Category Archives: Nyt fra Aabenraa Golfklub
Igen rekordår for Pink Cup
Pink Cup udvalget i Aabenraa Golfklub samt alle medlemmer og sponsorer, der støtter op omkring denne sag har i 2023 igen overgået sig selv.
i 2022 samlede Pink Cup udvalget hele kr. 75.949 ind og dermed var Aabenraa Golfklub kun lige udenfor Top 5 på lister over klubber i Danmark, der samlede flest penge ind. Og selvom der i år ikke har været en “Støt Pink Cup” turnering i foråret som andre år, så har de endnu engang overgået sig selv.
Resultatet af Pink Cup indsamlingerne i 2023 blev: kr. 80.180,- (NY REKORD)
Dermed har Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub nu samlet set sendt over kr. 650.000,- afsted til Kræftens Bekæmpelse / Støt brysterne igennem årene.
Lige nu placerer årets indsamlede beløb faktisk Aabenraa Golfklub i Top 5 over indsamlinger blandt golfklubber i Danmark i 2023, hvor nogle klubber dog stadig mangler at melde deres beløb ind. Der er et stykke vej til Silkeborg Ry Golfklub, der har indsamlet imponerende kr. 209.250,14 (se den samlede liste her)
Fantastisk arbejde i en klub af Aabenraa Golfklubs størrelse.
Pink Cup Udvalget sender i den anledning naturligvis en stor tak til alle medlemmer og privatpersoner, der har deltaget og dermed samlet penge ind, samt erhvervslivet i og omkring Aabenraa, uden hvis enestående og store støtte dette ikke havde været muligt.
Medlemstilbud nu på hjemmesiden
Bestyrelsen i Aabenraa Golfklub modtager ofte tilbud fra andre klubber eller samarbejdspartnere, som disse beder Aabenraa Golfklub om at formidle videre til vores medlemmer.
Det kan dreje sig om generelle invitationer der gælder alle golfspillere til turneringer, eliteturneringer, greenfee tilbud, festuger med golf og meget mere. Der kommer dog også tilbud der kun gælder klubbens medlemmer fra blandt andet vores sponsorer eller samarbejdspartnere.
Indtil nu er disse opslag efter bedste evne formidlet videre via ophæng i klubhuset det er dog bestyrelsens formodning, at ikke mange af disse bliver set. Derfor er der nu oprettet en side på vores hjemmeside hvor alle disse tilbud lægges ud således at de altid er tilgængelige for klubben medlemmer. Der vil fremover også henvises til denne side i nyhedsbreve mm.
Såfremt et tilbud kun er tiltænkt klubbens egne medlemmer, så vil dette være noteret i starten af hvert tilbud.
Lige nu ligger der kun et par tilbud på siden, men den vil blive løbende opdateret og samtidig vil klubben også bestræbe sig på, at få fjernet opslag der ikke længere er aktuelle, så disse ikke forstyrrer helheden på siden.
God fornøjelse – gå til den nye Medlemstilbud side her – Medlemstilbud
Hole-in-One af Klubmester
- Vinder af Order of Merit i Aabenraa Golfklub i både 2018 og 2019
- Klubmester i Slagspil i 2022
- En turneringsrunde i 6 under par – 65 slag (bogey fri runde) under KM i Slagsspil 2022
- Bedste runde i Aabenraa Golfklub – 64 slag
- En yderst sjælden Albatros på hul 3 i Aabenraa Golfklub (læs mere her)
- Masser af birdies og eagles
Der var lidt af en medvind på hullet denne aften så jeg beslutter mig for at slå et roligt, punched 9-jern. Pinden stod på ca. 135 meter og jeg får slået mit slag lige som jeg ville.Vi kan se, at bolden lander et par meter kort af flaget – den springer dog frem “pin high” venstre om hullet og spinder derefter tilbage og triller ganske langsomt i hullet.Der bliver råbt og skreget af os alle på tee stedet og jeg nød oplevelsen i fantastisk godt selskab. Jeg modtog også lykønskninger fra spillerne på hul 6 samt andre jeg mødte på banen, for alle kunne vist høre hvad der var sket så højt som vi jublede 🙂
Seniorklubben har været på 3-dages tur
Igen i år har seniorklubben været på en flerdages tur ud i det danske golflandskab – denne gang lidt længere væk end normalt, og derfor også med 2 overnatninger.
