Forsøg ved hul 18

På forsøgsbasis er den tidligere vej væk fra hul 18 bagom 10 tee blevet ændret. Der er nu lavet en sti op af bakken igen og forbi klubhuset til højre, således at runden ender på højre side af klubhuset.

Forsøget gennemfører for at se, om dette kan være et bedre sti-forløb end det forrige, som forstyrrede spillere der skulle slå ud på hul 10. Og mest af alt så sled det hårdt på græsset foran vores flotte terrasse med den megen transport.

Der indsamles nu data og reaktioner på det nye forløb og det vil løbende blive vurderet, om dette er en bedre løsning end den tidligere.

Mvh
Greenkeeperne

Midsommerturnering 2019

Søndag d. 23. juni spillede 72 glade golfere match i det bedste golfvejr. Der var flere spillere fra andre klubber og en af dem kom faktisk helt fra Australien. Gæsterne blandede sig fint i præmierækkerne og det var en helt igennem dejlig dag på det smukke Løjt Land.

Der blev spillet stableford i 3 rækker

A-rækken:   

Steen Hansen, Keperra- Australien          39 point
Mads Meilandt Thomsen                         39 point
Camilla Alsted Hedegaard                       37 point

B-rækken:    
Frank Matzen Frosch                                37 point
Jung Sørensen, Langesø                          36 point
Thorkild Mikkelsen                                    34 point

C-rækken:    
Tove Boysen                                               38 point
Jens Skov                                                   35 point
Kristine Markussen                                     34 point

 

Tættest på flag

Hul 5:            Thorkild Mikkelsen                                   4,60 m

Hul 7:            Lone Mikalski                                           2,07 m

Hul 11:          Anne Kolding                                            1,35 m

Hul 15:          Steen Hansen, Keperra                            1,54 m

Hul 18:          Ernst Meienburg                                      0,79 m

Blandet weekend for eliteholdene

Begge vore elitehold har været “i ilden” her i weekenden – og det med lidt blandet succes.

Damerne slog lørdag Ribe Golfklub med 7-1 på hjemmebane og lå derefter delt 1’er i gruppen sammen med Kaj Lykke Golfklub.

Søndag spillede de mod Nordborg Golfklub i Nordborg. Og det blev en spændende kamp som først blev afgjort i den sidste vigtige foursome. Den formåede Aabenraa’s damer at vinde med hele 7-5 hvilket også betød, at Aabenraa vandt hele kampen med 5-4.

Dermed har vore damer nu 6 point efter 4 kampe og fører dermed deres gruppe med samme point antal som Kaj Lykke, som søndag slog Ribe.

Herrerne slog lørdag Benniksgaard med 8-4 på hjemmebane og lå dermed delt 1’er i gruppen. Desværre gik det ikke helt så godt for om søndagen. Her spillede de på udebane mod det stærke hold fra Breinholdtgaard.

Modsat damerne, så tabte herrerne desværre den sidste foursome med sølle 2-1 hvilket betød, at Aabenraa tabte hele kampen 7-5. En delt match i den sidste foursome ville faktisk have betydet sejr til vore herre. Dermed har Aabenraa nu 4 point efter 4 kampe og indtager 3. pladsen i gruppen efter Breinholtgaard og Benniksgaard, der begge har 6 point.

Intet er dog afgjort for hverken damerne og herrerne endnu da der stadig venter 2 kampe i sidste spillerunde og der således stadig er 4 point at spille om. Sidste runde spilles den 17-18 august.

Vore elitehold stiller naturligvis altid op i ens beklædning og her vil damerne gerne takke Advokatfirmaet Fink for deres støtte til tøj. Hos herrerne er det MentorSyd der har gjort dette muligt, hvilket herrerne er meget taknemmelige for.

 

 

 

Bestyrelsesmøde 11. juni 2019

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 11. juni 2019, kl. 18.30

Sted:Aabenraa Golfklub

Deltagere: Jonna Andersen (JA), Klaus Milton Jensen (KM), Ole Højen (OH) Torben Petersen (TP), Mette Lillebæk (ML), Peter Riggelsen (PR), Palle Christensen (PC), Henning Kjeldsen (HK)

Fraværende: Jytte Callesen, (JC),

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rappport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt.

Ad 2:

Gun start Herreklub blev vendt igen efter yderligere skriverier. JA/TP tager et møde med Erik Skov Nielsen og præsenterer muligt løsningsforslag.

Golfcarts. Nyt finansieringsforslag er fremkommet, som blev accepteret af bestyrelsen. 6 nye golf carts bliver leveret i slutningen af måneden, hvorefter de 6 ældre biler sælges bedst muligt.

Ad 3.

