Bestyrelsesmøde 14. april

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 14. april 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Jytte Callesen, (JC), Ole Højen (OH), Palle Christensen (PC), Lars Rømer (RM), Torben Petersen (TP), Peter Riggelsen (PR), Carl Aage Lassen (CAL)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

Muligt samarbejde med Benniksgaard: Der var fremkommet forslag fra de 2 Golf Pro’er, som blev drøftet. Bestyrelsen var positiv overfor samarbejdet og KMJ arbejder videre med sagen.

Nye retningslinjer fra DGU: Bestyrelsen besluttede at følge retningslinjerne fra DGU med få lokale tilpasninger. Disse kommunikeres ud via nyhedsbrev snarest muligt.

Åbningsmatch udskydes indtil videre efter 10 maj.

Ad 3.

Økonomi:

Regnskabet udviser et underskud, men der er sponsorater som endnu ikke er blevet faktureret. Der var enighed om at udvise økonomisk forsigtighed, da vi ikke ved, hvad de næste måneder bringer, specielt greenfee indtægter og matchfee indtægter vil komme til at mangle. Stadig stor fokus på at få nye medlemmer, det er afgørende for klubbens fremtid.

Medlemssituationen:

Pt. 580 medlemmer.

Ad 4:

Baneudvalg:

Sprøjte er blevet leveret. Andre udskiftninger er indtil videre blevet sat i bero og OH fremsender oversigt over leasing muligheder og mulige besparelser ved nyanskaffelser.

Specielt i disse tider skal folk overholde deres tider og ikke gå ud før. Understreges i nyhedsbrev.

Indoor skal lukkes ned for sommeren og visse ting skal bringes tilbage til klubhuset. KMJ koordinerer. JA tager kontakt til Ewald.

Ad 5:

Ingen henvendelser.

Ad 6:

Intet

 

Referent

Torben Petersen

Sådan kan dine runder være handicaptællende lige nu…

R&A har efter henvendelser udfærdiget en vejledning til undtagelser og tilpasninger til Golfreglerne i lyset af Corona-situationen. DGU har bearbejdet disse til danske forhold. Undtagelserne og tilpasningerne er gældende, indtil DGU annullerer dem.

Håndtering af scorekort

For at imødekomme usikkerhed om udveksling af scorekort tillades det indtil videre at fravige forholdene i Regel 3.3b vedr. fysiske scorekort. 

  • Det er ikke nødvendigt fysisk at aflevere et scorekort, hvor det er muligt selv at indtaste sin score via internet eller app, og markøren godkender den elektronisk. 
  • Hvor egen indtastning ikke forefindes, må spilleren føre sig egen score og markøren skal ikke fysisk godkende og signere kortet, men kan nøjes med en mundtlig godkendelse. 

Flagstænger

  • Klubben kan, som en midlertidig ordensregel, vælge at kræve, at spillerne beholder flagstænger i hullet til enhver tid.
  • Klubben kan vælge ikke at have flagstænger i hullerne

Hullet og bold i Hul

Der ændres ikke på definitionen af Hul. Dog accepteres, at hullets dybde kan være mindre end 101,6 mm.

Definitionen af I Hul ændres til nedenstående, og en runde spillet under disse forhold kan være handicaptællende:

  • Bolden anses for at være I Hul, hvis bolden ligger stille i hullet, og nogen del af bolden er under greenens overflade. 

Bunkers

River anbefales fjernet. 

Selvom bunkers under disse forhold ikke kan udglattes som normalt, ændres der ikke ved Golfreglerne. Spillerne sørger for at udglatte sandet med deres fødder eller køller. 

Runder spillet under disse forhold kan være handicaptællende.

Banen og faciliteterne åbner mere op…..

Bestyrelsen har haft møde i går og har besluttet at åbne mere op på banen for både medlemmer og gæster. 

Efter anbefaling fra DGU vil vi nu åbne for 4-bolde. Det betyder at dem som allerede nu er booket på 2 flights, kan nu slå jer sammen hvis I ønsker at spille sammen.
 
Træningsområderne vil blive åbnet og øverste område vil blive forbeholdt PRO træner, men i tilfælde at område ikke bliver brugt, kan dette også benyttes.

