareret så klubhuset igen har normalt vandtyk. (forsikringssag).

 

Sponsorudvalget:

Intet

 

Juniorudvalget:

intet

Der har ikke været afholdt møde.

 

Eliteudvalget:

Damer har vundet to og tabt to.

Herrerne er ude af spillet.

 

Banekontroludvalg:

intet

 

Ad 4:

Intet

 

Ad 5:

 

Eventuelt

Rough bliver slået i den kommende uge (25)

 

Næste bestyrelsesmøde: tirsdag den 12.  juli 2016

Referent Preben Pedersen (PP)

Bestyrelsesmøde 10. maj 2016

Referat af Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 10. Maj 2016 kl. 18:30

Tilstede:  Asger Schmidt (AS), Jytte Callesen (JC), Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Klaus Milton Jensen (KM), Henning Kjeldsen (HK) Kent Nissen(KN)

Fraværende:  Peter Riggelsen (PR)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  4. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  5. Eventuelt

 

Referat fra mødet: 

Beslutninger:

  • (JA) – Driving -range lukket for udslag hver onsdag 6:00 – 9:00. Oplysningen tilføjes i Golfbox.
  • (KM) – Åbningstid af klubhuset ændres til intervallet 6.00 – 22.30.
  • (PP) – I forbindelse med Golfugen 29 søges samarbejde med Sol og Strand og Sandskær Camping.
  • (PP) – Forskellige medier for annoncering undersøges.
  • (JA) – ”Flow på banen” – Der vil komme opslag i starterhus på golfboks og i klubben.

 

Ad1: 

Referat godkendt

Ad 2:

Økonomi:

Der mangler pr. d.d. kr. 155.000 fra debitorer (bestående af afdrag på kontingent, juniorer, sponsorer). Heraf er der et udestående på manglende indbetaling af kontingenter fra medlemmer på i alt kr. 78.500 i kontingenter.

Greenfee ligger over budget.

Sponsorindtægter er på budget. Beløbet forventes at blive større inden årets afslutning.

Shop en smule under budget, men forventes at blive reguleret hen over sæsonen.

Konklusion: Vi følger budgettet.

 

Tilgang af nye Medlemmer:

21 indmeldelser og der er 20 begyndere i gang på forskellige stadier.

Desuden medlemmer som er golfere.

 

 

Ad 3:

Fra ”kontoret” (JA):

Der skal være bedre koordinering på, hvem der har deltaget i Golfens Gag og Spil med en Ven. Der er for meget arbejde for kontoret hvis det ikke er gjort færdig.

Konklusion: Der skal navn og mailadresse på alle deltagere til kontoret. Husk det til næste år (er tilføjet på tjeklister til næste gang / år).

 

Turneringsudvalget :

Der er problemer med, at medlemmerne melder for sent til ved turneringerne. Det er ikke godt.

 

Begynderudvalget:

Undervisning og træning forgår som planlagt.

 

Husudvalget:

Lever op til formålet.

 

It-udvalget:

Der arbejdes med hjemmesiden, som mangler opdatering.

 

Juniorudvalget:

Der mangler indmeldelser fra juniorer. Udvalget er ved at få orden på listen, så den passer med de faktiske tal. Bestyrelsen efterlyser et udvalgsmøde.

 

Greenkeeper:

Ønske: driving range lukket for udslag hver onsdag klokken 6:00 – 9:00.

Konklusion: Oplysningen tilføjes golfbox. (JA)

Åbningstid af Klubhuset ændres til intervallet klokken 6.00 – 22.30.

 

Eliteudvalget:

Damerne har vundet begge turneringer. Herreholdet har tabt.

Regionsholdene må selv betale for deltagelse i turneringen.

Herreklubben har arrangeret Spil med en Ven. Her gives gratis prøvemedlemsskab for deltagelse af ikke golfer.

 

Hverveudvalget :

Drøftelse af følgende:

By Night var ikke nogen succes men alligevel fik vi en god kontakt med en Veteranforening som laver en landsdækkende golfturnering. Rene Wiesel tager kontakt. (der er efterfølgende lavet en invitation til soldaterveteraner i området. Arrangementet afvikles d. 18. Juni)

 

I forbindelse med Golfugen 29 søges samarbejde med Sol og Strand og Sandskær Camping (PP).

Forskellige medier for annoncering undersøges. (PP).

 

Der skal bruges penge på markedsføring. Forslag om digital reklame vedtaget. Udgifter til i forbindelse med diverse annonceringer betales til medlem af Hverveudvalget.

 

Ad 4:

Vi har modtaget en henvendelse fra  et af vores medlemmer vedrørende ”flowet på banen” – efterfølgende uddrag:

-… ”I mange år har vi i klubben forsøgt at få medlemmerne til at booke sig sammen på tider, der er eftertragtede – primært weekender og helligdage imellem kl. 8:00-13:00.

Derfor vil jeg bede Bestyrelsen drøfte følgende forslag på det næstekommende bestyrelsesmøde den 10. maj:

Der indføres en lokal regel/booking regel der siger, at 1- og 2. bolde ingen fortrinsret har på banen, såfremt de har haft starttid imellem kl. 8:00-13:00 i weekender eller på helligdage.” ….

Mulighederne blev drøftet.

 

Konklusion:

Der laves et opslag, som klargør, at der i weekender og helligdage fra klokken 9-14 ikke er rettigheder for 1-og 2-bolde. Det betyder, at der ikke skal lukkes igennem. Der opfordres ti,l at man i stedet slår sig sammen i tre- eller fire-bolde.

Bestyrelsen er klar over, at det ikke er uden problemer at sætte begrænsninger – (flights melder fra eller flytter lidt senere tidspunkter).

Der vil komme opslag i starterhus på golfboks og i klubben. (JA)

 

2.

Nyhedsbreve:

På opfordring af et medlem blev punktet drøftet.

Et nyhedsbrevet fra bestyrelsen blev udsendt sammen med andre meddelelser, hvilket efterfølgende har vist sig problematisk, fordi ”man” sletter mails uden interesse.

Konklusion: Nyhedsbreve fra bestyrelsen udsendes særskilt.

 

3.

