Aabenraa sejr i Furesø

Frederikke Ellehøjgaard (th) tog i Furesø revanche for hendes nederlag til Pernille Midtgaard i Gilleleje.

Den interne fight imellem vore to damer på MidAge/Senior Touren i Danmark fortsætter ufortrødent.

I weekenden den 25/26. juni blev der spillet Furesø MidAge og Senior Open i Furesø Golfklub på Sjælland. Som i Gilleleje var der også her Aabenraa spillere på både første og anden pladsen – denne gang var rækkefølgen i placeringer dog byttet om. 

Frederikke Ellehøjgaard formåede denne gang nemlig at holde Pernille Midtgaard bag sig over de 36 huller i weekenden og fik revanche for Gilleleje med en margin på 4 slag. Så det forbliver tætte dyste når disse to mødes på den hjemlige Tour. 

Stort tillykke til Frederikke med sejren og vi glæder os til at følge disse to Aabenraa spilleres fortsatte kamp på de danske Golf-Tours. 

Se resultaterne her

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.