Banen og trænings faciliteter vil også være åbent for greenfee spillere. Samtidig starter Ronni begynderhold op igen. 

Drivning range vil dog først være åben fra torsdag 16. april, da der skal sætter nyt hegn op inden ibrugtagning.
 
Alle tiltagene sker under hensyntagen til de mange tiltag der er for at begrænse smitterisikoen, i følge de anvisninger fra DGU. (læs mere her

Vi skal tage hensyn til hinanden også for vores egen skyld.

Vi køre videre med nuværende 10 min starttider til og med 10. maj, hvorefter vi derefter vil tage stilling til, om vi går tilbage til de gamle 7,8 min starttider.

Det vil nu kun være muligt at booke 2 tider pr. spiller. Misbrug eller overtrædelse af dette kan medføre sanktioner.

Husk at overholde de starttider der er nu med 10 min mellemrum, og bliver afstanden til foran gående fliget for stor, så sæt hastigheden op. Generelt det ikke tilladt at opholde sig på klubbens område medmindre det er i forbindelse med spil eller træning.

Der spilles efter specielle Corona regler men med mulighed for handicapregulering.

Udskriv dine egne blanke scorekort hjemme.

Klubber-i-klub aktiviteter er sat i bero indtil 10. maj hvor vi vil komme med nye retningslinjer når DGU har kommet med deres anbefalinger.

Det samme gælder vores åbningsturnering den 25. og 26. april, er også annulleret/udskudt, og ny dato forventes at blive offentliggjort efter 10. maj. Vi gemmer tilmeldingerne til disse dage, og i tilfælde at man ikke kan på de nye datoer, er det muligt at få turneringsgebyr tilbageført.

Anbefalinger til spil på banen.

  1. Privat spil kan foregå i op til fire-bolde.
  2. Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med faste spillemakkere.
  3. Medlemmer og greenfee gæster kan spille. Der anbefales separat transport til golfbanen for spillere fra forskellige husstande.
  4. Greenfee spillere og fleks-medlemmer skal betale greenfee med mobilepay så vidt muligt inden ankomst.
  5. Tider bekræftes via golfbox app.
  6. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere.
  7. Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid eller umiddelbart før opvarmning på træningsfaciliteterne i forbindelse med spil. Spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil.
  8. Skraldespande er fjernet fra banen, så venligst tag affald med tilbage og ikke efterlad det på banen.
Anbefalinger vedr. åbning af træningsfaciliteter (DGU & PGA)
  1. Vær særligt opmærksom på forsamlingsforbuddet over 10 personer i forbindelse med åbning af træningsfaciliteterne
  2. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere
  3. Max 5 spillere på puttinggreen ad gangen (Lokale forhold skal indtænkes – det maksimale antal spillere kan variere med størrelsen og mængden af puttinggreens). Brug kun egne bolde på putting green.
  4. Max 5 spillere på chipping green ad gangen (Lokale forhold skal indtænkes det maksimale antal spillere kan variere med størrelsen og mængden af chipping greens). Brug kun egne bolde på chipping green
  5. Max 10 spillere på driving range ad gangen (inkl. pro’er) (Lokale forhold skal indtænkes – det maksimale antal spillere kan variere med størrelsen på driving range)
  6. Sørg for, at der er min tre meter afstand mellem måtter/udslagssteder på driving range (fjern evt. hver anden måtte)
  7. Ved benyttelse af driving range i forbindelse med spil på banen, skal dette foregå i umiddelbar tilknytning til spillet. Man ankommer til klubben, går direkte til træningsfaciliteterne og derefter ud at spille
  8. Ved benyttelse kun af træningsfaciliteter ankommer man til klubben, går direkte på range (eller putting green/chipping green) og herefter tager man hjem.
Anbefalinger til træning (DGU & PGA)
  1. Træneren bør blive hjemme og aflyse samtlige lektioner, såfremt træneren har sygdomssymptomer som snue, hoste eller feber
  2. Træneren bør til enhver tid sikre minimum to meters afstand til elever
  3. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd
  4. Undervisning på driving range bør foregå på et afgrænset område, der kun er beregnet til undervisning
  5. Ved gruppelektioner(begynder, juniorer mv.) bør der maksimalt være 4 elever og dig selv. Hvis ikke du kan garantere et sikkert miljø, er du nødt til at have færre elever i gruppelektioner
  6. Træneren skal overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd

Mvh
Bestyrelsen
 

Der er så dejligt på Løjt Land….

