Imens vi venter……

står tingene naturligvis ikke stille på banen 🙂 

Vore greenkeepere knokler hårdt for at vi kan få en perfekt bane at vende tilbage til, så snart dette bliver muligt. 

I dag stod den stadig på propning af greens som forventes at være færdig imorgen. Som det ses af ovenstående billede, foregår meget af dette arbejde ved håndkraft og i dag har blandt andet Mads Meilandt konstateret, at dette arbejde har “afkrævet” ham 23.000 skridt indtil nu… 

Vi kommer nok til at høre mere fra dem imorgen…. 🙂 

Propning 23. marts 2020

Det sker på banen lige nu….

Kære golfere.

I denne besked vil jeg informere jer en smule om hvad vi greenkeepere får vores dage til at gå med, hvad vi har lavet indtil videre og hvad der de næste par uger vil komme til at ske.

Dem der har haft deres udstyr ude i det fri her i 2020 ville have lagt mærke til at teestederne har fået en omgang. De er blevet prikket, eftersået, topdresset og gødet, desværre har kragerne på Løjt været ganske meget efter dem, så de trængte til lidt ekstra god behandling.

De nye skilte er så småt ved at være på plads ved teestederne og man må sige at de pynter en hel del mere end de gamle.

Henrik Jespersen lister også rundt ude på anlægget og får stille og roligt lagt de nye fliser der skal udgøre basen for vores nye bænk/boldvasker/skraldespand områder, dem glæder vi os til at se når de er færdige.

Der er også ved at blive produceret nye henvisningsskilte, Speedy er torvholder/kreatør(hvilket han forresten også var på teestedsskilte), så det bliver også en ny flot detalje.

Fairways er alle sammen blivet klippet 2 gange i år og de begynder at ligne noget vi kan spille på. Vi har vertidrænet halvdelen af hul 16, toppen af hul 9/13 en ekstra omgang så de er klar til at få noget sand og forhåbentligt vil vores lille forsøg give et godt resultat. Fairways vil blive gødet næste gang det giver regn.

Mange steder på banen er ramt af mos efter en laaaang regnvejrs periode, disse arealer er også blevet vertidrænet en ekstra gang og allerede nu ser vi tegn på bedring i vækst.

Vores bunkers skal vi i den næste periode have kantet, fyldt ekstra sand i og ellers gjort pæne. hvis nogen har lyst til at hjælpe, så kontakt mig gerne. Reglen i disse tider er blot at man møder op som enkelt person, eller sammenlevende par.

Greens er i skrivende stund ved at blive proppet, det går fremad, men vi savner uden tvivl vores frivillige team fra sidste år. Når greens er blevet proppet, så vertikalskærer vi dem, topdresser, eftersår og giver dem gødning. Greens er kommet sig super fint efter “vinteren” og nu glæder vi os bare til det giver lidt mere varme og at vi igen kan komme ud og putte på dem.

Udover det, så har vi en masse andre opgaver der skal løses i form af rough der skal klippes, vand der skal tilbage på vandingsanlægget og ellers skal hele banen bare klippes så den er super fin til i igen kommer herud. 

Vi glæder os til at se jer igen.

Med Venlig Hilsen 
Greenkeeperne.

Vil du hjælpe vore mange gæster?

Preben Skellgaard efterlyser flere frivillige til at hjælpe i klubhuset, så vi kan giver vores Greenfee gæster en god service når de kommer til klubben.

Det drejer sig primært om at velkomme greenfee gæster og hjælpe dem med de spørgsmål, de nu engang måtte have når de skal betale greenfee, hvor er drivingrange? Hvor er hul 1? og lignende. 

Der er tale om afgrænsede tidspunkter og jo flere der melder sig, jo færre gange skal hver person hjælpe til. Men de der gør det for nuværende synes faktisk, at det er en rigtig sjov “opgave”, da de møder en masse mennesker i godt humør. 

