Her finder du vigtig information omkring greenkeepernes arbejde på banen og andet interessant information skrevet af vores egne greenkeepere.
Uanset nedenstående artikler som er et informations- og nyhedsfeed, så er de “Lokalregler” under afsnittet “Banen” altid de lokale regler der gælder. Læs de lokale regler her
Læs eventuelt vore vinterbaneregler her

Der arbejdes på greens.
Efter i sidste uge at have proppet alle greens, arbejdes der i denne uge videre på greens for at sikre, at vi kan få optimale greens til sæsonopstart.
I denne uge (planlagt til onsdag) bliver der bragt ca. 50 tons sand ud på greens, hvilket tager lidt tid, da der kun kan bringes 1.4 ton ud af gangen via diverse køretøjer.
Der er kommet lidt varmere vejr, men nu står vi så overfor en periode uden regn, hvorfor torsdag i denne uge bruges på at få vand på vandingsanlægget, således at greens kan vandes, når der udover sand også skal bringes calcium og græsfrø (torsdag).
Dette skal gøre, for at få vores normale klasse greens allerede i foråret og vi håber på forståelse herfor, hvis nogen skal ud og lufte udstyret i det lunere vejr de lover over weekenden.
Greenkeeper teamet håber, at de kan rulle greens fredag, så de tager sig nogenlunde pæne ud til weekenden.

Vintergolf
Vi har desværre observeret, at der trods den åbenlyse frost er blevet spillet til sommergreens – dette er naturligvis IKKE i orden.
Du kan normalt spille golf hele vinteren, medmindre banen er dækket af sne. Dog skal du lige være opmærksom på nogle forhold:
- Selvom der måske ikke er så mange spillere ude, så skal du altid booke en starttid i Golfbox og huske at bekræfte den.
- Husk, der må/skal lægges op på de klippede områder – primært for at beskytte banen. Læg opslåede turfs på plads og stamp dem godt til.
- Nedslagsmærker på greens skal fortsat rettes op, som du plejer.
- Er der synlige tegn på frost/rimfrost, så skal du spille til vintergreens.
- Er der ikke synlige tegn på frost/rimfrost, men er jorden så hård, at du ikke umiddelbart kan sætte en tee i den uden at bruge ekstra kræfter, så spil til vintergreens.
- Er du det mindste i tvivl, så spil til vintergreens.
Vær specielt opmærksom på, at der kan blive indført forbud mod brug af golfvogn/påbudt brug af bærebag. Det vil normalt komme til at fremgå af Golfbox, så man er forberedt hjemmefra.
Du kan ikke blive reguleret i handicap ved spil vintergreens.

Nyt fra greenkeeperne uge 6
Kære golfere,
Vi har igen haft en noget våd vinter, som for tiden også sætter præg på vores golfbane.
Dog står arbejdet naturligvis ikke stille og i næste uge begynder vi at proppe greens og vil derfor arbejde på greens løbende.
For de der er ude på banen beder vi om, at i bare går videre til næste hul, såfremt vi skulle være igang på green på det hul du spiller.
Mange tak for forståelsen og samarbejdet 🙂
Med venlig hilsen
Per Ditlev
Chef Greenkeeper

Året der gik set fra Greenkeepergården
Året går på hæld og Chef Greenkeeper Per Ditlev og hans team har lidt tanker omkring året der gik – og året der kommer – de gerne vil dele med alle.
Læs hele opslaget her (pdf-fil)

Der indføres vinterregler per i dag
Vinterregler i Aabenraa Golfklub gældende fra 13. november 2024.
Greenkeeper har meldt ud at banen gøres vinterklar. Dette betyder at Klubbens vinterregler træder i kraft jf. følgende:
- Der skal lægges op overalt i det generelle område indenfor en køllelængde og ikke nærmere hullet.
- River er fjernet fra bunker.
- Bolden må renses.
- I tilfælde af frost skal der spilles til vintergreens (flag på fairways). Frosne sommergreens må under ingen omstændigheder betrædes.
- Der kan ikke handicapreguleres under disse forhold.
- Den tidligere udmeldte midlertidige (19/10) lokalregel ophæves samtidig

Der lukkes for buggier og andre motorkøretøjer
Sidste dag meddelte vi, at der nu var indført en midlertidig lokalregel således at der blev spillet med oplæg på fairways og kortere klippede områder. (se mere nedenfor)
I dag har vores Chef Greenkeeper Per Ditlev så meddelt, at han desværre nu også ser sig nødsaget til at indføre forbud mod brug af buggies, scootere og andre motorkøretøjer på banen – det er simpelthen ikke længere forsvarligt for banens ve og vel. Dette forbud gælder med øjeblikkelig virkning.
Selv vores nye robotter rundt omkring på banen bliver taget ud af brug for et stykke tid, da nedbøren nu gør, at selv de – lette som de ellers er – laver spor rundt omkring på banen.
Midlertidig lokalregel gældende fra 19. oktober 2024.
På det tætklippede areal – fairway og forgreens – spilles med oplæg indenfor 1 køllelængde.
Bolden må renses.
Scores er tællende, og der handicapreguleres.
Regeludvalget, den 19. oktober 2024 – FCO.

Der spilles med oplæg
Vores bane står stadig flot og velplejet specielt hvis man tager årstiden i betragning. Dog går vi imod koldere tider og måske også vådere, hvorfor greenkeeper teamet med Per Ditlev i spidsen har brug for, at vi passer lidt bedre på banen de næste mange måneder.
Per i dag – lørdag den 19. oktober – spilles der derfor med oplæg for at skåne banen og for at du som spiller undgår at skulle slå til bolde med mudder på. Oplæg gælder på fairways og kortere klippede områder.
Der vil på samme tid blive indført følgende lokalregel:
Midlertidig lokalregel gældende fra 19. oktober 2024.
På det tætklippede areal – fairway og forgreens – spilles med oplæg indenfor 1 køllelængde.
Bolden må renses.
Scores er tællende, og der handicapreguleres.
Regeludvalget, den 19. oktober 2024 – FCO.