Og det har vores greenkeepere 0g Henrik Jespersen nu givet os endnu bedre mulighed for at opleve, når vi i Aabenraa Golfklub holder en lille pause imellem hul 8 og 9 eller hul 16 og 17. Det er ikke mange golfbaner der har fri udsigt til verdenshavene….

Her og flere andre steder på vores smukke bane er vores borde/bænke nemlig blevet shinet op, således at den fantastiske udsigt på flere steder kan nydes i fulde drag – det er blevet så flot over det hele.

default

Støt Pink Cup 2020

Så kan de nye flotte Pink Cup Polo modeller 2020 købes i Aabenraa Golfklub til en pris af kun kr. 300.00. 

Hele beløbet tæller med i vores indsamling, hvor overskuddet går til Pink Cup/Støt Brysterne.

Der er i år en dame model og en herre model.

Bestilling:
KUN Via mail til Susan Lassen på susanlassen@me.com
 
Betaling:
mobilpay 2343 1629
HUSK – Oplys navn og dgu-nummer
 
Bestilling er blevet forlænget af Pink Cup frem til onsdag d. 22/4-2020. Bestilling er bindende.
 
Årets Pink Cup turnering i Aabenraa Golfklub afholdes søndag den 9. august 2020. 
 
Venlig hilsen
Aabenraa Golfklubs Pink Cup Udvalg
 
 

Banen åbner for klubmedlemmer 2. april….

I Aabenraa Golfklub følger vi anbefalingerne fra DGU. Det betyder at vi åbner for spil på banen i begrænset omfang.

Det er jer medlemmers ansvar at nedenstående overholdes. Det er vores forventning, at I overholder restriktionerne så vi alle kommer sikkert over på den anden side.

Banen bliver åbnet fra i morgen den 2. april 2020, men med 10 min intervaller, det betyder dem som har booket nu bliver slettet, og skal booke tid igen når de nye tider er oprettet i aften.

Desuden er det kun muligt at gå 1 eller 2 flights.

Det er ikke muligt at spille Greenfee, der kan derfor ikke inviteres gæster på banen. Banen er kun åben for spillere der er medlem af Aabenraa Golfklub eller Langdistance i klubben.

Klubhuset og træningsfaciliteter er stadig lukket, dog muligt at komme på toilet i klubhuset.

Anbefalinger til spil på banen

  • Alle skal have en tid i Golfbox for at møde i klubben. Bekræft via Golfbox app
  • Alle starter på hul 1.
  • Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde. Afstand på mindst ti minutter mellem bolde.
  • Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med en fast spillemakker
  • Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil
  • Hulkopperne hæves over jorden, så bolden ikke skal samles op af hullet
  • Flaget forbliver i hullet, men må ikke berøres
  • Banemateriel fjernes (f.eks. river, boldvaskere og trolleys)
  • Vandhaner på banen lukkes
  • Affaldsspande og lignende tildækkes
  • Det er kun klubbens egne medlemmer, som bør have adgang til banen

Anbefalinger til den enkelte golfspiller

  • Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme
  • Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger
  • Ankomst til golfbanen sker tidligst 10 minutter før starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter at runden er færdigspillet
  • Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere
  • Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde
  • Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.
  • Undgå at berøre flagstangen
  • Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger ift. at minimere smittespredning

Imens vi venter – 27. marts 2020

Og så er endnu en travl dag overstået på Aabenraa Golfklubs bane…

Udover at der er gang i skæring af kanter på bunkers, som forhåbentlig bliver færdig i weekend, så har dagen stået på eftersåning af greens og topdressing. 

Som det ses af nedenstående billeder, så foregår eftersåning via en stor frøspreder der skubbes med håndkraft. Specielt denne disciplin i løbet af i dag har givet Mads Meilandt flere km i benene – og selvom vi ikke kunne opdatere i går – så har vi nu samlet status på hans aktivtiter på benene i denne uge.

Hele 73 km har Mads tilbagelagt til fods på vores anlæg i denne uge – udover det han så har kørt rundt. Og han er naturligvis ikke den eneste. 

