Igen fuldt hus til Friday Nine

Årets første Friday Nine Turnering fredag den 24. maj viste igen, at disse 9 hullers par turneringer er utroligt populære i klubben. 

Igen var turneringen overbooket. Egentlig var der kun plads til 36 spillere (18 hold), men med 44 tilmeldte  (22 hold) besluttede turneringsledelse at finde plads til alle tilmeldte. Dette viser igen at det primære i Friday Nine turneringerne er det sociale samvær og glæden ved at spille golf – og ikke så meget resultaterne. 

I meget flot vejr denne fredag eftermiddag / aften blev der spillet en Best Ball med 4 personer (2 par) på hver flight. På trods af 2 dobbeltstarter på hul 3 og 9, var der minimal eller ingen ventetid på banen og turneringen blev gennemført ca. 2 timer og 15 minutter hvilket må siges at være rigtig fint. 

Om det var pga. det flotte vejr, den flot opsatte bane (tak til greenkeeperteamet), den afslappede stemning eller det gode selvskab skal være usagt, men der var rigtig mange par der denne dag kom ind med rigtig flotte scores. Der skulle hele 26 point til at vinde dagens turnering og dette var der flere par der opnåede. 

Som de der deltog i turneringen vil kunne se af nedenstående Leaderboard, så blev der grundet en indtastningsfejl desværre udråbt et forkert vinderpar på dagen. Dette blev bemærket straks efter turneringen og både nr. 1 og nr. 2 i turneringen blev kontaktet og fejlen rettet. Turneringsledelsen beklager naturligvis dette, men alle implicerede tog fejlen med ophøjet ro og situationen blev løst til alles tilfredshed. 

De dygtige vindere på dagen blev:

  1. Lene Johnsen / Frederik Johnsen Christiansen – Aabenraa Golfklub – 26 point
  2. Kirsten Marie Karen Nikolajsen / Ole Svenningsen – Aabenraa Golfklub – 26 point
  3. Bodil Friis / Lars Kjelde – Aabenraa Golfklub – 25 point

Se alle resultater her

Der blev også spillet “Tættest på flaget” på par 3 hullerne og “Tættest på flaget i to slag” på hul 4. De dygtige spillere / hold her var:

Hul 5: Birgitte Binderup – Aabenraa Golfklub – 0,83 m
Hul 7: Ib Griepentrog – Aabenraa Golfklub – 2,06 m

Tættest på Hul 4 i to slag: ingen

Som det ses af ovenstående, så kan hul 4 være et tricky hul selv når hele 22 par kommer forbi.

Efter turneringen blev der afsluttet med spisning og hygge på terrassen som altid. 

Turneringsledelsen vil gerne takke alle deltagere for afviklingen af turneringen og er glade for alle de positive reaktioner de altid får ved Friday Nine turneringerne. Med Friday Nine er det bare en fornøjelse at begynde weekenden en fredag eftermiddag i Aabenraa Golfklub. 

Næste Friday Nine turneringen spilles fredag den 28. juni. Her er der plads til hele 72 deltagere, da både for-ni og bag-ni tages i brug, såfremt der er tilmeldingerne nok. Dermed vil der blive spillet 2 turneringen på dagen – en 9 hul på for-ni og en 9 huls på bag-ni. Læs alt om denne turnering og tilmeld dig her

Hvis du endnu ikke har prøvet at deltage i en Friday Nine turnering, så snyd ikke dig selv for oplevelsen bare en enkelt gang. Her spilles der altid Par-turneringer og har du ingen partner, så kan du stadig tilmelde dig og du vil blive sat sammen med andre der er tilmeldt individuelt. Humøret er højt, resultaterne sekundære og hyggen og glæden ved golf i midtpunktet.

Kommende turneringer i Aabenraa Golfklub:

Lørdag, 8 juni:     Klubturnering (læs mere her)
Fredag, 28 juni:   Friday Nine Scottish Twosome (læs mere her)
Lørdag, 29 juni:   Sydbank Open 2024 (læs mere her)

Vel mødt i Aabenraa Golfklub

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.