Nyt handicapsystem i 2020

I 2020 har USGA og R&A i fællesskab besluttet, at de nuværende 6 forsskellige handicapsystemer der bliver brugt verden over skal slås sammen til et nyt system – WHS – World Handicap System. 

DGU har allerede åbnet op for ubegrænsede EDS runder for spillere over handicap 4,5 pr. 15 april i år. Læs mere her: https://www.danskgolfunion.dk/…/begrænsning-på-antal-eds-pr…

Nu har de så også åbnet op for EDS runder for spillere under hcp. 4,5. Læs mere i linket herunder. https://www.danskgolfunion.dk/…/scores-fra-elitespillere-ti…

Teksten herunder er hentet fra Dansk Golf Unions hjemmeside og forklarer lidt omkring WHS. For de interesserede findes flere artikler om samme emne her.

Tekst hentet fra Dansk Golf Unions hjemmeside:

WHS ændrer ikke grundlæggende på den måde, vi spiller golf på, men på visse centrale bagvedliggende funktioner i Handicapsystemet.

Spillere udregner stadig et spillehandicap, spiller efter de gældende Golfregler, nyder de samme spilformer og afleverer deres score umiddelbart efter runden.

Helt grundlæggende skiftes fra et inkrementelt system (mindre justeringer op/ned fra et givent udgangspunkt) til et gennemsnitssystem, der udregner et løbende gennemsnit af de bedste scores.

 

Ens handicap bliver gennemsnittet af de 8 bedste af de 20 seneste scores.

 

Udregning af spillehandicap

Spillehandicappet afhænger som i dag af den valgte bane og teested samt eventuelt den valgte spilleform.

 

Spil golf og nyd konkurrencen, samt det sociale samvær

WHS ændrer ikke på den måde, vi spiller golf på.

 

Aflever alle dine scores

Alle scores er som udgangspunkt tællende og bør afleveres, så snart det er praktisk muligt efter runden og gerne inden midnat, således at den kan indgå i en udregning af den daglige CCA (Course Conditions Adjustment).

Den enkelte golfspiller behøver ikke bekymre sig om de tekniske udregninger i systemet – det bliver håndteret automatisk. Forklaringer vil dog være tilgængelige for dem som ønsker.

 

Aflever flere scores

Et system, som er baseret på et løbende gennemsnit uden tidsbegrænsning, kræver flere scores for at resultere i et retvisende handicap. DGU vil derfor aktivt arbejde for, at flere golfspillere får afleveret deres scores og dermed opnår et retvisende handicap. 

En enkelt score er tilstrækkeligt til at opnå et handicap.

For at sikre lavest mulig indgangsbarriere kan en spiller opnå et WHS Handicap på baggrund af blot én 9 eller 18 hullers score.

 

Maksimalt WHS Handicap

Et WHS Handicap kan maksimalt være 54, men DGU forventer fortsat at anbefale en mulighed for handicaps over 54 til begyndere.

 

Acceptable scores til handicapregulering

Slagspil og stablefordscores fra turneringer og tællende private runder skal afleveres. Efter systemet er blevet implementeret, kan der evt åbnes op for yderligere spilleformer.

 

Maksimal score pr. hul

En score, som afleveres til handicapregulering, kan maksimalt være en Netto Dobbelt Bogey pr. hul . Man kan stadig godt strege et hul i stableford, og så indsætter systemet i stedet en Netto Dobbelt Bogey.

 

Hvad er en Netto Dobbelt Bogey (NDB)?

Det mindste antal slag som vil resultere i 0 stableford point, eller: ”hullets par + antal tildelte slag + 2”.

 

Courserating og slope

Courserating er et udtryk for sværhedsgraden (forventet gennemsnitligt antal slag for en scratch – handicap 0 spiller).  

Slope er et udtryk for den relative sværhedsgrad i forhold til en bogey-spiller (handicap 18), og tildeler således proportionelt flere slag til spillere med højere handicap, således de kan spille på samme niveau som scratchspilleren.

Courserating og slope gør det muligt at ”oversætte” et handicap-index fra bane til bane og land til land.

