Greenkeeperne mangler hjælp (AFLYST)

Det nuværende vejr giver ikke de bedste betingelser for at gennemføre forårets propning.

Derfor  har vores chefgreenkeeper bestemt at udsætte dette til foråret og i stedet erstatte forårets propning med med flere prikninger og mere sand i løbet af sæsonen. Derfor vil propningen blive udskudt til senere på sæsonen – højst sandsynlig først i efteråret. 

 

Vores fantastiske greenkeeperteam mangler lidt hjælp til propning af greens tirsdag den 5. og onsdag den 6 april. Begge dage med start kl. 8:00 og til ca. kl. 12:00 – det er dog ikke et krav, at man kan begge dage. Skulle man selv have en sneskovl, vil dette være en rigtig godt værktøj at tage med. 

Interesserede bedes melde deres ankomst/deltagelse til Chefgreenkeeper Per Ditlev på keeper@aabenraagolf.dk eller på 20 49 88 50.

Jo flere jo bedre 🙂 

Kvinder og Golf i Aabenraa Golfklub

Aabenraa Golfklub start i april måned en 8 ugers golf program direkte rettet imod kvinder. 

Så trænger du til at få rørt både kroppen og lattermusklerne, elsker du naturen og holder du af at møde nye mennesker, så er Kvinder & Golf lige noget for dig.

Kvinder & Golf er et forløb, hvor den ugentlige golftræning er kombineret med masser af socialt samvær, zumba, yoga i solnedgangen, tid til kaffe og te, hygge på terrassen, nye venskaber, tapas og rosé.

Læs meget mere her

 

Der åbnes igen for kørsel

I forbindelse med det dejlige vejr er banen virkelig tørret godt op.

Derfor har Baneudvalget besluttet at åbne op for al kørsel med golf buggies, scootere mm. fra på fredag, den 25. marts 2022. 

Der må dog ikke køres mellem hul 4 og 6 ved søen i venstre side, højre om 4. green og højre side af hul 13 ved green.

Med venlig hilsen
Baneudvalget

HUSK nu at booke og bekræfte i GolfBox!

Alle skal booke deres starttid i Golfbox, og alle skal bekræfte den før runden, som det fremgår af banereglerne.

I 2021 havde vi 556 ubekræftede starttider i Golfbox. Det er ikke i orden, og det giver et misvisende billede af aktiviteten på vores bane.

Golfbox skal give et retvisende billede. Det er alle parter bedst tjent med – medlemmerne, greenfee gæster, grenkeeperne og ikke mindst den statistik, vi kan levere til DGU og vore sponsorer.

Bestyrelsen vil i 2022 have fokus på brugen af Golfbox med det formål at nedbringe antallet af ubekræftede starttider. Golfbox genererer automatisk en såkaldt ”No show” liste over alle de spillere, der enten ikke bekræfter deres starttid eller undlader at aflyse/slette starttider, der alligevel ikke skal bruges.

Den liste vil vi holde lidt øje med og måske sende en lille hilsen til dem, der glemmer at bekræfte/aflyse.

Husk: Du kan bekræfte din starttid på Golfbox app på din smartphone/iPhone, når du er 3 kilometer eller mindre fra klubhuset. Du skal lige have passeret kirken i Løjt.

Tak for hjælpen
Bestyrelsen

Referat Ekstraordinær Generalforsamling

Aabenraa Golfklub

Referat fra ekstraordinær generalforsamling

Søndag den 20. marts 2022 kl. 10.00

I Aabenraa Golfklubs klubhus

16 stemmeberettigede medlemmer var mødt op.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent

Ved en ekstraordinær generalforsamling kræves ikke valg af dirigent. Formanden ledte derfor mødet.

Formanden kunne konstatere, at den ekstraordinære generalforsamling var lovlig indvarslet i henhold til vedtægterne.

  1. Udpegning af stemmetællere

Ikke nødvendigt.

  1. Udgifter til reparation af hul 18, varmepumpe og telt til greenkeepergården kunne ikke rummes indenfor klubbens likviditet. Baneejerne har tilbudt et lån på 500.000, – kr. til samme rente, som klubben betaler til Sydbank. Lånet afdrages med 50.000, – kr. pr. år. Lånet kan dog afdrages yderligere, hvis klubben har likviditet til det.

Bestyrelsen anbefaler, at generalforsamlingen godkender forslaget.

Der blev stillet nogle opklarende/uddybende spørgsmål vedrørende anvendelsen af de 500.000, – kr., som formand og kasserer svarede på.

Herefter kunne man gå til afstemning. Ifølge vedtægternes § 7 stk. 4 kan forslaget godkendes, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.

