Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Aabenraa Golfklub

Torsdag den 13. juni 2019 kl. 19.00

på klubbens adresse, Sandskærvej 150, 6200 Aabenraa

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Forslag fra bestyrelsen

 

Vedr. punkt 2: Vedtægtsændring af paragraf 9, stk. 1.

Nuværende tekst:

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges for 2 år af gangen. Idet er årligt afgår 3 + 4 medlemmer. Genvalg kan finde sted.

Ny tekst:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges for 2 år af gangen, idet der årligt afgår 3 + 2 medlemmer. Genvalg kan finde sted.

 

Begrundelse:Venligst se referatet fra ordinær generalforsamling tirsdag den 26. februar 2019 på klubbens hjemmeside, hvor der er nærmere redegjort for forslaget samt årsag til indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.

 

To førstepladser i Junior Kredsturnering

Lørdag den 11. maj deltog Elise Steckmetz og Alberte Rømer Olsen i Junior Kredsturnering afholdt af Benniksgaard Golfklub.

Det var en flot dag med ganske lidt vind hvilket Alberte og Elise udnyttede til fulde 👍🏼🏌🏼‍♀️

Alberte fik en førsteplads i B-rækken og Elise fik en førsteplads i C-rækken 🏌🏼‍♀️👍🏼

Et stort tillykke til begge 😊

To hole-in-ones indenfor en uge….

Langt om længe ser det ud til, at golfsæsonen for alvor er kommet i gang på de danske golfbaner, og der slås dagligt tusindvis af slag.

Nogle slag har man mere ”held” med end andre, og det var netop tilfældet på Aabenraa Golfklubs bane på Løjtland, hvor først Johannes Jacobsen og siden Martin Schjøtt slog det ”ultimative” slag – begge på klubbens hul 15 – et par-3 hul på 99 meter.

Johannes spillede den 28. april om eftermiddagen, og på billedet ses han efter overrækkelsen af sponsorpræmie i form af et flot gavekort og den traditionelle flaske whisky.

Martin Schjøtt deltog den 2. maj i en træningsrunde med klubbens bedste herrehold, da han slog sit superslag.

For Martin var det 2. gang, han lavede hole-in-one, idet han for 5 år siden præsterede det helt usædvanlige, nemlig at lave hole-in-one på klubbens hul 12, som er et par 4-hul på 265 meter.

Det er kun sket 2 gange i klubbens 16 års levetid.

Stort tillykke til begge spillere.

Martin Schjøtt, som her med hulmarkeringen fra putting green viser, hvor mange slag der blev brugt. 1️⃣

Starterhus renoveret…

I løbet af den sidste tid er vores starterhus blevet malet og renoveret – og samtidig er vores lille ur flyttet “indenfor”, så det er beskyttet imod vejr og vind og samtidig ses lidt bedre. 

Det betyder også, at vi har fået skiftet de 2 store “opslagstavler” ud med flere små og mere fleksible tavler. 

På disse tavler findes nu ud over generel information også informationer så som vores Banereglement og konverteringstabeller. Samtidig er der stadig frie tavler som vil blive brugt til informationer omkring banen mm. 

Stor tak til renoveringsholdet 🙂 

Tirsdagspigernes “Træn og spil dag med Ronni”

Søndag den 12. maj valgte 26 tirsdagspiger at fejre mors-dag i hinandens selskab til den fælles “Træn og spil dag med Ronni”. 

Dagen startede efter fælles morgenmad med en times oplæg om mental fokus ved Carsten Brandt, mentaltræner for flere topatleter og hold, vinder af 61 danmarksmesterskaber og meget mere (læs mere her)

Carsten gav gode tips til hvordan man kan forbedre sit spil ved at holde fokus på målet fremfor mulige forhindringer som f.eks vandhuller, bunkere, træer eller hvide pæle. 

Herefter blev der trænet på 4 forskellige stationer: putning, jernslag, driver og indspil. 45 minutter hvert sted under kyndig vejledning af Ronni, Martin, Simon og Jacob – stor tak fra Tirsdagspigerne til alle. 

Efter frokost gik alle en 9-hullers træningsrunde – uden scorekort – hvor den mentale del virkelig blev prøvet af og alle de nye svingteknikker blev forsøgt implementeret. I baghovedet lød Carsten ord: Winners never quit – Quitters never win. 

En god dag med træning, ord til eftertanke og hyggeligt samvær. 

Herunder ses lidt indtryk fra dagen. 