Fra kommunen henvendelse omkring OL-golf  for 7-9. Klasse i 2017.

PP og JA tager stilling om klubben skal involveres.

 

Ad 5:

 

Eventuelt

Når der er week-end-vagt for bestyrelsesmedlemmerne, skal der udarbejdes en ”to-do liste”, så der er noget at gå i gang med i de stille perioder.

Næste bestyrelsesmøde: tirsdag den 14.  juni 2016

Referent Preben Pedersen (PP)

Bestyrelsesmøde 12. april 2016

Referat af Bestyrelsesmøde

 Tirsdag den 12. April 2016 kl. 18:30

Tilstede:  Asger Schmidt (AS), Jytte Callesen (JC), Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Klaus Milton Jensen (KM

Fraværende:  :  Henning Kjeldsen (HK) Kent Nissen(KN), ), Peter Riggelsen (PR),

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  4. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  5. Eventuelt

Referat fra mødet:

Beslutninger:

  • PP: Ny forretningsorden vedtaget og fremsendes.
  • PP: Retningslinjer for udvalg i ny redigeret form. Vil blive lagt på hjemmesiden.
  • AS: Nyhedsbrev udsendes til medlemmerne PP udgiver brevet.

Ad1:

Referat godkendt

Ad 2:

Budget gennemgået. Udestående kr. 256.000 deraf kr. 102.000 i kontingent. Det resterende beløb er udestående fra  sponsorer og nye medlemmer.

Negativ udvikling i butikken : årsag der kun foretaget indkøb men endnu intet salg.

Medlemssituationen der kommer pænt med medlemmer. Dels gamle og nye.

Ad 3:

Ny forretningsorden vedtaget og fremsendes. (PP)

Retningslinjer for udvalg i ny redigeret form. Vil blive lagt på hjemmesiden. (PP)

Nyhedsbrev udfærdiget af Asger blev drøftet. (drejer sig om nye tiltag på banen) Med enkelte rettelser bliver det udsendt snarest. (PP)

 

Sponsorudvalget :

Der mangler netto kr. 90.000 i at være i mål med budgettet, men udvalget forventer som minimum  at nå budgettet. Der er en del naturalier i sponsoraterne, som ikke er medregnet i beløbet.

Der skal dannes et nyt Sponsorudvalg. Bestyrelsen opfordrer medlemmer til melde sig som interesserede til dette. Formanden retter desuden henvendelse til medlemmer.

IT-udvalget:

Udvalget er ved at  gennemgå klubbens hjemmeside. Der er mangler mange opdateringer og anden redigering.

Aktivitetsudvalget:

Alt er klar til Golfens dag er søndag d. 17. april.

Udvalget har mange gode forslag til medlemshvervning og får desuden lige så mange forslag fra medlemmerne.

I den kommende tid afvikles følgende:

– Spil med en Ven

– By Night Arrangement

– Dyrskue

Spil med en ven arrangementer vil der blive arrangeret løbende.

Uge 29 der er brugt kr. 3.000,- på annoncer indtil nu. Der bruges yderligere kr. 3.000,- for at sikre bredest muligt kendskab til turneringen. Andre medier som den lokale presse, Facebook og andre medier tages i anvendelse.

 

Eliteudvalget:

Kaj Reimers har anmodet om at blive fritaget for hvervet som holdleder. Martin Schytt overtager hvervet.

 

Baneudvalget:

Ønske fra ejerkredsen om, at der afholdes to årlige møder (forår og efterår) for drøftelse af banens status mm.

 

Der blev udleveret referat fra mødet med ejerkredsen d. 7. April 2016

 

Banens dag: Der var 30 hjælpere til banens dag.

 

NB ! Husk at invitere hjælpere til hjælperturnering!

 

Juniorudvalget:

Ad 4:

Ingen henvendelser

Ad 5:

 

Eventuelt

 

Næste bestyrelsesmøde: tirsdag den 10.  Maj 2016

Referent Preben Pedersen (PP)

Bestyrelsesmøde 8. marts 2016

Referat af Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 8. Marts 2016 kl. 18:30

 

Tilstede: Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Henning Kjeldsen (HK), Klaus Milton Jensen (KM), Asger Schmidt (AS), Kent Nissen (KN)

 

Fraværende:  :  Peter Riggelsen (PR), Jytte Callesen (JC)

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Opfølgning på virksomhedsplan og aktivitetsplan
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  5. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Referat fra mødet:

 

Beslutninger:

  • KN – Der kommer en restanceliste til næste møde
  • PP – Forretningsorden: Der skal tilføjes, at referater sendes til klubbens mailadresse
  • Vedtaget at nybegynderne starter med handicap 72 (når de starter på bane fra teested)
  • AS stiller printer til rådighed for turneringsudvalget
  • Vedtaget: Regionsgolf hører under eliteudvalget
  • AS – Oplysning om hvordan tidligere golfer kan genoptage golfsporten. Proceduren bliver lagt på hjemmesiden under : Medlemskab
  • JA – I år skal gæster og spillere betale 5 kr. pr deltager for spisning (ud over prisen for maden)
  • AS Banens dag den 9. April og d. 1. Oktober

 

Ad1:

Godkendt

Ad 2:

Gennemgang af regnskab for perioden. Der skal løbende være en saldo på debitorer  så det tydeligt fremgår, hvor store restancer klubben har.  KN – Der kommer en restanceliste til næste møde.

Kr. 389.000 i restance pr. d.d.

Konklusion: regnskabet godkendt.

Nybegyndere: 6 seniorer

Nye: 2 juniorer

Der er 7 som endnu ikke har fået alle underskrifter og derfor er ”hvilende” medlemmer.

 

Ad 3: 

Forretningsorden vedtaget.

Kommentar: PP – Der skal tilføjes at referater fra udvalgene sendes til klubbens mailadresse. Referatet ligger til gennemsyn på kontoret.

 

Ad 4:

 

Hverveudvalget

Første arrangement er Golfens Dag 17. April. Herefter kommer

Spil med en ven

”By Night” i Aabenraa

Arrangementer for handicap-idræt

Erhvervsforeninger

Næste møde 5. april

 

Juniorudvalg:

Møde 1. Marts

Fællestræning om mandagen, forældremøde 14. marts

Opfordring til at søge fonde til sommerlejr. Udvalget skal henvende sig til KN om ansøgninger til fonde.

