Referat Ordinær Generalforsamling 2022

Aabenraa Golfklub

Referat fra ordinær Generalforsamling

Onsdag den 9. februar 2022 kl. 1900. Klubhuset

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Udpegning af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  5. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent
  6. Forslag fra bestyrelsen
  7. Forslag fra medlemmerne
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er:

  • Klaus Milton Jensen (modtager genvalg)
  • Carl Aage Lassen (modtager genvalg)
  • Lars Rømer (modtager genvalg)
  • Torben Petersen (modtager ikke genvalg)

Bestyrelsen foreslår Preben Skellgaard

  1. Valg af suppleanter

På valg er:

  • Peter Riggelsen (modtager genvalg)
  • Preben Skellgaard (modtager ikke genvalg)

Bestyrelsen foreslår Asger Stenhøj Schmidt

  1. Valg af revisor
  2. Eventuelt

Antal stemmeberettigede, fremmødte medlemmer:

  • 60

 

Ad 1

Forsamlingen valgte Asger Stenhøj Schmidt som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig.

Ad 2

Vælges hvis det viser sig nødvendigt.

Ad 3

Klaus Milton Jensen forelagde formandens beretning – se denne separat på hjemmesiden (her).

Beretningen affødte følgende spørgsmål/kommentarer:

  • Hvor mange penge modtog klubben i momsrefusion som følge af de indbetalte gaver? Ca. 114.000, – kr.
  • Ind- og udkørsel er i dårlig stand. Bestyrelsen har fokus på problemet.

Forsamlingen tog beretningen til efterretning med applaus.

Ad 4

Ole Højen gennemgik foreningens regnskab og status, som kan findes på foreningens hjemmeside.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad 5

Ole Højen forelagde bestyrelsens budget og forslag til fastsættelse af kontingent indeværende år. Budget kan ses på klubbens hjemmeside. Bestyrelsens forslag til budget blev enstemmigt godkendt.   

Bestyrelsen foreslog uændrede kontingenter for 2022. Forslaget til uændret kontingenter blev enstemmigt godkendt.  

Ad 6

 Ole Højen gennemgik bestyrelsen forslag. Udgifter til reparation af hul 18, varmepumpe og telt til greenkeepergården kunne ikke rummes indenfor klubbens likviditet. Baneejerne har tilbudt et lån på 500.000, – kr. til samme rente, som klubben betaler til Sydbank. Lånet afdrages med 50.000, – kr. pr. år. Lånet kan dog afdrages yderligere, hvis klubben har likviditet til det.

Gennemgangen affødte følgende spørgsmål/kommentarer:

  • Er pengene brugt og er de bogført i regnskabet? Ja.
  • Er lånet med i budget for 2023? Ja.
  • Har Sydbank kendskab til lånet? Ja.
  • Klubben har modtaget et tilskud på 50.000, – kr. til hul 18.
  • Er det ikke baneejerne, der skal betale? Klubben har vedligeholdelsespligten.
  • Hvad sker der, hvis forslaget forkastes? Bestyrelsen ser ikke umiddelbart andre realistiske muligheder, bortset fra fx obligationer.

Forslaget kunne ikke sendes til afstemning, da dette kræver tilstedeværelse af mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede. Der vil blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan sendes til afstemning.

Ad 7

Der var ikke fremkommet nogle forslag til bestyrelsen.

Ad 8

Klaus Milton Jensen, Carl Aage Lassen og Lars Rømer blev genvalgt til bestyrelsen.

Preben Skellgaard blev indvalgt til bestyrelsen.

Ad 9

Peter Riggelsen blev genvalgt som suppleant.

Asger Stenhøj Schmidt blev indvalgt som suppleant.

Ad 10

Jens Skov og Ejler Schutt blev valgt som revisorer.                

Ad 11

  • Klaus Milton Jensen oplyste, at TDC i nær fremtid opsætter en mobilmast på parkeringspladsen, hvor containerne står. Giver en betydelig forbedring af dækningen.
  • Planlægningen af Aabenraa Golfuge (UGE 29) er så småt ved at gå i gang. Er allerede oprettet i Golfbox. Der arbejdes på at får en bil som HIO-præmie på hul 18. Frivillige hjælpere efterlyses.
  • Medlemssituationen blev gennemgået. Der har været en afgang på 55 omkring årsskiftet. Det ligger indenfor det forventelige. Aktuelt er der 598 medlemmer.
  • Kort præsentation af Trackman. Loftet i den gamle shop skal hæves ca. 60 cm. Klubbens udgifter til ombygning og indretning vurderes til små 200.000, – kr. Såfremt alle tilladelser kommer i hus, forventes projektet igangsat efter sommerferien.
  • René Aagaard gennemgik ganske kort en ny app – GOLFLOG – som han har været med til at udvikle. GOLFLOG indeholder bl.a. et kommunikationsmodul – som fx Facebook. GOLFLOG er sikker at bruge. AAGK har indvilliget i at medvirke til afprøvning. Renè opfordrede klubbens medlemmer til at downloade og benytte GOLFLOG, når den introduceres.
  • Turneringsudvalget holder møde 22. februar. Turneringsplaner forventes offentliggjort kort tid derefter.
  • Vil klubben indføre ”billig-uger” i sommerferie? Formand: Næppe. Der er eksempler på, at det kan tiltrække op mod 1.000 greenfee gæster på en uge. En særdeles hård belastning af banen.
  • Der efterlystes skridsikker belægning på broen til hul 18.
  • Der efterlystes klokke opsat på hullerne 4 og 13.
  • Kan vi forvente andre/nye fritspilsaftaler som den, vi har med Benniksgaard? Formand: Der er aktuelt ingen planer.
  • Kan der indføres differentierede greenfee priser henover dagen? Formand: Ikke umiddelbart. Det kræver investering i et temmelig kostbart ekstra modul til Golfboks.
  • Længere tid mellem starttiderne efterlystes.
  • Affaldssortering blev efterspurgt. Dels af miljømæssige årsager, dels af hensyn til pantflasker og -dåser.
  • Klaus Milton Jensen opfordrede kraftigt til, at alle både booker og bekræfter deres starttider i Golfboks. Dette er ikke tilfældet p.t. Bestyrelsen vil have fokus på problemet fremover.
  • Regeludvalget oplyste, at der bliver etableret permanent dropzone ved hul 18. Det bliver dog frivilligt, om man vil benytte den.
  • Order of Merit
    • 2020 John O’ Brian
    • 2021 Steen Krogh Regel

Derefter konstaterede dirigenten at dagsordenen var udtømt, hvorefter han nedlagde hvervet som dirigent for forsamlingen.

Referent: Preben Skellgaard

 

Den nye bestyrelse konstituerede sig efter generalforsamlingen således:

  • Klaus Milton Jensen, formand
  • Lars Rømer, næstformand.
  • Ole Højen, kasserer.
  • Preben Skellgaard, sekretær.
  • Palle Christensen, bestyrelsesmedlem.
  • Carl Aage Lassen, bestyrelsesmedlem.
  • Jytte Callesen, bestyrelsesmedlem.
  • Peter Riggelsen, suppleant.
  • Asger Stenhøj Schmidt, suppleant.

 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub, Referater Bestyrelsesmøder.