Det ser efter sigende rigtig godt ud derude og vi har virkelig noget at glæde os til. Godt gået af vore greenkeepere. 

Herfra ønskes en rigtig god weekend…. 

Der sker ikke kun nyt på banen….

Som mange nok allerede har fået med, så sker der mange ting på vores flotte bane lige nu. Blandt andet bliver der sat mange nye skilte op inklusive helt nye teested skilte på hvert teested. 

Med Michael “Speedy” Christensen som grafiker/tovholder og Henrik Petersen som dronefotograf (en stor tak til begge) samt frivillig indsat af andre mht. videoredigering og pålægning af afstande mm., er der kommet en hel del nye ting ud af hvad der blot skulle have været nye teested skilte.

Disse flotte nye skilte kommer nemlig ikke kun til at gøre gavn ude på banen. Måske har nogen allerede set det på hjemmesiden, men disse nye skilte danner også rammen for en helt ny baneguide på hjemmesiden. Dermed får specielt vore gæster nu en helt ny oplevelse ved besøg på vores hjemmeside og en langt større service hvad vores bane angår. Du kan se den nye baneguide her. (åbner i nyt vindue)

På den nye baneguide ses også, at der forefindes en QR-kode på oversigten af hvert hul. Denne kode findes også ude på banen og når denne scannes, så åbner der sig straks en fly by video af det respektive hul spilleren står på. Dermed kan alle – medlemmer som gæster – allerede på teestedet se hele hullet og vide, hvilke “farer” der lurer derude. Alle flybys er forsynet med hul numre, hcp index samt en del afstandsmål på hullet. 

Disse flybys er naturligvis ikke begrænset til at kunne ses på banen. Vi har samlet alle på en side på hjemmesiden, som findes under hovedmenupunktet “Banen”. Dermed kan igen specielt vore gæster også visuelt se hullerne, inden de besøger vores banen. Du finder alle flybys her (åbner i nyt vindue)

Vi håber, at alle vore gæster vil tage godt imod de nye tiltag på banen og at alle vore medlemmer vil gøre deres gæster opmærksomme på disse ting, inden de kommer på banen og under runden. 

Samtidig retter Aabenraa Golfklub en stor tak til de frivillige, der har været indblandet i produktionen af disse tiltag. Skulle vi have været ude på markedet og købe sådanne løsninger havde det ikke været en billig affære. 

Rigtig god fornøjelse 🙂 

Imens vi venter – 26. marts….

Der er gang i den på Løjt Land og vi kan vist alle glæde os til en super bane, når vi igen kommer tilbage…. 

Idag er der blandt andet:

  • skåret kanter på vore bunkers
  • greens er blevet topdresset
  • greens kørt over med kost
  • nogle greens er klippet
  • vandsanlægget igen gennemgået og nogle sprinklere skiftet
  • og sidst men ikke mindst- alle skilte på banen er skiftet – også henvisning til greenkeepergården… 

Vi er i dag desværre ikke blevet opdateret på Mads Meilandts aktiviteter – men mon ikke de står mål med hvad vi har hørt de foregående dage…. 🙂 

Dejligt at se al den aktivitet der foregår på banen – man må sige, at greenkeeperne udnytter til fulde, at vi andre desværre ikke kan “gå i vejen” for dem i øjeblikket. 

Great job guys….  

Imens vi venter….25. marts…

Der bliver virkelig arbejdet på højtryk på banen i disse dejlige solskinstimer. 

I løbet af i dag er propning af greens blevet færdig og fra og med imorgen, bliver der skåret kanter i bunkers mm.

Det er svært helt at få overblikket udefra over hvor meget der er gang i lige nu, men som det ses af billederne er temperaturen i jorden nu næsten i vækst-stadiet, der er fyldt vand på vandingsanlægget som også er blevet testet, drivingrange er blevet klippet og samtidig er de nye teestedskilte klargjort til at blive sat op. 

Arbejdsprogrammet i denne uge sikrer, at der bliver gået nogle skridt hos greenkeeperne og specielt holder vi jo øje med Mads Meilandt 🙂 I skrivende stund har han efter sigende rundet 54 km i denne uge hvoraf 44 km alene var i forbindelse med propning af greens. 

Keep up the good work guys and stay safe !