 

Begynderudvalg:

Helst ikke hold større end 8

Nybegynderne starter med handicap 72 ( når de starter på bane ved teested). Vedtaget

 

Husudvalg:

Husk  som bestyrelsesmedlem at være med til at holde klubhuset i pæn stand.

 

Sponsorudvalget:

Der er lavet en emneliste som er uddelegeret til medlemmerne af udvalget. D.d. er der indtægter  for kr. 249.000,- .  Målet er  kr. 350.000.

Ny sponsor af bagmærker : Kreditbanken

Sponsormatch: 19. August ( husk det nu!)

Efterlysning af nye medlemmer til sponsorudvalget. Skal være på plads inden efteråret. Det er en fordel at medlemmerne bliver udpeget.

 

IT-udvalget

Har ikke holdt møde endnu.

 

Turneringsudvalget:

Turneringerne er fastlagt for det kommende år.

Ønske om at få en pc-er og en printer til bestyrelseslokalet.

AS har en printer som bliver stillet til rådighed for turneringsudvalget.

 

Banekontroludvalget:

Intet møde endnu

 

Eliteudvalget:

Alt er afklaret med elitespillerne. Der er lavet spilleplaner mm.

Elitespillerne er blevet opfordret til at være aktive på golfens dag.

Vedtaget: Regionsgolf hører under eliteudvalget

 

Baneudvalget:

Møde med baneejer greenkeeper og bestyrelsen 7. April 18.00 (spisning).

Banens dag 9. April og d. 1. Oktober.

På greenkeepergården mangler man forskellige værktøjer (må gerne være brugt) . Der udformes et nyhedsbrev af AS.

Oplysning om hvordan tidligere golfer kan genoptage golfsporten. Proceduren bliver lagt på hjemmesiden under : M edlemskab. (AS)

 

Rene Wiesel:

Er i gang med at arbejde på forskellige tiltag,  f. eks :  ”det skal være sjovt at spille golf” og lignende.

”Spil med en ven” :  Ønske fra Hverveudvalget, at Wiesel bliver medansvarlig for arrangementet.

 

Ad 5: 

Tirsdagspigerne: 

Ønske om  kunstværk ophængt i klublokalet.  Svar: Der er ikke vægplads i klublokalet.

 

Regionsgolf:

I år skal gæster og spillere betale 5 kr. pr deltager for spisning (ud over prisen for maden)

Regionsgolf skal ind under eliteudvalget (JA)

 

Ad 6 :

Der er indgået Skoleaftale med Aabenraa kommune. Dette er gældende for 2016 og genforhandles i 2017.

Aabenraa-ugen: Bestyrelsen opfordres til at medvirke i ugen i det omgang, der er muligt.

 

Ad 7 :

 

Eventuelt

Næste bestyrelsesmøde: tirsdag den 12.  April 2016

Referent Preben Pedersen (PP)

Bestyrelsesmøde 9. februar 2016

Referat af Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 9. Februar 2016 kl. 18:30

Tilstede: Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Henning Kjeldsen (HK), Jytte Callesen (JC), Klaus Milton Jensen (KM), Asger Schmidt (AS), Peter Riggelsen (PR)

Fraværende:  :  Kent Nissen (KN)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Opfølgning på virksomhedsplan og aktivitetsplan
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  5. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  6. Eventuelt

Referat fra mødet:

 

Beslutninger:

  1. AS og KN er ansvarlig for personalepolitikken.
  2. AS udarbejder retningslinjer for udvalgene i klubben.
  3. Ved handel i SuperBrugsen Løjt skal der bruges debetkort, hvis man skal have regninger refunderet. PP er ansvarlig for udlevering af kort.
  4. Medlemsmøde: 5. Marts (PP) Indkaldelse og dagsorden fremsendes via nyhedsbrev.

 

Ad1:

 Godkendt

Ad 2:

Der er sendt regninger ud til medlemmerne.

Ad 3:

Drøftelse og vedtagelse af forretningsorden for bestyrelsen. Revideret forslag sendes til bestyrelsen.

Ad 4:

Starterudvalg laves om til Banekontroludvalg. HK er bindeled til udvalget.

Der skal nedsættes et bindeled til Rene Wiesel for at hjælpe med mange af de opgaver som bestyrelsen vil have gennemført. Der tænkes her på Clinics og planlægning af begyndertræning.

Rene har nogle ideer som kan bruges for  at forbedre spillet og specielt gøre spillet hurtigere.

Asger og Kent er ansvarlig for personalepolitikken.

AS udarbejder retningslinjer for udvalgene i klubben.

Ved handel i SuperBrugsen Løjt skal der bruges debetkort hvis man skal have regninger refunderet. PP er ansvarlig for udlevering af kort.

Indkøb til de forskellige arrangementer (regionsgolf, turneringer mm) skal altid pålægges kr 25,- pr person for at dække klubbens driftsudgifter.

Medlemsmøde: 5. Marts – Indkaldelse og dagsorden fremsendes via nyhedsbrev (PP)

Planlagte turneringer:

Planlagte turneringer:

10. april åbningsturnering
23. april spil med en ven
14. maj pinseturnering
29. maj brugsen
23. juni LTH Sankt Hans

sommerferie

7. august spil med en ven
4. september oprykningsspil for herrer slagspil (13 hold a 7 spillere) lukket bane fra 7- 13
24./ 25. September parturnering.
8. oktober (måske) Klubmesterskab for de Sønderjydske klubber

Uge 29 turnering (Aabenraa-ugen). Ansvarlig : Hverveudvalget         

Hverveudvalget tager sig af uddelegering af opgaver. Oplæg fra HC. Larsen er udgangspunktet. Der orienteres på medlemsmødet 5. Marts.

Ad 5:

Intet

Ad 6 :

Spørgsmål: Hvilke regler er der for nye medlemmer med ”gammelt” DGU-kort?

Det er muligt at starte med det samme. Der sker en regulering af handicap gennem træneren.

