Aabenraa Golfklub ikke valgt som Spydspidsklub

Træner Ronni Christensen og vores formand Preben Skellgaard var ret overbeviste om, at Aabenraa Elites indstilling af Aabenraa Golfklub som spydspidsklub for børn og unge ville blive efterkommet. Det skete så desværre ikke.

Der var i alt indstillet 242 foreninger. Der var plads til 45, så 197 indstillede foreninger måtte vælges fra, selvom de var kvalificerede.

Vi var ellers blevet indstillet af såvel Aabenraa Kommune Elite som af Dansk Golf Union, så vi mente, den lå lige til højrebenet.

Det kommer dog ikke til at afholde os fra at arbejde for udvikling af juniorområdet. Vi arbejder videre med de muligheder, vi har. Heldigvis har vi en god partner i Elite Aabenraa, som støtter med råd og dåd.

Læs om Elite Aabenraa og Aabenraa Golfklubs fælles juniorprojekt her

Læs om det tværfaglige ungdoms samarbejde med AAIG og RKCC her

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.