En bøn fra vores greenkeepere….

Som mange jo allerede har bemærket, så har vi flere robotter på banen – og omkring vores klubhus. 

Disse styres udelukkende af vores greenkeeper team med Per Ditlev i front. Faktisk så har Per styringen i “sin hule hånd”, da alt i dag styres via hans telefon – det gælder de store robotter på banen men også de små omkring klubhuset med mere. 

Han har dog en bøn til alle – undlad venligst at røre robotterne eller trykke “STOP” på dem, hvis de står stille. 

Hvis robotterne står stille, så er der en fejl eller de leder efter satellitter. Per Ditlev får så en fejlmelding og kan ofte rette den fra sin telefon – eller robotterne finder signal igen og kører videre af sig selv.

Desværre er nogen begyndt at trykke stop på robotterne – naturligvis i god mening – men sker dette, så kan Per ikke længere gøre noget via sin telefon og robotterne står stille indtil Per eller teamet kommer ud til dem. 

Så ser du en robot der står stille – så lad den venligst bare stå – Per og teamet ved besked og tager sig af det. 

Udgivet i Greenkeeper, Nyt fra Aabenraa Golfklub.