Formandens Beretning 2021

2021 var igen et år i Coronaen’s tegn, men det ser ud til vi nu er tilbage til normale tilstande, så det håber vi det holder.

Formandens beretning er er jo omkring hvad der er sket i det forgangene år. For have det været omkring hvad der er sket siden sidste generalforsamling, ville den jo blive lidt kortere.

Sidst vi holdt dette var den 27. Maj på folkehjem. På grund af Corona måtte vi finde et større lokale, troede vi, men der kom ikke mere end vi kunne havde holdt det i et busskur, og det er jo lidt ærgerligt nu, hvor vi havde brugt penge på leje af dette lokale.

Men som sag,t blev der ingen generalforsamling i februar desværre.

Vi håbede hele tiden på, at vi kunne samles, men måtte erkende at tiden løb fra os, og måtte til sidst tage den beslutning at vi sendte regninger ud, og senere, valgte vi også at bestyrelse fortsatte uændret, uden en normal generalforsamling, selv om det ikke var helt efter vedtægterne.

2021 var et år, hvor der blev brugt en del arbejdskraft og investeringer på banen, og omkring klubhuset. Her kan jeg nævne de mange træer der er kommet på banen, 2 store bøge ved klubhuset, og 2 robot klippere omkring klubhuset, som dog skal hjælpes hjem engang i mellem.

Parkeringspladsen har også fået en tur, med pæne LED lamper. Så skal vi ikke glemme træværket ved Hul 18, som dog blev noget dyrere, og mere bøvlet, end vi havde regnet med. (når man piller i en lort)

Men alt sammen har jo gjort, at vi nu kan sige, at vi er rigtig godt på vej imod rigtige flotte klub omgivelse.

Kender jeg Peter Riggelsen rigtig, så sidder han sikkert nu og kikke i sin IPad, for at søge efter muligheder med at skaffe endnu flere træer. Vi er ikke i tvivl, om at vi stille og roligt for en rigtig flot bane.

Med de udskiftninger af maskiner i Greenkeeper gården, så tror jeg, at vi nu har ”toppen af poppen” hvad maskiner angår, og sammen med det fantastiske team vi har, kan det kun blive en god sæson, vi går i møde.

Tilbagemeldingen jeg får fra Greenkeeper teamet er, at de føler der er kommet en rigtig god stemning og god tone, og det er jo noget vi alle nyder godt af.

Per har sagt, at de planlægger at lave et åbent hus arrangement i greenkeepergården, måske søndag sidst i marts, eller først i april. Det har vi ikke gjort før, men tror virkelige der er mange, som  ikke ved, hvad de faktisk alt laver og, hvilke maskiner der gør  hvad. Så glæd jer, og bak op omkring dette.

Og skulle der være nogen, der har lyst til at give en hånd med en gang i mellem til at klippe, rive bunkers eller evt. tage sig af muldvarper, så kontakt Per direkte, så finder han ud af noget.

Som nævnt har vi haft store investeringer, men ikke uden at vi grundigt har vurderet betydningen for budgettet samt klubbens fremtid. Jeg må erkende, at vi i den tid jeg har været medlem, ikke har haft en bane, som har været i bedre stand end det vi så sidste år. Dette rygtes, hvilket også er med til at vi tækker nye medlemmer til, men også greenfee gæster, da vi her har fået en rigtig god omtale.

Vi kan være stolte af klubben, og ikke mindst alle jer der er med til at hjælpe.

Alle de positive mennesker der færdes i klubben, det giver lyst og tro på vi nu er på den rette vej.

Vi havde for nogle år tilbage en periode, hvor der var lidt hårdt at være i bestyrelsen, og hvor det var svært at finde motivationen og troen på vi var på den rigtig vej. Det var også i den periode, hvor nogle medlemmer var knap så positive, men det synes jeg virkelig har vendt de sidste par år, og jeg håber jeg dele denne opfattelse med de fleste. Det er lys forude, så på med JA hatten,  som man siger!

I april fik vi så igen holdt en dag for kroniker i samarbejde med Aabenraa Kommune, og her var der igen fin tilslutning, hvor 40 deltog i vores arrangement, og 22 startede efterfølgende et begynderforløb, og en del af dem er stadig med. Nogle af jer vil så nok tænke, at det var ikke mange, men er klubber bare med til at forbedre livskvaliteten på ét menneske, så har det været det hele værd. Derfor står der også under vores Logo ”det handler om mennesker

Vi har fået stor ros fra deltagerne, men også DGU og Aabenraa Kommune gav fine tilbagemeldinger, så stor TAK til de frivillige der gav en hånd med.

Alt i alt, har vi nu fået bygget er supergodt forhold op med Aabenraa Kommune, og her vil jeg gerne sige specielt tak til Jytte og Preben for at drive denne opgave… TAK!

Uge 29:  Her kunne vi glæde os over en ny rekorddeltagelse. På de 4 turneringsdage, kom vi op på alt 598 start deltager, som kom fra 31 forskellige danske klubber.

Og som vi siger, nu kan det ikke blive flere. Men så nogle gange går Christian og Lone i tænkeboksen, og så kan der lige klemmes et par mere ind.