Der var 0 stemmer imod forslaget, hvorfor Bestyrelsens forslag er godkendt af generalforsamlingen.

 

Referent:       Preben Skellgaard

Klar til at begynde på golf i 2022?

Overvejer du at starte på golf i 2022? Så gør det i en klub i udvikling – Aabenraa Golfklub

Aabenraa Golfklub er inde i en yderst positiv trend grundet nytænkning, et højt aktivitetsniveau og en stødt stigende medlemsskare med en faldende gennemsnitsalderen.

Som nybegynder er Aabenraa Golfklub helt rigtig for dig, Det er medlemmernes klub hvor det sociale vægtes højt med ”klubber-i-klubben” for både damer, herrer og seniorer, mange turneringer, sociale arrangementer og meget mere.

Man bliver altid mødt af et ”Mojn” og et smil fra alle medlemmerne – for det er indbegrebet af Aabenraa Golfklub – det er et utroligt rart sted at komme med smilende og imødekommende medlemmer i alle aldre. 

Der er mange muligheder for at komme igang med golf i Aabenraa Golfklub:

Se alle planlagte nybegynderhold for 2022 her 

Læs mere om vores GRATIS Kroniker Golf hold her – START 26. APRIL ELLER 12. MAJ

Læs mere om vores “Kvinder og Golf” aktiviteter her – START 26. APRIL

Læs meget mere om vores helt unge “Astronauter” her 

Læs meget mere om aktiviteterne i Aabenraa Golfklub her

Hvis du ønsker at vide lidt mere om Aabenraa Golfklub og golf i det hele taget inden af du melder dig til et af ovenstående hold, så afholder vi også Åbent Hus i forbindelse med Golfens Dag 2022. Det foregår den 24. april 2022 imellem kl. 10-14, hvor du helt uforpligtende kan komme forbi i klubben og snakke med nuværende medlemmer og prøve golf. 

Læs meget mere om Golfens Dag 2022 her

Herreklubben er klar til 2022 sæsonen

Herreklubben er klar til en ny sæson og i den anledning vil vi gerne slå et slag for at få flere af golfklubbens mandlige medlemmer over 18 år til at melde sig ind i herreklubben.

Heldigvis blev vi i 2021 flere medlemmer, så vi er nu samlet ca. 75 medlemmer, men vil stadig gerne være flere, som kan være med i vores fællesskab omkring golf, hygge og ikke mindst sjov og spas.

Herreklubben starter i 2022 op fra onsdag den 6. april og spiller indtil udgangen af oktober, hvor årets store afslutning finder sted. I det tidsrum er der fuldt program i Herreklubben

  • Spil hver onsdag. Information om dagens spilform finder du i Herreklubbens spillekalender, eller på denne hjemmeside.
  • Præmie til de tre bedste spillere i A og B rækken. Birdie præmie på alle par 3 huller.
  • Sidste onsdag i hver måned afvikles match med gunstart
  • En tur med overnatning til Tyskland medie 11-12. juni. 
  • En Ryder Cup, hvor man skal kvalificere sig til finalen for at deltage.
  • En hulspils match (A og B række), hvor alle spillere som udgangspunkt deltager. 
  • Diverse Venskabsmatcher – specielt fremhæves matcherne mod Tirsdagspigerne i forår og efterår

Kontingent i herreklubben er 400,00 kr. pr. år

Du kan læse mere om Herreklubben i Aabenraa Golfklub samt tilmelde dig via fanen “Indmeldelse” på vores del af Aabenraa Golfklubs hjemmeside som du finder her

Herunder kan du se lidt “Action” billeder fra Herreklubbens forskellige aktiviteter 🙂 

Nye rangebolde på vej

Solen skinner, fuglene kvidrer, græsset bliver grønnere og greens er åbne – nu er det 100% sikkert, at golfsæsonen er ved at være igang. 

Og det kunne også ses i weekenden, hvor drivingrange blev flittigt benyttet og der blev slået masser af bolde. Netop mht. bolde, så har de fleste nok bemærket, at de nuværende er ved at være udtjente. Derfor er det dejligt at vide, at der allerede ligger nye rangebolde i klubhuset som vil blive fyldt i boldmaskinen snarest muligt. 