I alt 38 golfspillere + 4 ægtefæller deltog i turen.
Programmet lød på spil i Aars Golfklub onsdag, spil torsdag i Hvalpsund Golfklub og med 2 overnatninger på Sport & Academy i Farsø – et virkelig dejligt sted for et sådant ophold.
Tirsdagen inden vi skulle spille i Aars og også onsdagen bød på masser af regn og blæst, men med velvilje fra Aars Golfklub lykkedes det at finde plads til, at vi kunne spille om fredagen i stedet for onsdag.
Og det var virkeligt heldigt, for der var nærmest perfekt golfvejr såvel torsdag som fredag.
38 spillere deltog i 2 rækker i Hvalpsund, og resultaterne blev:
A-rækken: Vinder blev Svend Erik Jensen med 40 point foran Lars Engraf med 35 point og Jens Skov ligeledes 35 point.
B-rækken: Vinder blev Peter Skaarup med 35 point foran Bendt Hansen med 33 point og Margit Bladt ligeledes 33 point.
På grund af ændringen til fredag måtte nogle af deltagerne desværre tage sydpå efter morgenmad fredag, så der var 32 deltagere til turneringen i Aars Golfklub, hvor resultaterne blev:
A-rækken: Vinder blev N. Preben Pedersen med 38 point foran Svend Erik Jensen med 35 point og Birgit A. Jensen også 35 point.
B-rækken: Vinder blev Leif Nørgaard Lauridsen med 40 point foran Peter Vibe Christensen med 34 point og Leif Binderup med 33 point.
Der er vist ingen tvivl om, at såvel de 2 golfbaner som Akademiet vil være med i overvejelserne, når fremtidige flerdagesture skal planlægges i seniorklubben.
Bestyrelsesmøde 10. august
Bestyrelsesmøde torsdag den 10. august 2023, kl. 18.30
Sted: Aabenraa Golfklub
Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Ole Højen (OH), Preben Skellgaard (PS), Anne Louise Erholt (ALE), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR)
Afbud: Carl Aage Lassen, Peter Riggelsen (PR)
Dagsorden
- Godkendelse af referat fra seneste møde. Ingen bemærkninger
- Konstituering af bestyrelsen som følge af vakance. CAL overtager posten som sekretær, ALE rykker ind som bestyrelsesmedlem. Øvrige medlemmer fortsætter på posten. Ny suppleant vælges senest ved næste generalforsamling.
- Efterretninger
- AAGK deltager i Aabenraa Julekalender. Udlodder prøvemedlemskaber. Ingen bemærkninger i øvrigt
- Nyt på hjemmesiden (medlemstilbud). Klubben modtager jævnligt tilbud fra andre klubber o. lign. Disse tilbud vil fremover kunne ses på hjemmesiden under en særlig tilbudsportal.
- AAGK kommer med i APP’en ”Oplev Aabenraa”. Vi deltager i studiestart arrangement 12. september. Acces til den pågældende app, kræver en kode, som målgruppen får fra Kommunen.
- Kort referat fra møde med chefgreenkeeperen (PS). Nogle enkelte punkter uddybet. Vigtigt er, at Per Ditlev fremover vil lave pop-op notat i forbindelse med tidsbestilling såfremt der er særlige forhold, der kan påvirke spillet, som fx prikling, propning mv.
- Status på igangværende sager
- G-drev til referater fra udvalgene. Er det kommet i brug? Drevet er lavet, men endnu ikke taget i brug efter intensionen. KMJ arbejder videre.
- Status på buggyer. Kan vi finde plads til en privatejet mere? Der kan godt findes plads til en enkelt mere. Egentlig er der behov for 2 flere til udlejning. Det er stadig et stort problem, at buggyer ikke sættes korrekt til opladning eller afleveres korrekt. Ikke umiddelbart muligt at pege på en effektiv og realistisk løsning.