Ad 7 :

Eventuelt

Næste bestyrelsesmøde: tirsdag den 8. Marts  2016

 

Referent Preben Pedersen (PP)

Ref. Generalforsamling 2016

Aabenraa Golfkub

Referat fra den Ordinære Generalforsamling

Torsdag d. 28. januar 2016 kl. 19:00 i Klubhuset

  

Dagsorden iflg. vedtægterne:

1)   Valg af dirigent

2)   Valg af stemmetællere

3)   Formandens beretning

4)   Fremlæggelse af regnskab

5)   Fremlæggelse af  budget, samt fastlæggelse af kontingent

6)   Indkomne forslag

7)   Valg til bestyrelsen

På valg er:

Svend Pedersen (modtager ikke genvalg)

  1. Preben Pedersen (modtager genvalg)

Henning Kjeldsen (modtager genvalg)

Jytte Callesen (modtager genvalg)

 

8)   Valg af suppleanter :

På valg er :

  1. suppleant Preben Westh (modtager ikke genvalg)
  2. suppleant Erik Dahl (modtager genvalg)

 

9)              Valg af revisor og revisor-suppleant

 

Eventuelt

 

Antal stemmeberettigede:

  • 110 stemmeberettigede
  • 1 passiv ikke stemmeberettiget.
  • 4 fuldmagter

 

Ad 1

Forslag: Jens Jepsen

Jens Jepsen valgt

 

Ad 2

Skriftlig afstemning

Michael Anker(stemmetæller)

 

Ad 3

Jonna Andersen fremlagde bestyrelsens beretning:

”Denne beretning tager udgangspunkt i den beretning, i fik ved den ekstraordinære generalforsamling i 2015.

Som nævnt i denne, stod vi i den situation, at vore greenkeepere ikke fik deres løn til tiden ultimo februar. Men de blev og var klar til at tage fat fra den dag, den økonomiske situation var afklaret.  Og der var meget at tage fat på, for vinterarbejdet ventede, samtidig med, at græsset begyndte at gro, så de var virkelig udfordret. Men det lykkedes og banen har hele sæsonen virkelig stået flot, både fairway og greens. Roughen er stadig vores smertensbarn, den er stadig, især lige inden høst, al for tæt  i bunden, men det skulle hjælpe efterhånden, da vi nu fjerner græsset i stedet for, at det ligger og gøder i bunden. Her hen over efteråret er fairway ligeledes blevet behandlet og verti-drænet, hvilket var stærkt tiltrængt efter 10 års brug af banen, måske, alt efter, hvordan vejret arter sig, vil de få en tur mere, inden sæsonen starter, men endnu et tegn på, at vi får en optimal bane, også i 2016. Vi får nemlig stor ros for banens standard og allerede på nuværende tidspunkt i år har vi bestillinger fra grupper af gæster, der ønsker at spille banen igen, netop på grund af dennes stand.  Så stor tak til vores faste greenkeeperteam – Jørgen, Jens, Bo og Mathias – giv dem en stor hånd.

En yderlig udfordring havde vi i vores maskinpark.  Da vi kunne starte arbejdet op igen, stod der på værkstedet en fairwayklipper fuldstændig skilt ad.  Den var allerede planlagt til udskiftning i 2013, men vi havde på det tidspunkt ikke mulighed økonomisk til at gøre noget ved det, da vi det år bl.a. fik uventede store reparationsregninger på en, også nedslidt, traktor.

Nu stod denne fairwayklipper  foran en større reparation, samtidig med, at før omtalte traktor var begyndt at gøre knuder igen, Vi valgte derfor at tage konsekvensen, tog kontakt til en maskinhandler, fik gennemgået maskinparken, lagt en plan for reparation og vedligehold af  det hele, fik et godt leasingtilbud, således vi kunne få en ny fairwayklipper og traktor sammen med et par andre småmaskiner. Denne ekstra leasingudgift har så bl.a. været medvirkende til, at overskuddet ikke er blevet så stort i år som forventet, men vi havde nok, hvis vi ikke havde foretaget dette bytte, i stedet siddet med tilsvarende store reparationsudgifter. Det er disse udgifter, vi fremadrettet gerne vil forsøge at  minimere ved den vedligeholdelsesplan, der er lagt.

Derudover har vi endelig, efter at det hele blæste omkuld i efteråret 14, fået opført vores overdækning på drivingrange. De frivillige, der var startet i efteråret med overdækningen, tog igen en tørn og fik endelig byggeriet færdigt, og med tilskud fra Fritidsrådet, sponsorhjælp fra bl.a. Bygma og Rimeco har dette byggeri heldigvis ikke været den store belastning for vores økonomi. Samtidig fik vi malet alle de andre småbygninger, skraldespande, vaskeplads m.m.  Så det ser rigtig godt ud nu, når man kører ind på klubbens område. Her har vi så til gengæld den næste udfordring, nemlig vejen og parkeringspladsen. Vi fik forskellige, alle gode, forslag til, hvorledes vi kunne forskønne bl.a. parkeringspladsen, så nu må vi til at regne på og finde ud af, hvor meget, der kan laves ved frivillig hjælp, før vi giver os i kast med dette projekt.

For uanset, hvad vi går i krig med, kan dette ikke gøres uden hjælp fra medlemmers side. Vi har godt nok fået nye ejere på banen, men i konceptet ligger, at klubben selv står for al vedligehold og forbedringer. Men som året er gået, ser dette heller ikke ud til at blive et problem fremover, for har vi haft brug for hjælp, det være sig på banens dag i foråret, oprydning og rengøring i efteråret, samt løbende arbejde, det være sig fjerne ukrudt, rense fliser, pudse vinduer m.m. så det altid ser ryddeligt ud omkring klubhuset, vaske og vedligeholde bilerne, rense og reparere printere, ja listen er lang, så har der altid været et medlem, parat til at tage en tørn. Tusind tak for det, det er guld værd for en klub som vores.

Ligeledes en tak til alle de, der gør en indsats i de forskellige udvalg og selv om ingen udvalg skal fremhæves foran andre, er jeg alligevel glad for at fortælle, at vi nu ser ud til at have et velfungerende juniorudvalg, hvilket har gjort, at vi alene i 2015 øgede vores medlemstal hos juniorerne med 13 nye,  lad os håbe, denne udvikling holder, for med en junior kommer der tit og ofte ét voksent medlem.