Udregningen af et handicap

WHS Handicappet udregnes som gennemsnittet af de 8 bedste blandt de seneste 20 handicapscores da det giver et godt billede af en spillers potentielle spillestyrke, hvilket er det et WHS Handicap skal reflektere. 

I visse ekstreme tilfælde sættes dette gennemsnit i forhold til den underliggende spillestyrke for at skabe en balance mellem reaktivitet og kontrol – så det sikres, at en midlertidig formnedgang ikke resulterer i en overdreven stigning i handicappet.

En handicapscore er det handicap-index, der reelt er spillet til på runden.

 

Handicapscoren kan regnes ud som forholdet mellem antal slag på runden (justeret for maks Netto Dobelt Bogey) og banens sværhedsgrad (courserating og slope). Vi har i den forbindelse opfundet begrebet “relativ slope” som er en standard banes slope (der altid er 113) divideret med den aktuelle slope. 

(Max Netto Dobbelt bogey score – courserating) x relativ slope = Handicapscore
(76 – 67,2) x 0,95 = 8,4

 

Den kan også udregnes som antal stableford point over/under 36 i forhold til det handicap, der blev brugt og justeret for banens slope og course rating.

Spille handicap + par/course diff. + point diff. x relativ slope = Handicapscore
1 + (70-67,2) + (36-31) x 0,95 = 8,4

 

For selve udregningen klik her

 

Spilleren har således på dagen spillet til handicap 8,4 og det vil indgå som det seneste af hans 20 scores. Hvorvidt det er et af de 8 bedste scores og dermed ændrer spillerens handicap, afhænger af de resterende 20 scores. Da spilleren i dette eksempel har handicap 3,6 vil scoren højst sandsynligt ikke ændre hans handicap da det ikke vil være et af hans 8 bedste.

 

Hvad er den underliggende spillestyrke?

For at sikre at handicappet ikke reagerer for hurtigt på en række dårlige scores, pålægges en begrænsning i forhold til det laveste handicap, en spiller har haft inden for det seneste år.  Et handicap kan således aldrig blive mere end 5 højere end det laveste handicap inden for de seneste 12 måneder, og stigninger ud over 3 begrænses med 50%.

 

Unormale bane- og vejrforhold

WHS bibeholder muligheden for at kunne justere for unormale forhold – det der i dag kaldes CBA. I WHS vil CCA (Course Conditions Ajustment) blive udregnet som et mål for vejrets og banenopsætningens indflydelse på spillet og i ekstreme tilfælde resultere i en justering af spillernes resultat. I WHS foreslås udregningen foretaget dagligt og for alt spil på banen – turneringsspil såvel som private runder.

 

Lokale golfkulturer i et globalt system

For at kunne rumme mange forskellige golfkulturer verden over, er WHS designet med en central og ensartet kerne samt en række valgmuligheder, som tillader de enkelte Handicap Autoriteter (fx EGA) eller Nationale Forbund at tilpasse systemet, som det anses nødvendigt inden for rammerne.

 

9 hullers score

I WHS vil man som i EGA Handicapsystemet kunne aflevere såvel 9 som 18 hullers runder.

 

Handicapgrupper

EGA Handicapsystemets nuværende handicapgrupper bruges til at justere, hvor meget en spiller skal reguleres op/ned handicap ud fra et givent resultat. I WHS udregnes et gennemsnit af de bedste scores uafhængigt af spillerens niveau, og derfor forsvinder EGA Handicapsystemets handicapgrupper og de begrænsninger, der følger heraf.

 

Banerekord slået efter 13 år!

Banerekorden blev ikke kun slået – den blev vel nærmest knust!

Aabenraa Golfklub (par 71) blev etableret i 2002 og åbnede alle sine 18 huller i 2005. Siden da har der været spillet golf – og til tider rigtig god golf på banen. Dog har banerekorden for herrer overlevet mange ”attentatforsøg” og var indtil lørdag den 27. april 2019 en rekord der havde overlevet lige siden 2006.