- Bortsalg af brugte begyndersæt. ALE tager opgaven på sig. Skal annonceres via nyhedsbrev, da salg ikke er tilladt på klubbens Facebook side.
- Bortsalg af sæt fra kopirummet. Som med de brugte sæt.
- Genetablering af henvisningsskilte foran klubhuset (Totempælen). PS indhenter et tilbud.
- Vores Wall of Fame Er ikke ført op til dato. PS indhenter et tilbud.
- Etablering af forplejningsgruppe ved turneringer. OH kontakter en mulig koordinator. Skal der grilles eller andet i forbindelse med en turnering, skal turneringsledelsen varsle mindst 2 uger i forvejen.
- Økonomi og medlemssituation
- Økonomi (OH). OH er lige vendt hjem efter rejse, så perioderegnskab er ikke klar.
- 603
- Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
- Aktivitetsudvalg (JC). ”Hyggegolf”, som blev lanceret i foråret, ser ud til at fungere rigtig godt. Pæn opbakning. I weekenden 23 – 24 september afholdes endnu en gratis weekend, hvor ny kan prøve golf. Har vist sig at være en effektiv hvervemetode.
- Arbejdsgrupperne (PS). Der er nu lavet en ny oversigt over, hvem der medlem af en eller flere arbejdsgrupper. Det er meningen, at hver enkelt arbejdsgruppe skal præsenteres kort på hjemmesiden, så medlemmer har nem adgang til at melde sig til.
- Baneudvalg (CAL). Intet.
- Begynderudvalg (PS). Det sidste begynderhold starter 19. august med indtil videre 5 deltagere. 8 begyndere har henover sommeren gennemført individuelle forløb.
- Eliteudvalg (LR). Kører rigtig fint. Herreholdet er rykket op i 3. division. Damerne er så godt som sikre på at skulle spille i 1. division næste år. Der spilles slutrunde den 13.august.
- Juniorudvalg (LR). Intet.
- Regel- og handicapudvalg (ALE). Udvalget har fået en oversigt over antal bekræftede privatrunder kontra antal indberetninger af scores i juni måned i år. Der er en markant diskrepans. Vil præcisere regler for indberetning.
- Sponsorudvalg (OH). Intet.
- Turneringsudvalg (LR). Kører planmæssigt.
- UGE 29 udvalg (KM). Skal holde evalueringsmøde. Rigtig god afvikling af ugen.
- Kommende aktiviteter/opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
- Samarbejdsaftaler med alle udvalg i klubben. Det er hensigten at få beskrevet samtlige udvalg, så der er klare retningslinjer for samarbejdet mellem bestyrelse og udvalg.
- Affaldshåndtering på banen. Trenden går i retning af affaldssortering i golfklubberne. Så i stedet for skraldespande på banen, etableres der en central station til affaldssortering. OH vil undersøge, hvad vores leverandør kan tilbyde. Derefter tages emnet op igen.
- Aftale med Hotel Benniksgaard om voucher som Christies og Slukefter. PS taler videre med Ronni om emnet.
- ”Mød din bestyrelse”. En invitation til medlemmer af arbejdsgrupper og udvalg. Der skal etableres et møde primo november. PS ansvarlig.
- Henvendelser fra medlemmer/indkomne forslag.
- Flugtvejsplan for bygningen. PS går videre med sagen. Det er et ufravigeligt krav, at klubben overholder brandmyndighedernes anvisninger.
- Eventuelt
- Leisure Break og Albrecht Golf Guide. Ikke interesseret
- Der blev drøftet en række praktiske forhold omkring etablering af faciliteterne i Arena Aabenraa.
- OH og LR arbejder med nyt alarmsystem.
- KMJ skifter kode på alarm til gammel butik.
Referent: Preben Skellgaard
Skidt søndag for eliten
Der var lagt op til sejre og point, oprykningsfejring og meget mere for Eliteholdene i Aabenraa Golfklub søndag. Men golf er golf og bolden gør ikke altid hvad man ønsker og der er jo også modstanderne at tage højde for.