Hele juniorudvalget har, sammen med fire medlemmer fra begynderudvalget, taget et DGU-kursus som hjælpetrænere.  Det har bevirket, at de på forskellig vis har kunnet støtte René Wiesel i hans arbejde og ligeledes har klubben gjort brug af dem, da vi i 2015 havde flere grupper, det være sig kollegatræf, polterabend, firmaer m.m., der har købt et arrangement med lidt træning, spil på par 3 banen og afsluttet med lidt mad og drikke, alt sammen noget, der luner i klubkassen.  Nu overvejer vi, om vi skal uddanne et par medlemmer på regelsiden, DGU tilbyder forskellige kurser og da alle disse kurser er fuld tilskudsberettiget, koster de ikke klubben noget. Skulle der være nogen iblandt jer, der har kig på noget, der kunne være relevant, så sig til, så undersøger vi, om det er muligt.

Ud over ovennævnte , har vi haft besøg af rigtig mange greenfee-gæster fra hele landet, så til og med oktober fulgte vi vores budget for gæster. Desværre havde vi været lidt for optimistiske for november og december, så vi nåede ikke helt op på det antal, vi totalt for hele året havde budgetteret med, men tager man vejret for 2015 i betragtning, så syntes jeg, vi kan være godt tilfreds. Og selv om vi ikke har restaurant, så har vi opfyldt manges ønske om at få noget at spise efter en runde, så vi har klaret mad fra 2 og op til 67 personer, så også her har vi haft en pæn indtjening.  Også for 2016 ser det godt ud, vi har allerede en del bestillinger fra grupper, så lad os håbe de gode takter her fortsætter.

Når alt dette er sagt, så er vi stadig, som nævnt ved generalforsamlingen i 2015, stadig udfordret på økonomien, så derfor er budgettet lagt ud fra faktiske tal vi kender, nemlig de sponsorer vi, ved vi har pr. 1/1 16, samt det faktiske medlemstal samme dato. Dog har vi budgetteret med lidt højere greenfeeindtægter,og det er bl.a. baseret på nogle af de tiltag vi har for 2016, bl.a. en ”Aabenraa Uge” i uge 29, men også ud fra de forudbestillinger, vi allerede har.

På sponsorsiden er der en lille positiv udvikling i forhold til sidste år – vi har mistet et par sponsorer, men vi har også fået nye til og enkelte har endda udvidet deres bestående sponsorat, men der er stadig et stykke vej, før vi har alle skilte m.m. fyldt op, så her er vi stadig udfordret på indtægtssiden. Sidder der nogen med tanker om mulige sponsorater, så sig endelig til.

Endelig er der så hele medlemssituationen. Vi startede 2015 ud med 401 medlemmer i medlemskategorien ”Aktive Senior”  Udover tilgangen i juniorkategorien, har der selvfølgelig også været tilgang af yderligere medlemmer. Vi har, udover de nye juniorer, fået en tilgang af 24 nye Aktive Seniormedlemmer, samt et par  nye ynglingespillere. Men vi har, i lighed med alle andre klubber også haft udmeldelser, så vi starter året 2016 med 389 medlemmer i kategorien ”Senior” så alene i denne kategori en tilbagegang på hele 36.  Disse 36 medlemmer giver et minus i vores likviditet på ca. 200.000,00, penge som skal findes på anden måde, hvis vi skal have likviditet nok til at opfylde vore forpligtigelser det kommende år.

Nogen vil måske påstå, at disse udmeldelser skyldes uroen omkring økonomien i foråret, men det er ikke det, der kommer frem som grund. Sygdom, flytning og alder er nogle af grundene, men en del siger også manglende lyst og tid til golf. Kigger man så på, hvem det er, der her har meldt sig ud, viser der sig en tendens, som vi har mulighed for at ændre på. Hovedparten af de, der angiver denne årsag, er medlemmer, der i 2012 og 2013 blev medlem via individuelle medlemskaber, dvs. de kom ikke ind i noget fællesskab overhovedet.

Det viser os, at når vi står med nye medlemmer, er det rigtig godt, hvis medlemmet allerede kender én i klubben. Dernæst bliver det en opgave for os som bestyrelse, træner og ikke mindst begynderudvalget at påse, at de nye medlemmer kommer godt ind i træningsforløbet, deltager så længe som muligt i begynderturneringerne og hvis det  er nødvendigt, have tilknyttet en mentor.

Men den største udfordring bliver at få fat i de emner, der er til golf, og her er vi, alle klubbens medlemmer, det største aktiv. Alle undersøgelser viser, og som vi ved selvsyn har konstateret, at kender en nybegyndere  allerede et medlem i klubben, er chancen større for, at vedkommende melder sig ind efter prøveforløbet. Så endnu engang, vi er alle nødt til at kigge rundt i omgangskreds, blandt naboer, kollegaer eller hvor, det nu kan være for at få fat på nye medlemmer.

Fra klubbens side vil der blive arrangeret et par turneringer for nye interesserede, en turneringsform, vi også sidste år gennemførte med succes. Vi starter dog ikke op på helt bar bund i 2016, Vi har 7 nybegyndere, der kun mangler 1 underskrift for at være færdige og vi har 11 skrevet op til at begynde her i foråret.

Til sidst vil jeg slutte med endnu engang at takke alle medlemmer, der giver en hånd med, ja selv det at hilse pænt på gæster og hjælpe dem på vej er en god hjælp. Det giver altid god omtale, hvis en gæst føler sig velkommen og kimen er derfor lagt til yderlige gæster, hvilket er væsentlig for klubbens økonomi. Og økonomi, det er noget, der fylder meget i  det daglige bestyrelsesarbejde, hvor også mange andre ting er på dagsordenen, så også en stor tak til Jer i bestyrelsen for den store arbejdsindsats I har ydet det forgangne år. Håber det gode samarbejde kan fortsætte det kommende år.”

 

Ad 4

Kent Nissen fremlagde foreningens regnskab. Efter forelæggelsen var der spørgsmål til regnskabet.

