Nyt fra Greenkeeperne Uge 9

Kære Golfere i Aabenraa Golfklub 🙂
 
Så er der godt nyt !! 
 
Vores smukke bane åbner fredag eftermiddag – den 1. marts.
 
Der vil være nyklippede og ny rullede greens og putting green vil også være åben! Putting green trænger til en kærlig hånd, men om en uges tid vil den blive prikket og repareret. 
 
I forbindelse med åbningentages vinterflagene ind, så banen er helt lukket hvis der eventuelt skulle komme frost.
 
Herunder supplerer vi lige med sidste uges melding om de spændende projekter her i opstarten af 2024:
 
– Plantning af 75 træer
– Opsætning af robotter på fairways, Det er 3 robotter der skal passe vores fairways og det er typen Husqvarna Ceora 546, som vi havde på demo i sommers.
 
Se robotternes zoner på kortet herunder.
 
– Gul Zone er robot 1 
– Rød Zone er robot 2
– Blå Zone er robot 3
– Pink er placering af antenner
– Lilla bliver opladning/parkering for alle 3 robotter
 
Ellers vil vi prikke vores greens med 12mm solide spyd og give dem sand efterfølgende. Greens er i super fin stand efter vinteren og efter et par klip og noget vedligehold, så forventer jeg et lækkert rul på dem allerede i opstarten af sæsonen, dog er de så mættede af vand lige nu, så transport med tungere maskiner er umuligt.
 
Jeg er så heldig, at en enkelt person har meldt sig til at rive bunkers om tirsdagen, hvis andre skulle have lyst til at hjælpe os på banen, med bunkers, et klip, eller måske muldvarpe fanger, så må i meget gerne kontakte mig. på telefon 22158946, eller mail keeper@aabenraagolf.dk  der er opgaver som kræver lidt fysik og så er der opgaver der kræver at man hygger sig på en maskine 🙂
 
Lad os nu krydse fingre for, at denne rekord våde start på året vender til det bedre, så vi alle kan komme ud på noget nyklippet græs, vi glæder os i hvert fald til at se jer alle igen.

Med Venlig Hilsen

Per Ditlev
Chefgreenkeeper 
Aabenraa Golfklub
Udgivet i Greenkeeper, Nyt fra Aabenraa Golfklub.