Desværre blev det til 3 nederlag på hjemmebane i sidste runde af årets Danmarksturnering for de 3 hold der var i kamp – Dame 1, Dame 2 og Herre 2. Specielt for Herre 2 fik nederlaget konsekvenser, da dette kostede dem en plads i oprykningsspillet til 5. division senere i september.
Men heldigvis var der stadig en oprykning for Herre 1 at fejre som alle elitespillere bakkede op om. Det viser det store sammenhold og fantastiske miljø der er skabt på tværs af eliteholdene i Aabenraa Golfklub – man taber og vinder i samlet flok – og fejre triumferne i samlet flok.
6 kampe – 5 point – nr. 3 i puljen.
Årets sidste kamp hjemme mod Gyttegaard blev akkurat lige så jævnbyrdig og spændende som forventet. Efter at begge hold vandt hver en foursome om formiddagen, skulle eftermiddagens singler afgøre hele kampen.
Desværre taber Alberte Rømer og Anne Marie Schmidt deres singler imens Line Vedel Christensen vandt hendes. Dette betød at Frederikke Ellehøjgaard skulle vinde sin single for at Dame 1 kunne dele hele kampen. Længe så det godt ud for “Frede” der var 3 op efter 9 huller, men desværre gik det hele lidt i stå på bagni. Matchen var lige på vej op af hul 16, hvor Frederikke desværre kom bagud for første gang i matchen. Et delt hul 17 afgjorde kampen til Gyttegaard fordel – og selvom Frederikke var ved at sænke et langt birdie putt på hul 18, havde det desværre ingen forskel gjort.
Alle spillere på Dame 1 i 2023 fortjener dog stor ros for deres indsat – de har kæmpet bravt hele sæsonen for at sikre sig minimum en sæson mere i 1. Division – og den får de, hvilket er mere end fortjent.
Se detaljerede resultater for Dame 1 her
Dame 2 – kval. række Vest – pulje 4
4 kampe – 2 point – nr. 2 i puljen
Søndag mødte Dame 2 det suveræne vinderhold af deres pulje fra Odder Golfklub. De viste også deres styrke denne søndag hvor Dame 2 desværre måtte se sig besejret med 7-2. Dermed vinder Odder alle kampe i puljen, men Dame 2 indtager en flot 2. plads foran Kaj Lykke.
Stort cadeau til hele holdet der virkelig har kæmpet hele året i alle deres matcher. Nu håber vi på, at 2024 kan blive året, hvor de forhåbentlig kommer i en pulje med 4 hold igen – men også formår at blande sig i topstriden.
Se detaljerede resultater for Dame 2 her
Herre 1 – 4. division Vest – pulje 8
6 kampe – 10 point – nr. 1 i puljen
HERRE 1 ER RYKKET OP I 3. DIVISION!
Søndag var fridag for Herre 1, der slikkede sårene efter årets eneste nederlag som kom lørdag mod Sønderborg.
Humøret var dog højt hos alle omkring holdet hvor alle spillere mødte op søndag for at bakke op om de andre elitehold, der var i kamp. Specielt dejligt at se, at flere af dem tilbød deres hjælp som caddier til andre spillere – en flot gestus, der igen vidner om det fantastiske miljø og sammenhold, der er omkring alle eliteholdene i Aabenraa Golfklub.
Efter sidste flight var kommet ind søndag var det da også tid til at fejre Herre 1 og deres oprykning til 3. division i 2024.
Se detaljerede resultater for Herre 1 her
Herre 2 – kval. række Vest – pulje 19
6 kampe – 7 point – nr. 2 i puljen
Alt var klar til, at Herre 2 skulle sikre sig en plads i oprykningsspillet denne søndag efter pointdelingen i Ribe dagen før. Herre 2 lå stadig forrest i puljen med 1 point ned til Royal Oak, så en sejr over Nordborg på hjemmebane ville sikre, at årets mål blev nået – en plads i oprykningsspillet i september.