Nyhedsbrev

Der er kommet nyhedsbrev der blandt andet indeholder:

  • Begyndertilbud
  • Propning af Greens
  • Tilbud i Shoppen
  • Banereglement
  • Regionsgolf i Aabenraa Golfklub

Læs det her og husk at tilmelde dig vores nyhedsbreve, såfremt du ikke allerede modtager dem (klik her)

Regionsgolf i Aabenraa Golfklub

Nu er der i den sidste tid skrevet meget om Eliten i Aabenraa Golfklub – men disse er faktisk ikke de eneste der spiller for og repræsenterer Aabenraa Golfklub ude i Golf Danmark. 

Der findes del af vore medlemmer der repræsenterer Aabenraa Golfklub via Regionsgolf Danmark, som er en landsdækkende turneringer for amatørspillere over 21 år – og helt til 70+. Disse hold vil vi naturligvis også gerne sætte fokus på og vi håber, at alle medlemmer også ønsker at følge med i disse holds og spilleres kampe for Aabenraa Golfklub. . 

Regionsgolf Danmark er den største holdturnering for klub-golfere i Danmark,
både hvad angår deltagende klubber, deltagende hold/spillere samt afviklede kampe gennem sæsonen. I 2018 var der 184 klubber med, over 1.040 hold, 2.459 matcher og over 10.000 golfspillere med.

Aabenraa Golfklub er i 2019 repræsenteret med følgende hold:

Senior A –  pulje SA2, Veteran A – pulje VA10, Veteran D – pulje VD9, Superveteran A – pulje SVA8, Superveteran B – pulje SVB1 og Superveteran B – pulje SVB2.

Du finder alle resultater, grupper mv. på Regionsgolfens side her på vores hjemmeside. 

Årets turnering er allerede godt i gang og flere af vore hold er kommet rigtig godt fra start. Vi har modtaget enkelte referater fra nogle af holdene og forventer, at vi fremover i nyhedsbreve og på hjemmesiden løbende vil bringe resultater og referater fra holdene, når de har været i ilden. 

 

Superveteran A.

Har nu spillet 3 matcher, Vejle, Haderslev og Breinholtgård. Desværre tabte vi 9-2 i Breinholdtgård, men fører fortsat puljen med 4 point. (se stillingen her)

Holdet består af: Svend. Erik Jensen, AnneLene og IB Griepentrog, Lena Remmer Lund, Henning Kjeldsen og Ole Herlev Nielsen.

Superveteran B1

Superveteran B1 er i pulje med Royal Oak, Benniksgaard og Sønderborg.

Den første match skulle være afviklet den 26.04., men den måtte desværre afblæses på grund af tordenvejr, og en ny dato er aftalt. Sæsonåbningen blev derfor en udekamp mod Benniksgaard.

Margit Bladt, Flemming Perret-Gentil, Christian Andersen og Finn Cummings Olsen spillede singler, medens Inge og Finn Aagaard spillede foursome.

Christian og Finn samt Inge og Finn vandt deres kampe og resultatet blev derefter en sejr til Aabenraa på 7-4. Næste match spilles på udebane mod Sønderborg. (se stillingen her)

 

Dunjakkerne måtte udenpå de lyserøde poloer

Fredag den 3.maj blev der afviklet den såkaldte Pink Cup VIP-turnering i golf i Aabenraa Golfklub.

Vejret var bestemt ikke med spillerne på dagen som bød på alt lige fra hagl til kraftig blæst, regn, kulde og en enkelt solstribe.

Det kunne ikke tage det gode humør og spillelyst fra de 76 kvinder, der kom fra 38 forskellige golfklubber i landet for at spille med i Aabenraa Golfklub denne dag.

Pink Cup VIP-turneringen er for de kvinder, der i deres egen klub arrangerer deres lokale Pink-Cup-turneringer i perioden maj til august. Vinderne i de enkelte klubber inviteres til den store Landsfinale, som i år afholdes i Aabenraa Golfklub den 20.september.

Via Pink Cup turneringerne rundt omkring i de fleste af Danmarks golfklubber mobiliseres der hvert år et pænt stort beløb. I år er det 16. gang, turneringen afvikles og det indsamlede beløb er nu på 39 mill kr. Det indsamlede beløb går til forskning, forebyggelse og oplysning i forbindelse med kampen mod brystkræft.

Årets Pink Cup VIP-turnering forløb nærmest helt perfekt. Dette kan lade sig gøre, fordi Aabenraa Golfklub gang på gang kan mobilisere en stor flok af frivillige hjælpere til sådanne arrangementer. Spillerne blev guidet ud og rundt på banen og efter præmieuddelingen var der sørget for et flot traktement, takket være stor velvilje fra Restaurant Knapp.

