COVID19 restriktioner….

Først – rigtig godt nytår til alle !!!
 

Og ja….det er træls at skulle starte det nye år med nye restriktioner, men heldigvis ser det jo ud til, at vi ikke skal trække med disse i hele 2021 🙂 

Vi har modtaget nedenstående fra DGU som udsendes som orientering fra Aabenraa Golfklub:

Pga. den britiske variant af coronavirussen har Statsministeriet i dag (5/1-21) indført nye restriktioner i det danske samfund.
 
Nedenstående restriktioner tilføjes i morgen d. 6. januar og foreløbigt til og med d. 17. januar de restriktioner, der blev indført umiddelbart før jul:

  • forsamlingsloftet sænkes fra 10 til 5 personer
  • der opfordres til at holde 2 meters afstand til andre personer i stedet for den nuværende 1 meter
  • der opfordres til, at man generelt bliver hjemme, aflyser aftaler og ser max 5 personer udover dem i sin husstand

Læs mere her (siden er under opdatering)
 
For golfsporten betyder det, at vi skal være ekstra opmærksomme på, at spillere ikke forsamles mere 5 personer på noget tidspunkt i klubhusområdet og lokalt på golfbanen; f.eks. ved tee-steder.
 
Der kan fortsat spilles golf i privat regi, men DGU anbefaler at man tidligst ankommer 20 min før sin starttid og at man tager direkte hjem efter afsluttet runde. Der skal til enhver tid holdes 2 meters afstand til personer, der ikke er den del af sin husstand.
 
DGU anbefaler generelt at golfspillere udvælger faste spille- og træningsmakkere så regeringens anbefalinger om at se max 5 personer ud over dem fra sin husstand kan overholdes.
 
Der bør ikke afvikles aktiviteter, hvor der er risiko for, at forsamlingsloftet brydes. DGU anbefaler, at der ikke arrangeres turneringer med gunstart og ej heller turneringer med løbende start i traditionel forstand. Det er fortsat en mulighed, at registrere spillede runder til en løbende turnering/rangliste.
 
Der kan trænes i grupper af maksimalt 5 personer inkl. træner. Hvis flere grupper træner samtidigt, skal der sikres tydelig afstand mellem grupperne.
 
I forhold til drift af golfklubben anbefales det, at der ikke afvikles møder (fx bestyrelsesmøder og udvalgsmøder) med fysisk fremmøde. Alle møder bør udskydes eller afvikles online. 
 
Læs DGU’s opdaterede anbefalinger her

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.