Gratis Weekend Golf er og bliver en succes

Efter at Aabenraa Golfklub startede med et tilbud om “Gratis Weekend Golf” tilbage i 2022, så har konceptet bag arrangementet bevist sit værd flere gange. 
 
Senest i weekenden den 23-24 september, hvor der igen var samlet en flok nysgerrige “ikke-golfere” over 2 dage for at stifte bekendtskab med golfsporten. Ligesom de sidste par gange ser vi tydelige tegn på, at dette koncept også appellerer til yngre mennesker, da der denne weekend var deltagere på 11 og 16 år, der begge fulgtes med deres bedsteforældre. 
 
Over hele weekenden kunne man blandt deltagerne mærke, hvorledes golfen greb fat og fra at “det kan vi da godt prøve” ændrede holdningen sig hurtigt til “det skal vi bare igang med”. Det kom alle deltagerne fra denne weekend også og de fortsætter såmænd, for de er allerede igang med yderligere træning i klubben. 
 
Der vil helt sikkert komme flere af disse weekender i det nye år – så er du interesseret, så følg endelig med her på vores hjemmeside eller på vores Facebook side
 
Fra klubbens side skal lyde en stor tak til de der deltog denne weekend – og specielt også til de frivillige hjælpere på dagen, både omkring træning men også i køkkenet, uden hvem disse weekender ikke kunne gennemføres. Mange tak for det. 
 
Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.