Naturligt nok blev den første banerekord sat i åbningsåret 2005 af Jeppe Bladt (dengang Aabenraa Golfklub og Skjoldenæsholm Golfklub) med en score på 68 slag = 3 under banens par. Denne rekord fik dog kun lov til at stå i et enkelt år, hvor den senere ECCO-Tour spiller André Kasprzak (Haderslev Golfklub) forbedrede rekorden med 1 slag under Srixon Junior Open 2006.  (67 slag = 4 under par)

Siden da er rekorden blevet forsøgt slået mange gange men ingen har formået at beherske vinden og de meget kuperede green i Aabenraa Golfklub på bedre vis end André Kasprzak i 2006. Altså lige indtil i lørdags.

Under Åbningsturneringen v/Impactgolf (PGA-træner Ronni Christensen) blev rekorden nemlig endelig nedlagt – og det noget så eftertrykkeligt. Og det sågar på en bane, hvor Ronni Christensen selv havde stået for pin-placeringerne og nogle af spillerne argumenterede for, at nogle af de placeringer mere hørte til turneringen ”Greenkeeperens Hævn” end til Åbningsturneringen.

Men en spiller, nemlig Søren Marquardt Frosch, havde åbenbart ingen problemer med hverken vinden – eller pin-placeringerne – den dag. Efter runden viste hans scorekort en fejlfri runde med hele 8 birdies og resten af hullerne spillet i par. Dermed hedder den nye banerekord for herrer i Aabenraa Golfklub 63 slag = 8 under par!

Søren Marquardt Frosch, som i april blev 22 år gammel, er startet på golfen som juniorspiller i Aabenraa Golfklub og er turnet Pro i 2018. Søren har modsat mange andre danske golftalenter valgt at forfølge sin drøm som professionel golfspiller på Pro Golf Touren som har udspring i Tyskland, men hvor der spilles 20 årlige turneringer i 7 forskellige lande som udover Tyskland er Ægypten, Marokko, Tjekkiet, Østrig, Polen og Holland.

Så selvom Søren har indgående kendskab til Aabenraa Golfklubs bane efter mange år i klubben, så fornægter talentet sig ikke og mon ikke der igen går mange år før Aabenraa Golfklub skal opdatere sin banerekord for herrer.

Åbningsweekend i Aabenraa Golfklub 2019

I den forgangne weekend er der blevet afholdt Åbningsweekend i Aabenraa Golfklub med turneringer både lørdag og søndag! Lørdag blev der spillet en stableford turnering sponsoreret af Impactgolf v. PGA-træner Ronni Christensen og om søndagen blev der spillet Fourball Bestball – stableford – sponsoreret af Aabenraa Golfklub selv.

Med hele 107 deltagere blev turneringen om lørdagen afviklet i strålende solskin – der blev spillet i A-, B- og C-rækkerne samt i en junior række. Der var præmier til de 4 bedste i A-, B- og C-rækkerne samt 1 præmie i junior rækken samt til den spiller som kom tættest på hul på alle par 3 hullerne og præmie for længste drive for herre og damer på hul 10.

Og på en fantastisk dag med mange svære pin-placeringer på banen sat af PGA-træner, Ronni Christensen, blev der sågar sat en ny banerekord af Søren Marquardt Frosch der kun rundt i kun 63 slag – dvs. 8 slag under banens par på 71.

Se alle vinderne fra lørdagens turneringer her

Tættest på hul:

  • Hul 5:   Mads Meilandt Thomsen  1,16 m.
  • Hul 7:   Arne koch                             4,66 m.
  • Hul 11: Claus Gram                           5,85 m.
  • Hul 15: Søren Marquardt Frosch  0,38 m.
  • Hul 18: Carl Aage Lassen                0,94 m.

Længste drive:

  • Hul 10- damer:Alberte Rømer Olsen
  • Hul 10 – herre:Per Ditlev

Om søndag blev turneringen “Fourball Bestball – stableford” afviklet med 86 deltagere (43 hold) i tørvejr og næsten ingen vind på en golfbane i fin stand med fine sommergreens. Der blev spillet i 2 rækker med 3 præmier i hver række samt præmier til tættest på hul på alle par 3 hullerne.

