6. klasser på besøg i Aabenraa Golfklub

Onsdag den 14. august var 36 elever fra 6. klasse i Løjt på besøg hos Ronni for at lære lidt om golfspillet og Aabenraa Golfklub.

Det blev den første introduktion til spillet, og det følges op af 2 besøg mere med 14. dages mellemrum.

Forhåbentlig kan besøgene vække interessen for golf hos nogle af eleverne, så klubben kan øge antallet af juniorspillere.

Tilbuddet om besøg i Aabenraa Golfklub er naturligvis givet til alle skoler i Aabenraa kommune og flere skoler har også allerede været på besøg. Skulle flere være interesseret så kontakt endelig klubben på info@aabenraagolf.dk. 

Pink Cup 2019 igen en succes

Glade mennesker, højlydte grin, gode historier, masser af Pink og hjertevarme er hvad man hvert år oplever, når Tirsdagspigerne i Aabenraa Golfklub arrangeret deres årlige Pink Cup turnering til fordel for Kræftens Bekæmpelse og Støt Brysterne.

Læg dertil en lang sponsorliste (som alle skal have en stor tak), auktion til fordel for Støt Brysterne og et stort arbejde af Tirsdagspigerne for at få turneringen op at stå og forløbe gnidningsfrit, så har man opskriften på en perfekt golfturneringen. Og i den 12 udgave i Aabenraa Golfklub deltog hele 103 spillere i turneringen, som i Aabenraa Golfklub er åben for både damer og herrer. 

Årets turnering er sågar kun optakten til den helt store turneringen – nemlig Landsfinalen i Pink Cup 2019, som den 20. september 2019 afvikles i Aabenraa Golfklub. (Læs mere her). Tirsdagspigerne i Aabenraa Golfklub har i mange år ligget helt i toppen af indsamling til Kræftens Bekæmpelse via Pink Cup og det skal de have stor cadeau for. 

Der spilles i Pink Cup turneringen i Aabenraa Golfklub i 5 rækker – 3 damerække og 2 herrerækker. Damerne konkurrer om pladser i netop Landsfinalen og mændende spiller så deres egen lille turneringer ved siden af. På trods af lidt vind under turneringen havde alle deltagerne en dejlig dag på Løjt Land og selvom der i Pink Cup altid hersker den “Olympiske ånd” om at være med, så kåres der naturligvis diverse vindere som alle kan ses her

Resultatet af aktionen og indsamlingen lader vente lidt på sig også fordi, at Pink Cup turneringen i søndags ikke er det eneste arrangement Tirsdagspigerne i Aabenraa Golfklub afholder for at samle penge ind til Pink Cup. 

Det helt store trækplaster ved deltagelse i Pink Cup turneringen i Aabenraa Golfklub er dog det sociale samvær, hyggen efter runden og muligheden for at støtte Kræftens Bekæmpelse og Støt Brysterne. 

Og at der var mange vindere og der blev hygget i Aabenraa Golfklub i søndags, det viser det følgende billedgalleri længere nede i artiklen med al tydelighed. 🙂 

Perfekt start for Astronauterne i Aabenraa Golfklub

Så er Astronauterne i Aabenraa Golfklub skudt igang 👍🏼🚀

I første omgang med 10 forventningsfulde børn der var klar til at give den hele armen på drivingrange 🏌🏻‍♂️🏌🏼‍♀️

De fremmødte forældre / bedsteforældre mm var vist mindst lige så spændte og hyggede sig gevaldigt “på sidelinjen” 👍🏼🚀

Der blev som hold dystet i at ramme “planeter” i form af balloner og derudover var første dag som Astronaut præget af leg og hygge 🚀⛳️

Der er plads til mange flere Astronauter, så kom endelig forbi med børn/børnebørn mm til næste træning, som er onsdag den 14. august kl. 16:30-17:30 🏌🏼‍♀️🏌🏻‍♂️🚀

Læs mere på www.aabenraagolf.dk/astronauterne

Flotte billeder fra banen

Vores “Hof-fotograf” i Aabenraa Golfklub – Henrik Petersen – tager rigtig mange flotte billeder af vores bane både til daglig og når der f.eks. er turneringer. 

Nu har Henrik også kastet sig ud i fotografering med drone, hvilket giver nogle helt nye muligheder og vinkler at fotografere vores flotte bane fra. 

I første omgang har vi modtaget billederne i galleriet herunder og mon ikke, vi får mere at se fra Henrik i fugleperspektiv senere. 

Aabenraa Golfklub siger Henrik mange tak for de flotte billeder 🙂 

30% på udvalgte Backtee varer!

30% PÅ UDVALGTE BACKTEE VARER!

