Familiedag 2024 en stor succes

Lørdag den 5. juli havde Aabenraa Golfklub inviteret alle interesserede til Familiedag 2024. 

Her kunne hele familien komme forbi og i fællesskab stifte bekendtskab med golfsporten som en familiesport. Der var mulighed for at prøve at putte, slå lange slag med jern og køller, øve indspil og naturligvis også at “lege golf”, som de sejeste golfere i Aabenraa Golfklub – Astronauterne – altid gør. Der var også en konkurrence for alle på puttinggreen. 

Over 50 personer i alle aldersklasser benyttede sig at tilbuddet og fik et par fantastiske timer med de mange elitespillere fra Aabenraa Golfklub, der hjalp til på dagen. Heldigvis var der opholdsvejr under næsten hele arrangementer, så det var kun blæsten alle skulle slås med. 

Under afslutningen over en pølse og sodavand i klubhuset, blev alle deltagere så orienteret om, hvor let tilgængelig golfsporten er blevet specielt for familier. Og der kom rigtig mange positive tilkendegivelser omkring opstart efter sommerferien – så arrangementet må betragtes som en stor succes. 

Mange tak til de mange besøgende og forhåbentlig ses vi snart igen i Aabenraa Golfklub. 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.