 

Spørgsmål og kommentarer:

Spørgsmål til afvikling af klubbens gæld: Den afvikles med kr. 150.000 om året.

Spørgsmål til regnskabet hvorfor overskuddet ikke er større? Der er en afvigelse på kr. 130.000 i forhold til budgettet: Afvigelserne skyldes især større leasingudgifter, men også mindre indtægt i medlemskontingenter og sponsorindtægter.

NB! Budgettallene skal fremadrettet vises sammen med regnskab.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt

 

Ad 5

Kent Nissen fremlagde bestyrelsens oplæg til budget og kontingentsatser for 2016.

Der var en mindre fejl i tallene fra 2015, men de blev af forsamlingen accepteret som værende uden betydning for det samlede overblik.

 

Forslag til nye kontingentsatser for 2016

Spørgsmål/kommentarer og svar :

  • Stor stigning af kontingent.
  • Hvad får vi for stigningen? Greenfee billettet til gæster?
  • Medlemstallet kan det holdes med den stigning?
  • Lønsiden : det er svært at lave om på lønsiden. Der skal være 2 uddannede for at have 2 lærlinge.
  • Opfordring til at reducere yderligere i lønudgifter.
  • Gratis træning skal bevares. Bestyrelsen overvejer på ny.
  • Der bliver planlagt div. Clinics for hele sæsonen. Nærmere oplysninger om indhold kommer ved sæsonstart.
  • Vi har en negativ egenkapital derfor ser vi på vores tal igen for at finde besparelser.
  • Kontingentet er for et år.
  • Opfordring til dialog med vores långiver om eftergivelse af lån, eller en pause med nedbringelse af klubbens kassekredit.
  • Hvilken rente betaler klubben på kassekreditten? Der betales 1 % i renter indtil 1. april hvorefter den stiger til 5%.

Forslag til nye kontingentsatser

 

2015

2016

Senior

5300

5800

Ynglinge

2725

2875

Junior

1100

1250

Hverdags flex

3775

4275

Langdistance senior

2875

3075

Ynglinge (L)

1475

1575

Junior (L)

750

850

Flex

1900

2250

Prøvemedlemsskab

400

400

Passive

700

750

Studenter yngl./sen.

-50%

-50%

 

Der blev foruden bestyrelsens forslag fremsat yderligere 2 forslag:

Stemmetal:

Forslag 1: bestyrelsens                            : 55

Forslag 2: uændret kontingent                :   9

Forslag 3: stigning 5% i forhold til 2015 :44

1 ugyldig/blank stemme.

 

Bestyrelsens forslag vedtaget.

 

Ad 6.

Intet.

 

Ad 7

Til bestyrelsen blev følgende opstillet og valgt:

Henning Kjeldsen, N. Preben Pedersen, Jytte Callesen og Erik Dahl

 

Ad 8

Forslag til suppleanter:

Klaus Milton og Peter Riggelsen.

 

Ad 9

Genvalg af EY

 

Eventuelt

Turneringsudvalget: Der blev orienteret om årets turneringer, men datoerne for turneringerne kommer før sæsonstart. Klubbens “order of merit” blev uddelt til Dennis Prip Hansen som gennem sæsonen opnåede 115 point

Der vil komme oplysninger om den økonomiske situation i klubben, især når vi nærmer os september 2016.

Nye medlemmer skal der gøres meget ved.

Vil man forbedre standard på par-trebanen. Nej det er meget omfattende og kræver væsentlige ressourcer.

Dobbelt medlemskab Aabenraa/Toftlund stiger? Der er stadig forhandlinger med Toftlund. Der vil først blive sendt girokort ud når der er endelig afklaring. Dobbelt medlemskab Aabenraa/Tønder kr.  500,-

Der er måske mulighed for et større sønderjydsk greenfee-samarbejde. Der vil komme info ud om det.

Jonna Andersen oplyste om en Aabenraa-uge hvor klubben vil lave en åben familieturnering for alle interesserede golfklubber. Turneringen er fastlagt til uge 29. Der vil komme flere oplysninger gennem nyhedsbrev.

 

Konstituering:

Bestyrelsen konstituerede sig efter mødet:

 

Jonna Andersen: formand

Asger Schmidt : næstformand

Kent Nissen: kasserer

Preben Pedersen: sekretær

Jytte Callesen: bestyrelsesmedlem

Henning Kjeldsen: bestyrelsesmedlem

Erik Dahl: bestyrelsesmedlem

  1. suppleant: Klaus Milton Jensen
  2. suppleant: Peter Riggelsen

 

(Referent: PP)

Bestyrelsesmøde 7. januar 2016

Referat af Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 7. januar 2016 kl. 18:30

Tilstede: Svend Pedersen (SP), Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Henning Kjeldsen (HK), Jytte Callesen (JC), Kent Nissen (KN), Preben Westh (PW)

Fraværende:  :  Asger Schmidt (AS)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Generalforsamling
  4. Opfølgning på virksomhedsplan og aktivitetsplan
  5. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  6. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  7. Eventuelt

Referat fra mødet:

 Ad1:

Godkendt

 

Ad 2:

Budget 2016

Gennemgang af budget 2016. Budgettet bliver fremlagt på generalforsamlingen 2016.

Forudsætninger for budgettet er de faktiske tal fra 2015. Budgettet er et meget realistisk bud på næste år. Budgettet er præget af den store gæld, som skal afvikles.

Dette betyder bl.a., at  kassekreditloft sænkes til 1,75 mio.  fra april 2016.

Mange af tiltagene er præget af ejerskiftet 2015.

Prioriteringerne har været :

Banen skal være i så god kondition, at der kommer mange greenfee-spillere.

Tiltag, så der fastholdes både nye og ”gamle” medlemmer.

Juniorafdelingen skal styrkes.

Shoppen fortsætter samarbejdet med Mark Gates ( Haderslev Golfklub).

Antallet af sponsorer øges.

Reducering af lønudgifterne.

Effektivisering af greenkeepernes arbejde.

Nye kontraktforhandlinger (rengøring).

Nye tiltag fra træner, med workshops (træning flere sammen).

Der opstilles mål for de enkelte afdelinger.