Der blev spillet en holdturnering, 4 ball-bestball, hvor holdene var sat sammen helt vilkårligt. Desuden var der en individuel stableford-turnering i 2 lige store rækker. Det er Kræftens Bekæmpelse, der via gode sponsor-kræfter sørger for præmierne.

I Aabenraa golfklub er vi utrolig glade for at vi kunne afvikle så stort et arrangement og få så mange positive tilkendegivelser. Så vi ser frem til at afvikle vores egen lokale Pink-cup turnering den 11.august.

Men først og fremmest glæder vi os til igen at byde velkommen til de mange glade vindere fra hele landet ved den store landsfinale den 20.september.

 

Blandet start af eliteholdene….

I weekenden var der start på dette års Danmarksturnering og både vores dame og herre hold skulle i ilden.

Damer – kvalifikationsrækken:

Det blev en yderst spændende weekend for vore damer som til slut kunne tage 2 point ud af 4 mulige med videre fra weekenden. 

Lørdag stod den på hjemmebanefordel mod Nordborg og denne match blev vundet med 5-4. Sejren blev sikret via en solid sejr i Foursome (Marente Andersen/Cecilie Madsen) med 6&4 og en sejr i single til Jette M. Frosch på 2&1. (se matchens resultater her)

Søndag ude mod Kaj Lykke gik det desværre ikke helt Aabenraa Golfklubs vej. Det blev til et nederlag på 7-2 i en match, hvor kun Helle Axelgaard formåede at vinde sin single (3&2). Alle andre matcher blev dog tabt meget knebent og slutresultatet kunne sagtens være faldet anderledes ud. (se matchens resultat her)

Nu fører Kaj Lykke så puljen med max. point 4 efter to matcher efterfulgt af Ribe og Aabenraa med hver 2 point og Nordborg sidst uden point. (se den samlede stilling her)

 

Herrer – 4. division

Weekenden for vore Herrer endte helt ligesom hos damerne med 2 point ud af 4 mulige.

Lørdag på hjemmebane mod Breinholtgård blev det desværre til en 4-8 nederlag hvor resultatet bar præg af, hvor vigtige Foursome matcherne er i disse hulspilsturneringer. Hos Aabenraa formåede Martin Schjøtt og Søren Frosch at vinde deres singler med henholdvis 4&3 og 3&1 – men da sidste single samt 2 Foresomes blev tabt (som giver 3 point hver), så endte det med nederlag. (se alle resultater her)

Søndag gik turen så til Jelling hvor Aabenraa tog stor revanche for lørdagens nederlag. Med en overbevisende sejr på 10-2 endte det med kun en tabt single denne søndag og overbevisende sejr i alle andre matcher. (se alle resultater her)

Dermed er stillingen for herrerne, at Benniksgaard Golfklub fører puljen med 4 point ud af 4 mulige efterfulgt at Breinholtgård og Aabenraa, mens Jelling er sidst med 0 point efter den første weekend i Danmarksturneringen i 2019.  (se den samlede stilling her)

Næste runde spilles i weekenden den 15/16. juni.

Pas på, når du tager bolden op af hullet….

Vi kan nok alle blive enige om, at den nye regel med at pinden gerne må stå i hullet når der puttes, det er virkelig en regel der sparer tid på golfbanen. 

Men samtidig giver den nu desværre ofte vore greenkeepere ekstra arbejde på green, da vi er måske ikke så påpasselige, når vi fisker bolden op igen.

Her er der et par råd til omtanke, når du skal have din bold op af hullet med flaget i:
  • Hvis du bruger en boldopsamler på dit puttergrip: Tag flaget op, inden du samler bolden op. Der er ikke plads til både flagstang, puttergrip og bold.
  • Hvis du har handske på den ene hånd: Tag bolden op med hånden UDEN handske – og mellem 2 fingre. (se videoen herunder) 
  • Hvis du har bolden i hul sammen med flagstangen: Brug ikke flagstangen til at trække bolden op med.
  • Hvis der allerede er en bold i hullet: Der er plads til flere! Så kan I samle to bolde op på én gang.
Og så måske lidt ready golf! Hvis der er forskellige ønsker til flagstangen inde og ude: Se om der er muligt at putte ”i grupper”, så flagstangen ikke skal op og i flere gange.
 

Flag i, bold op

Lille fif, der vil redde din greenkeepers dag 😋Flere og flere putter med flaget i – det betyder dog også, at hulkanten er ekstra udsat, når bolden fiskes op igen. Prøv denne "teknik" næste gang 👍

Slået op af Golf.dk i Fredag den 3. maj 2019