Der gives 30 % på udvalgte Backtee varer og udsalget starter mandag den 12/8

Butikken i Aabenraa Golfklub er derfor åben som følger:

Mandag den 12/8 mellem kl. 13:00 – 17:00
Torsdag den 15/8 mellem kl. 09:30 – 12:30
Lørdag den 17/8 mellem kl. 10:00 – 14:00
Søndag den 18/8 mellem kl. 10:00 – 13:00

Aabenraa Golfklubs seniorer på 2-dages tur

39 seniorer fra Aabenraa Golfklub har været på den årlige 2-dages tur – denne gang til Stensballegaard Golfklub og Horsens Golfklub med overnatning på Pejsegaarden i Brædstrup.

Torsdag gjaldt det Stensballegaard, som foruden store områder med højt græs bød på tordenvejr, kraftige byger og ind i mellem solskin.

Der blev spillet stableford i 2 rækker, og resultaterne blev:

A-rækken vandt Svend Erik Jensen med 32 point foran Finn Lassen med 31 point, Grethe Nielsen med 30 point og Finn Aagaard Andersen med 28 point.

I B-rækken vandt Hanni Gørup Eskildsen med 34 point foran Peter Skaarup med 33 point, Peter Vibe med 32 point og Yvonne Jensen med 31 point.

Udover golfen var fokus på hygge og socialt samvær i de hyggelige rammer på Pejsegaarden. Men at golfspillere også er konkurrencemennesker, det illustreredes fint af at selv efter en lang, blæsende dag på golfbanen, så skulle næsten alle deltagere naturligvis lige finde ud af, hvem der så også var den bedste bowlingspiller om aftenen på Pejsegaarden. 

Fredag skulle der så spilles i Horsens Golfklub – uden regn, let vind med enkelte skyer og 20 grader = perfekt golfvejr.

Igen blev der spillet stableford i 2 rækker med følgende resultater:

A-rækken vandt Svend Erik Jensen med 30 point foran N. Preben Pedersen med 27 point, Leif Nørgaard Lauridsen med 26 point og Ivan Meisner ligeledes 26 point.

I B-rækken vandt Yvonne Jensen med 32 point foran Hanni Gørup Eskildsen med 30 point, Marianne Hagedorn med 29 point og Jens Skov med 26 point.

Lækker tur til en af Portugals bedste golfbaner!

Syd for Lissabon ligger den fashionable halvø, Troia. Her findes hotel og nogle rigtigt gode restauranter – samt en fremragende mesterskabsbane designet af Robert Trent Jones Sr. Her skal vi spille 5 gange i løbet af ugen og der er virkeligt noget at glæde sig til. Banen er altid i god stand og beliggenheden med nærheden til havet gør banen meget spektakulær. Så skulle man en dag have svært for at ramme de små lynhurtige greens kan man altid gå og nyde naturen. En dag vil vi tage færgen over og spille spændende Montado som mange af os i klubben kender fra tidligere ture.

Der vil blive masser af golf i løbet af ugen. Ikke kun skal vi spille 6 runder, men der vil også være masser af træning – og selvfølgelig altid med rangebolde inkluderet. Selv om der bliver meget golf i ugens løb, vil vi få god tid til at hygge os. For dem der vil følge med, tager vi rundt og besøger nogle gode restauranter om aftenen – og mindst en aften kommer vi naturligvis også til at tage katamaranen de 15 minutter over til storbyen Setubal for at besøge en lokal fiskerestaurant.

 
Rejsen inkluderer:
– Fly Hamborg – Lissabon t/r med TAP
12-03-2020 Hamborg – Lissabon 12:30 – 14:50
19-03-2020 Lissabon – Hamborg 18:15 – 22:40
– Transport af golfbag og kuffert
– Transfer Lissabon lufthavn – Troia t/r
– 7 overnatninger på Aqualuz Troia
– Morgenmad
– 5 runder golf på Troia
– 1 runde golf på Montado inkl. transfer
– Rangebolde på Troia
– Trolley
– Shuttle service til og fra golfen
 
Pris per person i dobbeltværelse kr. 10.250,-
Tillæg for enkeltværelse Kr. 1.560,-
Tillæg for toværelses lejlighed (for hele lejligheden) Kr. 700,-
Frivillig sygdomsafbestillingsforsikring koster 6 % af rejsen pris
 

          Ronni Christensen
          PGA Træner – Aabenraa Golfklub
 
          Impactgolf.dk
          Web: www.impactgolf.dk
          Mail: ronni@impactgolf.dk
          Telefon: 53 81 01 38
           Adresse: Aabenraa Golfklub
                          Sandskærvej 150
                          6200 Aabenraa
 

Nye træningsmuligheder

Shortgame træning med Capto putteanalyse og wedge træning med Trackman

Her har du mulighed for én times intensiv shortgame undervisning med både Trackman og Capto.