Økonomi:

Økonomien blev gennemgået. Der er en mindre negativ afvigelse i forhold til budgettet på nuværende tidspunkt, men der forventes forsat et resultat på niveau med budgettet ved årets udgang.

Medlemssituationen:

Pt. 608 medlemmer.

Ad 4:

Hverveudvalg:

Vi deltog i arrangement på Sønder Strand, dog med begrænset resultat.

Projekt Astronaut er i opstartsfasen og de første deltagere er tilmeldt. Der er ansøgt om opstartsstøtte hos DGI puljen.

Baneudvalg:

Da der ikke længere er overensstemmelse mellem forventninger og tillid parterne imellem, er det besluttet at opsige samarbejdet med Alexander, der fratræder sin stilling med udgangen af september måned.

Der arbejdes på den fremtidige løsning

De første afstandsmarkeringer er kommet op og resten kommer snarest.

Sponsorudvalg:

Sponsortræning 22 juni. Indtil videre begrænset tilmelding, sidste tilmeldingsfrist er fredag den 14 juni.

Administration:

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 13. juni. KM medbringer medlemslister, stemmesedler forefindes, der skal findes en dirigent udenfor bestyrelsen.

Ad 5:

Henvendelse vedr. tee steder. Det er foreslået, at tee stederne ændres fra rød og gul til rød, blå og gul svarende til 48, 52 og 58 (4.800 meter, 5.200 meter og 5.800 meter). En sådan markering og betegnelse er allerede indført på en del golfbaner. Forslaget overvejes positivt og afklares senere. Kan tidligst indføres næste år grundet ny skiltning, nye baneguides og nye konverteringstabeller.

Henvendelse om dropzone på hul 18. Diskussionen genoptages og vendes også med regeludvalget.

Henvendelse om fodgolf på par 3 banen. Forslaget blev forkastet.

Henvendelse om lokalregel ang. drop ved skæve slag i rough. Forslaget blev afvist.

 

Ad 6:

Intet

 

Referent

Torben Petersen

Skaf et nyt medlem….

Aabenraa Golfklub iværksætter en “Skaf et nyt medlem” kampagne ud fra devisen om “Hjælp til selvhjælp”.  

Du kan nu nemlig hjælpe klubben med at skaffe nye medlemmer – og samtidig hjælpe dig selv da hvert nyt medlem du skaffer udløser et gavekort til Aabenraa Golfklub på kr. 500,-

Forudsætningen for at modtage gavekortet er, at det skaffede medlem / prøvemedlem fortsætter i klubben i 2020 – og dermed kan gavekortet også først indløses i 2020.
 
Gavekortet kan så efter eget valg f.eks. bruges i shoppen eller som rabat på dit eget kontingent i Aabenraa Golfklub. Der er ingen begrænsninger på hvor mange gavekort du kan skaffe til dig selv på denne måde – så hvis du f.eks. kommer med 5 nye medlemmer, så får du 5 x 500 kr. Der er ikke noget maximum antal / beløb.
 
Hvis der er spørgsmål eller der er brug for yderligere info, så ring til kontoret på 74 750 750 eller mail info@aabenraagolf.dk
 

25% på Backtee over Kristi Himmelfart

Shoppen har følgende åbningstider omkring Kristi Himmelfartsdag:
 
Torsdag, 30. maj: 10:00 – 14:00
Fredag, 31. maj  :  10:00 – 14:00
Lørdag, 1. juni    :  10:00 – 14:00
Søndag, 2. juni   :  10:00 – 14:00
 

Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Aabenraa Golfklub

Torsdag den 13. juni 2019 kl. 19.00

på klubbens adresse, Sandskærvej 150, 6200 Aabenraa

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Forslag fra bestyrelsen

 

Vedr. punkt 2: Vedtægtsændring af paragraf 9, stk. 1.

Nuværende tekst:

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges for 2 år af gangen. Idet er årligt afgår 3 + 4 medlemmer. Genvalg kan finde sted.

Ny tekst:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges for 2 år af gangen, idet der årligt afgår 3 + 2 medlemmer. Genvalg kan finde sted.

 

Begrundelse:Venligst se referatet fra ordinær generalforsamling tirsdag den 26. februar 2019 på klubbens hjemmeside, hvor der er nærmere redegjort for forslaget samt årsag til indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.

 

To førstepladser i Junior Kredsturnering

Lørdag den 11. maj deltog Elise Steckmetz og Alberte Rømer Olsen i Junior Kredsturnering afholdt af Benniksgaard Golfklub.