Så lad os alle give en hånd med og ofre et par timer hen over sommeren på vore mange gæster i klubben – dette er hjælp til selvhjælp. 

Kontakt klubben på info@aabenraagolf.dk eller direkte til Preben på mail prebenskellgaard@gmail.com

Aabenraa Golfklub blev politianmeldt….

Søndag den 22.03.2020 blev Aabenraa Golfklub politianmeldt og vi fik på besøg i klubben kl 10:00.

Anmeldelsen gik på der blev afholdt turnering i klubben hvilket der jo ikke var..  

Politiet fik en snak med et bestyrelsesmedlem, og fik set at alle retningslinjer blev overhold, og kørte igen uden nogen anmærkninger.

Bestil Golfhæftet igennem Aabenraa Golfklub

Kære medlem!

Såfremt du køber dit golfhæfte igennem Aabenraa Golfklub så støtter du også automatisk klubben. 

Og lige nu kører Golfhæftet en kampagne hvor du med købet af Golfhæftet også får en handske med. ! 

Kampagnen gælder fra den 23. marts til den 5. maj.

Køb Golfhæftet via dette link, så støtter du samtidig Aabenraa Golfklub!

Med Golfhæftet får du mulighed for at spille nogle andre baner end dem, du er vant til – til og med til halv greenfee.

Over 950 baner i 13 forskellige lande er med i Golfhæftets samarbejde. Hver af disse baner kan spilles én gang til halv greenfee.

                          Støt klubben – køb Golfhæftet hos os.

Med venlig hilsen
Aabenraa Golfklub

Banen kun åben for medlemmer af Aabenraa Golfklub!

Aabenraa Golfklub lukker klubhuset, drivingrange og andre træningsfaciliteter.

18 HULLER BANEN ER ÅBEN DOG KUN FOR MEDLEMMER
AF AABENRAA GOLFKLUB. !

Kære medlemmer.
Statsministeren har i går meddelt, at restauranter og cafeer skal lukkes og det skal indendørs idrætsfaciliteter også. Ligeledes opfordres der til, at danskere ikke forsamles mere end 10 personer, både inde og ude.Statsministeren opfordrer folk til at blive hjemme og sundhedsstyrelsen siger, at “nu er det alvor”. DGU anbefaler, at golfklubberne lukker deres klubhuse, golfbaner og træningsfaciliteter, og det er selvfølgelig noget vi i AaGK har taget stilling til.
 
Vi har valgt at holde banen åben for medlemmer af Aabenraa Golfklub – og kun banen – og opfordre alle medlemmer til følge vejledningen fra DGU. 
 
Klubhuset er åbent, men kun til brug af toilet. Klubhuset må ikke bruges til at sidde i efter en runde golf.

Brug Golfappen til at bekræfte jeres tid – vi er ved at ændre starttiderne i golfbox til at være hvert 12 min. Skærmen i klubhuset er lukket ned og dermed kan der ikke udskrives scorekort. 

Såfremt det konstateres, at forholdsreglerne ikke bliver overholdt vil banen blive lukket ned øjeblikkeligt.

Der er en række forholdsregler, som du bør tage, som markant vil reducere risikoen for spredning af coronavirus. Det drejer sig primært om god håndhygiejne og afstand til hinanden.
 
Vejledningen fra DGU giver dig et overblik:

  • Lad flagstangen blive i hullet, så ingen behøver at røre ved den. 
  • Putt med handsken på, og brug handskehånden til at samle bolden op af hullet. Giv kort puts, så ingen skal samle bolden op af hullet
  • Lad være med at bruge touchscreen i klubhuset. Brug evt. Golfbox-app’en. Flere danske klubber har allerede stillet printede scorekort frem, så man ikke behøver printe dem ud selv.
  • Hav håndsprit med i bag’en og sprit hænderne af jævnligt.
  • Hold en afstand på et par meter fra andre mennesker, undgå kødannelse ved teestederne.
  • Lad være med at give hånd eller kramme, når runden er slut. Hold i stedet stadig et par meters afstand.
  • Lad være med at udveksle scorekort til underskrift. Afstem eventuelt scores mundtligt efter runden.
  • Drop den fælles mad eller drikkevarer efter runden og minimer brug af klubhuset.
  • Lad være med at bruge klubbens omklædningsfaciliteter.
  • Hold dig væk fra golfbanen, hvis du har et skrøbeligt helbred eller føler dig syg