Se alle vinderne af søndagens turnering her

Tættest på hul:

  • Hul 5:   Jacob Plambeck      1,72 m.
  • Hul 7:   Jan Frederiksen    10,23 m.
  • Hul 11: Jytte Koch                8,26 m.
  • Hul 15: Grethe Nielsen       0,09 m.
  • Hul 18: Erik Dahl                 1,40 m.

 

Pink Cup Landsfinale i Aabenraa Golfklub

Tirsdagspigerne deltager i 2019 for 12 år i træk i Pink Cup som arrangeres af Kræftens Bekæmpelse til fordel for Støt Brysterne. Og forholdsvis mange af disse år har Aabenraa Golfklubs Tirsdagspiger kvalificeret sig til at deltage i landsfinalen. 

At kvalificere sig afhænger at det beløb, klubben indsamler – dels det samlede beløb – dels beløb pr. deltager i turneringen. Aabenraa Golfklubs indsamlede i 2018 godt 50 000kr, og gennem de foregående 11 år har Tirsdagspigerne sendt i omegnen af kr. 400.000 som støtte til Pink Cup.

Det er på denne baggrund at Aabenraa Golfklub i år er blevet valgt til at arrangere dette år Landsfinale i Pink Cup. 

Dette er Lena Remmer Lund fra vores Tirsdagspiger blevet interviewet om i Jydske Vestkysten i dag – du kan læse hele artiklen her

Invitation til nybegyndere i Aabenraa Golfklub

Tirsdagspigerne vil hermed gerne invitere nybegyndere og spillere i Klub 37 og D-turneringer med til to af vores matcher i løbet af sæsonen – kræver dog, at du er kvinde, mindst 18 år og fuldtidsmedlem af klubben.

Vi har disse dage ingen handicapgrænse, men gæstespillere skal have prøvet at gå 18 huller, gerne et par gange, og vi anbefaler, at man også er begyndt at gå lidt ned i handicap 🙂

Gæstespillere vil komme til at gå sammen med mindst en Tirsdagspige, der vil guide på runden om spilform osv.

Første match foregår tirsdag den 30. april, 2019

Der er gunstart kl. 16.30, infomøde kl. 16.00 ved Klubhuset.

Vi spiller Foursome over 18 huller – hold oplyses ved start.

Spisning og præmieoverrækkelse efterfølgende.

Bemærk: Tilmelding foregår i Golfbox og er OGSÅ automatisk tilmelding til spisning. 
Ved afbud senere end mandag den 29. april kl. 18, vil man blive opkrævet betaling for spisning.
Evt. afbud meldes til upskaarup@gmail.com– mobil 4031 6016

Pris for gæstespillere: 75 kr. inkl. lidt mad efter matchen. Betales ved fremmøde.

Anden match foregår tirsdag den 24. september, 2019

Denne dag spiller vi 9 huller – nærmere om matchen følger til august/september.

Med venlig hilsen

Tirsdagspigerne v/
Anne Marie Damgård, formand

amdchr@gmail.com– mobil 2528 4140

Forårsklargøring i klubben

Forårsklargøring i klubben

Vi tager fat skærtorsdag (18. april) om formiddagen kl. 9 – 12.

Opgaverne:

De sidste 6 bunkers kantskæres

Frigørelse af nedkørte bolde på rangen og bolde i hegn fiskes frem

Rensning af fliser mv. i arealerne ved klubhus

Såfremt der er tid og tilstrækkeligt fremmøde graves 60 cm fri omkring de ”gamle” plantede træer på banearealerne

 

Efter endt arbejde kl. 12 er der en øl og en pølse i klubhuset.

Mød gerne talstærkt op.

Nyhedsbreve

Vi har fået en del henvendelser fra medlemmer og andre interessenter der ikke modtager vores nyhedsmail i deres mailboks, men som gerne vil.

Hvis du ønsker at modtage de nyhedsbreve der udsendes fra Aabenraa Golfklub, så benyt nedenstående link og registrer dig som modtager.

I henhold til de nye GDPR regler skal brugeren selv tilmelde sig nyhedsbreve, det må klubben ikke gøre selvom det er på foranledning af medlemmet selv.

Tilmeld dig nyhedsbreve her