Sponsorudvalg.

Hverveudvalg.

– De enkelte udvalg skal vide, hvad de har som succes-kriterier fra bestyrelsen.

Bestyrelsen drøftede hvad konsekvenserne vil være i forbindelse med generalforsamlingen, hvis der bliver stemt nej til budgettet.

 

Ad 3: 

AS havde vedlagt et forslag om vedtægtsændringer – Vedtægtsændringer (AS).

Da forslaget omfatter meget små ændringer og samtidig medfører en fremtidig udelukkelse af muligheden for i fremtiden at kunne indgå de aftaler, som paragrafferne omhandler, blev det besluttet at udskyde forslaget.

Derfor:  Ingen forslag fra bestyrelsen

 

Ad 4:

Ad 5:

 

Udvalgene:

Der tilbydes førstehjælps kursus i februar måned 2016. Førstehjælps kursus (HK):

For 4 timers undervisning for 12 personer. Ønsker vi at købe en bog koster den 100,- kr.

Inger Koch har foreslået følgende datoer:

09.02 eller 23.02 eller 03.03.

 

Ad 6 :

Henvendelse fra HC Larsen (medlem i klubben) med forslag om aktivitet som kan kaldes Aabenraa-uge ( måske). I korte træk går det ud på at tiltrække greenfee-spillere ved at tilbyde forskellige turneringstilbud i en af ferieugerne 27 eller 29.  PP er sat på opgaven. Der skal både findes sponsorer og frivillige hjælpere.

Ad 7 :

Eventuelt

Næste møde: Generalforsamling i AAGK, den 28. Januar 2016

Referent Preben Pedersen (PP)

Bestyrelsesmøde 10. november 2015

Referat af Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 10. November 2015 kl. 18:30

Tilstede: Asger Schmidt (AS), Svend Pedersen (SP), Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Henning Kjeldsen (HK), Jytte Callesen (JC), Kent Nissen (KN),

Fraværende:  :  Preben Westh

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Opfølgning på virksomhedsplan og aktivitetsplan
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  5. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Beslutninger og arbejdsopgaver på mødet:

 

Beslutninger:

  • Budget for eliteudvalget udarbejdes AS
  • Herreklubben : emne til medlemsaften AS

 

Referat fra mødet: 

Ad1:

Godkendt

Ad 2:

Medlemsstatus:

Total : 647 medlemmer heraf  384 fuldtidsmedlemmer (418 )

Økonomi:

Vi følger budgettet. Der er udsigt til at LAG-midlerne kommer til udbetaling

Budget for 2016 blev drøftet, og der kom forslag til poster, hvor der kan ændres herunder kontingent, driften omkring greenkeeper-gårdens opgaver på banen m.v.

Sponsorer:

Der er potentielt 20 nye sponsorer for 2016.

Budget for eliteudvalget udarbejdes (AS).

Alle forslag skal være færdige til næste bestyrelsesmøde.

Kontingenter:

Forslag til kontingentsatser er klar til generelforsamlingen i begyndelsen af 2016.

Ad 3:

Intet

Ad 4:

Hverveudvalget:

Der er møde i udvalget d. 19. November, hvor der skal drøftes hvervning af nye medlemmer, marketing og aktiviteter i 2016.

Elitedamer:

9 damer har meldt sig som interesseret. Der er brug for 5 spillere, så det er meget positivt.

Husudvalg:

Forslag til parkeringsplads blev fremlagt. Tegninger vil blive offentliggjort på medlemsmødet efter nytår.

Af arrangementer på er der et arrangement i Førstehjælp, et vinarrangement er undervejs, og Herreklubben kommer med et emne (AS).

Der mødte 26 medlemmer frem på banens dag hvor der blev ”ryddet op” på Rangen, omkring parkeringspladsen, klubhuset udvendig og indenfor. Det hele blev afsluttet med pølser og kartoffelsalat.

Ad 5:

fra medlemmerne:

Seniorklubben: ønske om at kunne spille 9 hullers match på en anden dag end mandag. Svar Af hensyn til greenfee-gæster er det ikke muligt at få det indpasset. Den eneste mulighed er gennem tilmelding via Golfbox.

Skal der være mulighed for 10 min pause under en runde ?

Svar: det må de forskellige flights selv få indpasset i runden.

Ad 6 :

Eventuelt

Swipp:  Det er ikke dyrt at betale med ordningen, men hvis det drejer sig om automater, er det meget dyrt for klubben at få installeret ny software.

Der blev drøftet muligheder omkring vedtægtsændringer. Dette fremlægges på den kommende generalforsamling

 

Næste møde : tirsdag den 8. December 2015 kl. 18.30 i Klubhuset 

Referent Preben Pedersen (PP)

Bestyrelsesmøde 13. oktober 2015

Referat af Bestyrelsesmøde

Tirsdag den 13. Oktober 2015 kl. 18:30

Tilstede: Asger Schmidt (AS), Svend Pedersen (SP), Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Henning Kjeldsen (HK), Jytte Callesen (JC), Preben Westh (PW), Kent Nissen (KN),

Fraværende:  : ingen

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Opfølgning på virksomhedsplan og aktivitetsplan
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  5. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Beslutninger og arbejdsopgaver på mødet: 

  • Omkostningerne ved Swipp skal undersøges (KN)
  • Forskellige vinterarrangementer er lagt i støbeskeen, og bestyrelsen finder ud af hvad og hvornår det skal være
  • Proshoppen 2016 plan (JA)
  • Ønske om møde sammen med bestyrelsen, greenkeeper og Ejer gruppen (AS)
  • Parkeringsplads: Der kommer en opsummering på næste møde (HK)
  • Der mangler skiltning ved Haderslevvej om eksistensen af Aabenraa Golfklub (KN)
  • Udslagshuset skal færdigmeldes (JA)

 

Referat fra mødet: 

Ad1:

Godkendt

 

Ad 2:

Økonomi:

Budgettet er gennemgået og tilsvarende likviditeten. Begge dele følges der tæt op på.

Udestående kr. 40.000,-.

JA, SP og KN laver et forslag til budget 2016.