DGU’s regningslinier ved spil

Coronavirus: DGU’s anbefalinger – adgang til klubhuse

Dansk Golf Union anbefaler fortsat, at klubbens aktiviteter i klubhuse indstilles indtil videre, herunder indendørs træningstilbud, møder m.v. DGU anbefaler endvidere, at øvrige aktiviteter i klubhuse begrænses mest muligt og at vi også her forsøger at begrænse risikoen for smittespredning ved at følge de anbefalinger, som myndighederne har udstukket.

Sundhedsmyndighederne anbefaler nu generelt danskerne til at tage mere ansvar i forbindelse med coronavirussen og ser flere danskere, der ikke holder behørigt afstand til hinanden. I golfklubber ser vi desværre også, at spillere fortsat samles i klubhuse og at de anbefalede indsatser ikke altid efterleves. Grundet situationens alvor anbefaler DGU derfor, at klubber/selskaber nøje vurderer om adgang til klubhuse foregår på ansvarlig vis og om myndighedernes anbefalinger overholdes. Dette skal ses i lyset af, at der i golfdanmark er rigtigt mange ældre mennesker, som er en særligt udsat målgruppe i forhold til smitte med coronavirus.

DGU er bekendt med, at der både kan være forpagtere af restaurant/café, proshop, simulator eller andre interessenter repræsenteret i klubhusene. Det er derfor vigtigt, at enhver golfklub tager en dialog med disse interessenter om situationens alvor og om behovet for fortsatte aktiviteter/adgang.

DGU følger naturligvis nøje med i udviklingen omkring udbredelsen af Corona-smitte (COVID-19) og myndighedernes krav og anbefalinger, der ændres løbende og med kort varsel. Det anbefales at holde sig orienteret på www.coronasmitte.dk.

DGU’s retningslinier under Corona-virus

Opdateret 19. marts 2020

Der er en række forholdsregler, som du bør tage såfremt du går ud at spiller golf, som markant vil reducere risikoen for spredning af coronavirus. Det drejer sig primært om god håndhygiejne og afstand til hinanden.

Her giver vi dig et overblik:

  • Fjern flagstangen eller stil den i kanten af green (ikke i hullet), så ingen behøver at røre ved den, men der kan afstandsmåle til den.
  • Kun en mand på green ad gangen.
  • Giv alle putts inden for 1-2 meter.
  • Brug ikke golfhandsker – hav håndsprit med i bag’en og sprit hænderne af jævnligt.
  • Fjern alle river, boldvaskere, bænke og boldmaskinen fra banen/området.
  • Lad være med at bruge touchscreen i klubhuset. Brug evt. Golfbox-app’en. Flere danske klubber har allerede stillet printede scorekort frem, så man ikke behøver printe dem ud selv.
  • Hold en afstand på et par meter fra andre mennesker, undgå kødannelse ved teestederne.
  • Lad være med at give hånd eller kramme, når runden er slut. Hold i stedet stadig et par meters afstand.
  • Lad være med at udveksle scorekort til underskrift. Afstem eventuelt scores mundtligt efter runden.
  • Drop den fælles mad eller drikkevarer efter runden og minimer brug af klubhuset.
  • Lad være med at bruge klubbens omklædningsfaciliteter.
  • Hold dig væk fra golfbanen, hvis du har et skrøbeligt helbred eller føler dig syg
  • Kør ikke to mennesker i samme buggy.