Lige nu har vore greenkeepere dog nok at se til på banen for at gøre alt klar for os spillere – både med greens og de nye træer. Men fortvivl ikke – nye rangebolde er på vej 🙂 

Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling

Aabenraa Golfklub

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Søndag den 20. marts 2022 kl. 10.00

I Aabenraa Golfklubs klubhus

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Udpegning af stemmetællere
  3. Udgifter til reparation af hul 18, varmepumpe og telt til greenkeepergården kunne ikke rummes indenfor klubbens likviditet. Baneejerne har tilbudt et lån på 500.000, – kr. til samme rente, som klubben betaler til Sydbank. Lånet afdrages med 50.000, – kr. pr. år. Lånet kan dog afdrages yderligere, hvis klubben har likviditet til det.

Bestyrelsen anbefaler, at generalforsamlingen godkender forslaget.

Tilmelding via Golfbox (generalforsamlingen er oprettet som en turnering) senest lørdag den 19. marts kl. 1600. – klik her

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde 8. marts 2022

Referat fra bestyrelsesmøde tirsdag den 8. marts 2022, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Preben Skellgaard (PS), Ole Højen (OH), Palle Christensen (PC), Peter Riggelsen (PR), Lars Rømer (LR), Asger Stenhøj Schmidt (AS).

Afbud: Jytte Callesen, (JC), Carl Aage Lassen (CAL)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
    1. Ingen bemærkninger til referatet.
  1.  Efterretninger
    1. Rekruttering 2022. Et samarbejde med DGU. Klubben deltager i DGU rekrutterings-projekt ”Kvinder og golf” – slags VIP prøvemedlemskab med flere aktiviteter end blot golf. Rekrutteringskampagnen – primært via sociale medier – indledes primo april.
    2. Der vil blive gennemført et hjertestarterkursus. Bestyrelsen foreslår, at de af klubbens ansatte, der ikke i forvejen har kurset, deltager. Derudover bør medlemmer fra KIK deltage. Der vil være 8 pladser til rådighed.
    3. Status på banens shelters. De to, der er sat op, er officielt godkendte. Placering af den tredje og foreløbig sidste er i høring.
    4. DGU er ved at indgå aftale med et firma, der uden omkostning for klubberne opsætter lade standere til el-biler. Bestyrelsen mener, at denne service bør stilles til rådighed for vore medlemmer og greenfeegæster. En passende placering kunne være i tilknytning til den kommende telemast.
    5. Onsdag den 9.marts modtager klubben en sending på 80 store træer med rodklump. Det drejer sig om birk, lind og bøg. Der skal findes yderligere hjælpere til vandingsopgaven. Træet ovenfor den dybe bunker på hul 3 fjernes.
  1. Økonomi og medlemssituation
    1. Medlemskab af KIK forudsætter, at der betales kontingent som fuldtidsmedlem (evt. hverdagsflex i Seniorklub). Dette skal tydeliggøres i respektive vedtægter.
    2. Det aktuelle medlemstal er 593.
    3. OH gennemgik perioderegnskab. Klubben ligger lidt foran budgettet. De stigende energipriser vil også komme til påvirke klubbens økonomi. Vi skal være opmærksom på besparelsesmuligheder.
    4. Bestyrelsen vil undersøge muligheden for designe et flexjob, der vil kunne hjælpe til/aflaste på greenkeepergården. AS tager en drøftelse med Per Ditlev.
  1. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
    1. Der skal gøres et forsøg på at etablere et Juniorudvalg. I første omgang søges medlemmer/forældre/bedsteforældre der kunne være interesserede.
    2. Beskrivelserne af de enkelte udvalgs ansvarsområder/opgaver skal gennemgås og justeres. AS screener de nuværende beskrivelser.
    3. Turneringsudvalget har lavet et oplæg til planlægningen af de enkelte turneringer. AS tager en drøftelse omkring oplægget.
    4. Indenfor G7 samarbejdet er vi den eneste klub, hvor medlemmer med PRO status ikke kan deltage i/vinde klubmesterskabet og dermed deltage i Sønderjysk mesterskab. Der bør være ensartede regler.
  1. Kommende aktiviteter/ opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
    1. Den ekstraordinære generalforsamling, der skal afholdes for at behandle bestyrelsens forslag om optagelse af lån på 500.000, – kr. Den vil bliveafholdt søndag den 20. marts kl. 1000. PS sørger for indkaldelse. Der laves tilmelding via Golfbox.
    2. Klubbens hjemmeside trænger på visse områder til en make-over.
  1. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  1. Eventuelt
    1. Vi har tilmeldt os GLFR. Arbejdet med opmåling af bane og andet indledes snarest. Satser på, at GLFR kan være klar til brug ved første turnering.
    2. KM arbejder videre med at finde en sponsor til bilpræmie ved HIO på hul 18 i forbindelse med UGE 29.
    3. Der vil i nær fremtid blive åbnet for online tilmelding som hjælper ved UGE 29.

Referent: Preben Skellgaard