Omkostningerne ved Swipp skal undersøges (KN)

 

Medlemsstatus:

Tallene afventes pr. den 31. Oktober. Der er mindre afgang end tidligere år.

 

Kontingenter:

Forslag til kontingentsatser er klar til generelforsamlingen, der afvikles når det er muligt i begyndelsen af 2016.

 

Ad 3:

 

Virksomhedsplan: er fortsat under opdatering.

 

Aktivitetplan:

Der vælges og planlægges arrangementer til vinteren 2015/16 – der ligger forskelligt i støbeskeen, der offentliggøres snarest.

Der planlægges et Medlemsmøde, hvor der blandt andet oplistes, hvad klubben har brug for af hjælp i forbindelse med hvervning af nye medlemmer.

 

Ad 4:

 

Sponsorudvalg:

Der har været afholdt møde med ejerkredsen angående sponsorater. Der skal udfærdiges et budget for sponsorområdet. Der er tilbud ude hos nye sponsorer.

 

Juniorudvalget: 

Mødet med udvalget mundede ud i en aktivitetsplan ((SP) deltog i mødet). Der er stadig problemer med samarbejdet. Der afholdes inden november en medarbejdersamtale (MUS) med Rene. JC og PW gennemfører.

 

Proshoppen:  Der er gang i planerne for 2016 for Proshoppen. JA er tovholder.

 

Parkeringsplads: Der kommer en opsummering på næste møde. (HK)

 

Turneringsudvalget: Drop-in turnering gentages. Første gang 6. December.

 

Turneringshold: Klubben har Et herrehold og Et dameelitehold (tredje division).

 

Greenkeeper: Ønske om mødeer  sammen med bestyrelsen, greenkeeper og Ejer-gruppen for en drøftelse af hvilke planer, der er for banens udvikling. Der udformes en dagsorden til et arbejdsmøde. AS.

 

Andet: Der mangler skiltning ved Haderslevvej om eksistensen af Aabenraa Golfklub KN. Udslagshuset skal færdigmeldes. JA

 

Ad 5:

Fra medlemmer:  Kan slikautomaten flyttes til forhallen? Mulighederne undersøges.

Reservering af tider i forbindelse med begynderturnering. Er det nødvendigt med så mange tider. En drøftelse med udvalget (JA).

 

Ad 6 :

 

Eventuelt

Regionsgolf (ED):  Gruppeinddelingen i aldersfordelingen ændres fra 2016. Ændringen får indflydelse på sammensætningen af næste års regionsgolfhold. Der bliver udsendt et brev til de aldersgrupper, som kunne  have interesse for regionsgolf.

Klubmesterskab afholdes efter DGU’s anbefaling den 17. og 18. September eller den 24. og 25. September 2016.

 

Næste møde : tirsdag den 10. November 2015 kl. 18.30 i Klubhuset 

Referent Preben Pedersen (PP)

Bestyrelsesmøde 8. september 2015

Referat af Bestyrelsesmøde

 Tirsdag den 8. September 2015 kl. 18:30

Tilstede: Asger Schmidt (AS), Svend Pedersen (SP), Preben Pedersen (PP), Jonna Andersen (JA), Erik Dahl (ED), Henning Kjeldsen (HK), Jytte Callesen (JC), Preben Westh (PW), Kent Nissen (KN),

Fraværende:  : ingen

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Opfølgning på virksomhedsplan og aktivitetsplan
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområde
  5. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Beslutninger og arbejdsopgaver på mødet:

  • Skal klubmesterskabet afvikles over kun to dage? En drøftelse skal tages op i turneringsudvalget. (HK)
  • Aabenraa Golfklub søger om at afholde Øst/vest oprykningsmesterskab for 2016. (AS/JA)
  • Det undersøges om der er behov for at sætte barduner på udslagshuset. (AS)
  • Forslag om vinarrangement i november måned. (SP)
  • Banens dag planlægges (AS).

 

Referat fra mødet: 

Ad1:

Godkendt

Ad 2:

 

Økonomi:

Der er overvejende god balance i regnskabet.

 

Likviditet:

Der er for øjeblikket udestående for ca. Kr. 150.000, men pengene er sikre.

 

Medlemmer:

Der er 6 nye begyndere i gang med at blive golfspiller.

Drøftelse af kontingent. Tages op i forbindelse med budgetlægningen for 2016.

 

Ad 3: 

Intet.

Ad 4:

Turneringsudvalget:

Klubmesterskabet er forløbet tilfredsstillende. Der manglede elitespillered da de var til oprykningsspil om en plads i tredje division. Holdet er rykket op! Klubben modtager en pokal fra DGU.

Skal klubmesterskabet afvikles over kun to dage?  En drøftelse skal tages op i turneringsudvalget. (HK). Mollerupbanen hvor oprykningsspillet i divisionen foregik var en meget fugtig oplevelse.

Aabenraa Golfklub søger om at afholde Øst/vest oprykningsmesterskab for 2016. (AS/JA)

 

Hverveudvalget:

Kulturnatten:   God opbakning mange interesserede. Nye spillere er sandsynligvis på vej.

 

Sponsorudvalget:

Møde med en af AAGK’s store sponsorer, der fastholder sin årlige match.  Skilte på udslagssteder fastholdes, hvis vi ikke kan sælge til anden side.

Der skal laves et budget for sponsorområdet så klubben ved hvor mange midler vi har til næste år.

 

Juniorudvalget:

Der er lidt problemer internt i udvalget som drøftes på torsdag d. 10. Sept. Kl. 18.00 efter træning.  Et bestyrelsesmedlem deltager i mødet. SP

 

Baneudvalg

Geenkeeperen er meget tilfreds med bestyrelsens opbakning til banens pleje.

 

Ad 5: 

Der er givet køretilladelse til, at Henrik Jespersen og Bent Hansen må benytte el-køretøj ved deltagelse i turneringer.

 

Ad 6 :

Evt.

 

Udslagshuset:

Det undersøges om der er behov for at sætte barduner på huset. (AS)

Forslag om vinarrangement i november måned. SP

Banens dag planlægges (AS).

 

Næste møde : tirsdag den 13. Oktober 2015 kl. 18.30 i Klubhuset 

Referent Preben Pedersen (PP)