Men 187 deltager på en dag er rigtig mange, og en rigtig lang dag for nogle af os, men det er det hele værd, når man ser alle de mennesker der bare hygger sig, og nyde en ”enkelt” fadøl efter runden, så glemmer man lidt de 12-14 timer man har været i klubben.

På det sportslige plan kunne vi glæde os over en ny banerekord for damerne, idet Line Vedel Christensen, om mandagen, gik en runde i 67 slag – 4 slag under banens par og store tillykke med det!

Vi er selvfølgelig klar igen i år, og igen har vi brug for en masse hjælpere, for uden jer, kan vi ikke holde denne store uge-29 turnering.

Vi ved der er ting der skal justeres og forbedres, men vi bliver bedre og bedre til at klare denne uge. Så derfor håber vi at i forstår der nogen gangen kan værre lidt forvirring med hjælpere i løbet af ugen, men når vi tænker på det gir klubben en indtægt på lidt over 100.000,- kan vi godt leve med lidt bøvl under ugen.

Klubmesterskaber: blev afholdt med spænding til sidste slag både hos Damerne og Herrerne, og tillykke til Helle B. Axelgaard og Mads Fynsk Lorensen med titlen Klubmester 2021.

Desuden havde vi følgende vinder:

Mid-age Herrer: Mads Meilandt Thomsen,

Senior Damer: Tina Tiedemann,

Senior Herrer: René Aagaard Andersen,

Veteran Damer: Marente Andersen,

Veteran Herrer: John O’Brien,

Super-Veteran Herrer: Finn Cummings Olsen.

Og i Stableford var det Kaj Schmidt, Henrik Petersen, Peder Traasdahl Møller i henholdsvis A,B, og C klassen der blev vinder.  Tillykke til jer alle.

( må bestyrelsen ikke deltage ) ?? 😊

Klubmesterskaberne i Hulspil:  blev Alberte Rømer Olsen og Mads Lorensen Fynsk efter en super flot gang golf.

Sydjysk Damemesterskab blev afgjort d. 10/9 i Nordborg Golfklub, hvor de fleste nok vil huske denne dag for overdådigt kaffebord, men vi andre vil huske det for hvor Helle Paulsen skubbede alle konkurrenter til siden, og nappede første pladsen med flotte 41p, og Marente Andersen tog tættest på flag på hul 7 – 68cm fra flaget. Tillykke til jer 2.

Sydjyskmesterskab: søndag den 3. oktober blev årets Sønderjyske Mesterskaber 2021 afholdt i Benniksgaard Golfklub, også her var vi repræsenteret fra AaGK i de forskellige klasser. Totalt endte vi på en 3.plads. Men vi fik 3×2.plads, 2×3.plads, en 5. og en 7. plads. Men i gruppen Veteraner Damer tog Marente førstepladsen og blev dermed Sønderjysk mester… Gi hende en hånd.

Danmarksturneringen: Dame Elitespillere i Nordjylland for at spille om oprykning til 2. division, som desværre blev det til et meget snævert nederlag til vores damer på 5/4. MEN.!!! Horsens golfklub blev desværre blevet nødt til at trække deres damehold fra 1. division i Danmarksturneringen fra næste sæson. Og da Aabenraa har bedre match score end Odense og de får dermed pladsen i 2. division… Giv dem en hånd. 

Det betyder vi så i alt har følgende i Danmarksturneringen. Dame 1 spiller i 2. div. og Herre 1 spiller i 3. div. – både Dame 2 og Herre 2 spiller i Kvalifikationsrækken.

Nybegynder:  Har der været 38 igennem, og 22 hænger stadig ved, så det er flot. 3 tidligere golfer, har også været igennem og er stadig med.

Golfens dag i april: 47 blev skrevet op, og 16 startede på et begynderforløb. Så det kan betale sig.

Astronauterne fyldte 2 år. I 2019 startede DGU et projekt op med ekstra fokus på de små, nye golfere. Der var 10 klubber med i ordningen, heriblandt Aabenraa Golfklub. Det blev startskuddet for Astronauterne. I august 2021, hvor vi fejrer Astronauternes 2-års fødselsdag, var vi oppe på 21 glade, livlige og engagerede Astronauter! Kaptajn Ronni og Kaptajn Anna har i den grad formået at få sat gang i de unge, og det er ikke gået helt ubemærket hen i DGU, så det er vi rigtig stolte af jeres indsats, rigtig godt gået!

Damernes Solheim Cup, blev afholdt med USA som vinder, og herrernes Ryder Cup var det også USA der løb med titlen.

Pink Cup blev traditionen tro også afholdt med velarrangeret lottospil og turnering. Tirsdagspigerne/Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub nu samlet set sendt over kr. 500.000,- afsted til Kræftens Bekæmpelse igennem årene. Skal vi ikke giver dem en hånd!

Måske skulle herreklubben lave en pendant til dette med ”et slag for kuglerne”  IKKE i kuglerne.. for guds skyld!