Den første halv time er teknisk træning (30-50 meter slag) med Trackman og video, hvor du efter lektionen modtager en video på din egen Trackman side, med de fokuspunkter du skal arbejde med.

Den sidste halve time er en 3D putteanalyse med Capto, og der laves en individuel træningsplan, for at forbedre spillernes putting.

Pris 600 kr. pr. person

Book online på Golfbox eller på ronni@impactgolf.dk.

          Ronni Christensen
          PGA Træner – Aabenraa Golfklub
 
          Impactgolf.dk
          Web: www.impactgolf.dk
          Mail: ronni@impactgolf.dk
          Telefon: 53 81 01 38
           Adresse: Aabenraa Golfklub
                          Sandskærvej 150
                          6200 Aabenraa

Spil med Dag 2019

Går du og overvejer, om golf måske er noget for dig, så har du her muligheden for at få prøvet det af i Aabenraa Golfklub på Spil med Dag lørdag den 17. august 2019.

Og ikke nok med, at du spiller gratis med i en turnering. For at du er godt forberede, så kan du samtidig deltage i 1 1/2 times træning torsdag den 15. august mellem 16:00 og 17:30 med ligesindende og vores PGA-Pro Ronni Christensen. 

Det er gratis at deltage og vi stiller naturligvis udstyr til rådighed til træning og i turnering.

Du skal tilmelde dig på info@aabenraagolf.dk senest den 13. august og der også fortælle os, om du også deltager i træningen torsdag den 15. august.  

Selve turneringen spilles som en Texas Scramble for hold af 4, hvor du vil spille sammen med to nuværende golfspillere samt en ikke-golfer som dig selv. Kender du allerede et medlem i Aabenraa Golfklub, du ønsker at spille med og har aftalt det med, så opgiv venligst dette navn i din tilmelding.

Hvis du som medlem i Aabenraa Golfklub inviterer en ikke-golfer, så kan du blot tilmelde jer begge via e-mail med angivelse af dit DGU-nummer og ikke-golferens navn. 

Vores program den 17. august:
Kl. 08:30 Senest mødetid og udlevering af scorekort
Kl. 09:00 Texas Scramble på 9 huller
Kl. 12:00 (eller når alle er inde) Præmieoverrækkelse

Aabenraa Golfklub er vært ved en grillpølse og en øl/vand på dagen.

Golf er sjovt og godt for både krop og sjæl. Så kom og spil med den 17. august 2019.

Hvad skal jeg tage på?
Golfspillere bliver ofte vist i bukser med fold og ternet sweaters. Det er du naturligvis velkommen til at møde op i. Det er dog slet ikke nødvendigt, og efterhånden en sjældenhed på de danske golfbaner. Kom bare i tøj, du kan bevæge dig i og fornuftige sko – og masser af godt humør.

Klubben stiller udstyr til rådighed for dig på dagen, og du lærer hurtigt hvad du vil få brug for, når du først er bidt af sporten. For vi tror, at golf bliver din livslange kærlighed.

Gennemgående Stableford-turnering 2019 (over 2 dage med handicap)

Turneringen afvikles den 31. august – 1. september 2019

Denne turnering er forbeholdt spillere som ikke deltager i Aagk’s klubmesterskaber.

Sponsor for Klubmesterskaberne i Aabenraa Golfklub

Tilmelding sker via Golfbox og der betales ikke turneringsfee.

Tilmeldingsfristen den 27.08.2019 kl. 12.00 og der kan ikke eftertilmeldes.

Der spilles i 3 lige store rækker i forhold til tilmeldingerne.

Buggy/andet køretøj er tilladt.

Max handicap 40 og der er deltagerbegrænsning på 36 deltagere, hvorfor det er først til mølle…

Foruden præmier er der medaljer til 1. pladsen i hver række.

Forplejning

Lørdag:          Klubben er vært ved en grillpølse m/brød og kartoffelsalat til alle deltagere efter matchen.

På dagen kan der også købes grillpølser mm samt kage. (gælder også gæster)

Søndag:         SYDBANK er vært ved en grillpølse m/brød og kartoffelsalat til alle deltagere efter matchen.

På dagen kan også købes grillpølser mm samt kage. (gælder også gæster)

 

Ved spørgsmål kontaktes turneringsleder Jytte Koch tlf. 23931501 efter kl. 17.00 eller pr. mail arnekoch@stofanet.dk