Det var en flot dag med ganske lidt vind hvilket Alberte og Elise udnyttede til fulde 👍🏼🏌🏼‍♀️

Alberte fik en førsteplads i B-rækken og Elise fik en førsteplads i C-rækken 🏌🏼‍♀️👍🏼

Et stort tillykke til begge 😊

Bestyrelsesmøde 14. maj 2019

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 14. maj 2018, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Jonna Andersen (JA), Klaus Milton Jensen (KM), Ole Højen (OH) Torben Petersen (TP), Mette Lillebæk (ML), Jytte Callesen, (JC),

Fraværende: Peter Riggelsen (PR), Palle Christensen (PC), Henning Kjeldsen (HK)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rappport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt.

Ad 2:

CompuPartner, leverandør af check-in system til Golfbox og betaling i klubhus har også udviklet modul med nøglebox til golfcart og booking via Golfbox, dog stadig nogle indkøringsproblemer i Golfbox, som forventes løst indenfor en måned. CompuPartner er billigere end andre undersøgte alternativer, hvorfor vi fortsætter med  CompuPartner fremover.

Golfcarts. Bestyrelsen besluttede sidste år at lease Golf Carts og sælge egne biler. Nu er der kommet et interessant tilbud fra ClubCar gældende for 5 år incl. service og reservedele. Dette implementeres snarest muligt.

Der kører et projekt Skolegolf over sommeren, som involverer flere skoler. Ronni er primus motor med flere assistenter og Finn Aagaard er presseansvarlig.

AAGK er af DGU udvalgt til et puslinge projekt, Astronauterne. Projektet er blevet konkretiseret, Ronni og JA er kontaktpersonerne for projektet og der søges om støtte fra DGI’s foreningspulje til opstartsomkostningerne.

Vores bankaftale og kassekredit er blevet fornyet. OH leverer fremover kvartalsvis rapportering til Sydbank.

Ad 3.

Økonomi:

Økonomien blev gennemgået. Der er en mindre negativ afvigelse i kontingenter i forhold til budgettet, hvilket OH undersøger nærmere. Udgifterne er som budgetteret, hvorfor det samlede resultat er en anelse dårligere end budgetteret.   

Medlemssituationen:

Pt. 601 medlemmer.

Ad 4:

Hverveudvalg:

Golfens dag 28 april gav 5 nye medlemmer. Nyt forslag om kontingent rabat til eksisterende medlemmer ved hvervelse af nye medlemmer. Der arbejdes videre med forslaget.

Baneudvalg:

2 shelters færdige. Der er ansøgt om ny placering for shelter nr. 3 ved kommunen.

Baneudvalget har foreslået, at par 3 banen lukkes for fremmede og kan fremover kun bruges af medlemmer. Samtidig vil par 3 banen fremover kun være på 3 huller af økonomiske årsager. Bestyrelsen vedtog dette forslag.

Græsset foran driving range må kun benyttes på nederste del af driving range (ved boldmaskine), græsset på IKKE benyttes foran det overdækkede område.

Der planlægges ny skiltning på banen, design ikke endelig fastlagt endnu. Forventes færdig inden sæsonstart næste år. Banes rating fastholdes.

Dropregel for hul 18 skal afklares, evt. ved ny lokalregel. Skal diskuteres i regeludvalget.

Frivillige udvalg:

Listerne er opdaterede og kan ses på opslagstavle før omklædningsrummene.

Administration:

Der planlægges ekstraordinær generalforsamling torsdag den 13. juni. Indkaldelse udsendes i sidst i næste uge.

Ad 5:

Henvendelse vedr. herreklubbens månedlige gunstart. Tidligere beslutning om start på for 9 og kun for 9 og kl 16.30 fastholdes og indskærpes overfor herreklubben. Golfbox viser, at der er blokeret for herreklubben fra 15.00 til 15.52, men reelt er der blokeret indtil kl. 17.00, idet det kun er herreklubbens medlemmer som kan booke tid mellem 16.00 og 17.00. Andre bliver afvist af Golfbox, både på Internettet og ved fremmøde i klubben. Tilsvarende system er gældende for damernes tirsdagsklub.

Henvendelse vedr. manglende nyhedsbreve fra Seniorklubben. Grundet den nye persondatalov må vi ikke længere selv opdatere mailinglisten for nyhedsbreve. Tilmelding til nyhedsbreve kan kun ske via tilmelding på hjemmesiden, det samme gælder for framelding. Orientering udsendes via Golfbox til alle medlemmer. Systemet sender automatisk en bekræftigelsesmail til den på mail adresse, som skal bekræftes for tilmeldingen er endelig. Folk opfordres til at checke deres spam mail.

Ad 6:

Vi kan tilsyneladende ikke skaffe nye pæle til parkeringspladsen som erstatning for rådne pæle. Alternativer overvejes.

Referent

Torben Petersen