Danmarksturnering i weekenden

Hele weekenden den 19 og 20. juni er det muligt at opleve Danmarksturneringsgolf i Aabenraa Golfklub. Og alle elitespillere vil blive virkelig glade for al den opbakning de kan få på hjemmebane i de meget afgørende kampe over weekenden. 

Og der er lagt op til en masse god golf og spændende kampe. De 4 hold fra Aabenraa Golfklub har alle  stadig chancen for oprykning og kampene her i weekenden bliver afgørende for hvorvidt det stadig kan lykkes i den sidste spilleweekend i august måned.

Begge damehold er kommet perfekt fra start og fører begge deres pulje med de maksimale 4 point fra første weekend. Begge herrehold ligger delt 2’er i deres puljer efter begge at have tabt en kamp og vundet en kamp i første runde. Se alle puljerne her

Lørdag spiller både Herrer 1, Damer 1 og Damer 2 i Aabenraa Golfklub fra kl. 8.00. Der starter Damer 1 mod Esbjerg – kl. 8:50 er det så Herrer 1 der går i aktion mod Birkemose og kl. 9:50 starter Damer 2 mod FH Fredericia-Lillebælt. Herrer 2 spiller i Benniksgaard. 

På søndag er alle 4 hold så i ilden på hjemmebane – kl. 8:00 spiller Damer 1 mod Benniksgaard, kl. 8:50 Herrer 1 ligeledes mod Benniksgaard, kl. 9:50 Herrer 2 mod Tønder og kl. 10:50 Damer 2 mod Royal Oak. 

Vi ønsker alle held og lykke og gode matcher!

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.