DGU afholdt en stor oprykningsturnering i midten af september, hvor vi fik stor ros af banen, og klubben blev endda anbefalet af DGU, om at vi skulle søge, om at afholde en DM turnering. Det er selvfølgelig også en stor ros til Greenkeeper teamet, at de havde fået banen op på dette niveau.

Der var så nogle medlemmer, som kommenterede, om det virkelige kan passe vi lukke banen en hel søndag, og ja, det passer, det styre DGU, og her har vi ikke rigtig nogen indflydelse. Det er en del af det at være medlem af DGU. Men den reklame vi får på sådan en dag, er det hele værd.

Det er meget forskelligt, hvor meget vi hver især bruger banen. Nå jeg kikker på 2021 har jeg personlig registreret 6 runder, (1000,- i greenfee ) og her tæller turneringer ikke med. Med kikker vi hr. og fru Skellgaard, og snakker vi om 180 og 182 runder… ved ikke om Preben har pjækket de 2 runder 😊, men når man så tænker alle de runder han også går med nybegyndere også er det er vildt imponerende. Nogle har jeg ikke rigtig statistik på, da de konsekvent glemmer at bekræfte deres tid inden de går ud. Men det vil vi følge op på i år, da det er selvfølgelig ikke i orden.

Årets frivillige hjælper, havde vi sidste år 3 finalister. Det var Anna Mitzki, Ole Svenningsen og Henrik Jespersen. Slutspurten blev så vundet af Henrik Jespersen, og stort tillykke med dette!!  Vi valget sidste år at det var bestyrelsen, som ville udpege denne person, og vores tema var “giver stor værdi for klubben”. Her havde vi 3 personer til sidst, som vi mente, gjorde en ekstraordinær indsats men, som ofte sker ubemærket for de fleste, og derfor var det bestyrelsen, som stemte denne gang. Så må vi se, om vi i år skal sende det ud til afstemning til jer alle eller, hvad vi finder på.

Vi ved at alle de ca. 150 frivillige vi har, gør en kæmpe stor indsats, ingen nævnt ingen glemt, men uden jer ville vi ikke være, hvor vi er i dag. Stor TAK til jer alle.

Vi kan mærke at den gode stemning i klubben, som i har været med til at opbygget smitter, og dette er med til at lokke flere spillere til klubben.

 

Bestyrelsen har også brugt en del tid på at kikke på, om vi kunne lave den gamle butik om til en simulator, og her bad vi igen jer medlemmer, om jeres mening. Ikke fordi der var mange der brugte tid på at besvare dette, men det gav os en indikation om, hvor meget det ville blive brugt. Men lidt mere om det senere i aften.

 

3-jerns turnering måtte desværre aflyses, og vi kan se der bliver færre tilmeldinger hver år, så måske skal vi helt skippe denne afslutnings turnering, og finde på noget andet.? Nogen der har et forslag, er i velkommen til at sende det til os.

 

Så vil jeg lige nævne Aabenraa Fritidsråd, som vi har fået 50.000,- af, og det sætter vi jo stor pris på så tak til dem.

Gavebeløbet der kommer ind i 2021 vil være øremærket til en ekstra, ny vaskeplads tættere på bagrumsbygning. Og den eksisterende skal også have en opfriskning. Men husk det er ikke så meget de 200,- i gir, men det vi får tilbage i momsrefusion der betyder meget for klubben. Og med de store udgifter vi havde på hul 18 kan vi måske være heldige at få lidt ekstra i år. Så tak for hjælpen til dem, som gav et bidrag.

Mit store ønske, som jeg nok deler med mange er, at vi kunne få en person fast på kontoret bare en 4-5timer dagligt, og vi arbejder på at finde en løsning, men økonomien skal også hænge sammen.

Vi ved at der er nogen der vil sige, at klubben har brugt mange penge til maskiner og banen, og ja det har vi, men uden en god bane er vi ingen ting. Groft sagt, er en ansat på kontoret en udgift men skaffer ikke flere greenfee spillere eller medlemmer.

Og så lige den løftede finger!

Her vil jeg lige opfriske et par ting, som vi kan se ikke alle ved, eller måske har glemt, og det er jo fair nok.

Rabatter som ”spil med et medlem” gælder ikke hvis et AaGK medlem er Flex medlem – man skal være fuldtids medlem. Og prisen er 200,- og ikke noget andet.

I år er vi som klub stoppet med at bruge Golfhæftet, det var en masse rabatter og meget bøvl. Det kan så godt være der kommer færre, men de betaler så til gengæld fuld pris.

Mobilepay er slettet som betaling på terminalen, da der er ingen kontrol er med, om der er betalt, og vi har desværre set, at det ikke altid er sket, så derfor har vi stoppet dette. Også svært for vores barnekontrol at tjekke dette, det er vi kun få der kan.

Til sidst jeg gerne sige tak til vores ansatte, alle de frivillige, sponsorer og ikke mindst vore baneejer for året 2021…. TAK!

Ellers tror jeg bare jeg vil ønske alle, en rigtig god golfsæson 2022 …

Tak..

 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub, Referater Bestyrelsesmøder.