Om det var nerver eller andet der spillede ind, men desværre var der ikke mange af spillerne på Herre 2 der ramte deres niveau denne søndag. Kun en sejr i single til Lars Nissen Callesen blev det til og dermed et nederlag på 10-2. Desværre viser match cifrene også, at der desværre aldrig var spænding om udfaldet af hele kampen. Da Royal Oak samtidig slog Ribe på hjemmebane betød nederlaget, at Royal Oak overtog 1. pladsen i gruppen og dermed skal spille i Vejle i september.
På Herre 2 blev skuffelsen dog hurtigt rystet af og smilene kom frem. “Det er jo kun golf” som der blev sagt og “næste år får vi en ny chance”. Godt kæmpet og grint af alle på holdet.
Se detaljerede resultater for Herre 2 her
På trods af en lidt træls søndag på hjemmebane for eliteholdene, så var humøret alligevel højt og alle smil blev fundet frem da både træner Ronni Christensen blev hyldet for hans indsat for eliten i 2023 – og bestemt også, da Herre 1 blev fejret i anledningen af deres flotte oprykning i år.
Dermed er det andet år i træk, der kan fejres oprykning i Aabenraa Golfklub og der er allerede meldt om forstærkning til holdene næste år, lagt planer for indendørs vintertræning og meget mere, så allerede nu bliver der set frem imod 2024 sæsonen med store forventninger.
Hele eliten sender en stor tak til mentorSYD som har sponsoreret det flotte og lækre tøj fra Glenmuir til alle holdene. MANGE TAK!
Søndag bliver en gyser for Herre 2
Hvor det i ugens løb blev en kendsgerning, at Herre 1 er rykket op i 3. division, kæmper Herre 2 stadig for at sikre sig en plads i oprykningsspillet den 17. september i år.
Lørdag kunne Herre 2 nå målet ved at slå Ribe på udebane men desværre blev det til en delt match med cifrene 6-6, så nu bliver hjemmekampen i morgen søndag mod Nordborg altafgørende. Denne kamp skal vindes for at sikre pladsen i oprykningsspillet.
Søndag var der ellers lagt op til fuldt program for alle hold på hjemmebane, men som før omtalt spiller Herre 1 ikke, da Birkemose har trukket deres hold fra puljen. Men det betyder ikke, at der ikke bliver god golf at se på Løjt Land og specielt omkring Herre 2 vil der være masser af spænding.
SPILLERNE HÅBER PÅ OG ØNSKER SIG MASSER AF OPBAKNING TIL BÅDE KAMPENE OG FEJRING SØNDAG!
5 kampe – 3 point – nr. 3 i puljen.
Lørdag mødte Dame 1 Vejles Elitedivisionsreserve på udebane i Vejle. Dette skulle vise sig at blive en for stor mundfuld for damerne, der efter nederlag i formiddagens foursomes samtidig valgte at lade Line Vedel Christensen sidde over i eftermiddagens singler for at hun kan være klar til søndagen kamp på hjemmebane mod Gyttegaard.
Resultatet blev et nederlag på 12-0. Et resultat der tydeligt viser, hvor stærk en trup Vejle Golfklub har på damesiden.
Søndag spiller Dame 1 så årets sidste kamp hjemme mod Gyttegaard. En sejr bringer Dame 1 op på en flot 2 plads i 1. division som må siges at være et fantastisk flot resultat i deres første sæson i denne række. Dame 1 har brug for al den støtte de kan få på søndag på hjemmebane, hvor første foursome slår ud kl. 8:00 og singler forventes at starte kl. 13:00.
Se detaljerede resultater for Dame 1 her
Dame 2 – kval. række Vest – pulje 4
3 kamp – 2 point – nr. 3 i puljen
Dame 2 spiller i en pulje med kun 3 hold, hvorfor der for dem kun er kamp på søndag på hjemmebane.
Her møder de Odder Golfklub, som lørdag med en sejr på 9-0 over Kaj Lykke sikrede sig 1. pladsen i puljen.
Dermed er kampen søndag for Dame 2 uden betydning for oprykning, men Dame 2 kan vise, at de sagtens kan spille op med vinderen af puljen og samtidig sikre sig 2. pladsen.
Dame 2 slår ud kl. 8:30 på søndag mod Odder Golfklub, som både pga. køreturen men også kampen mod Kaj Lykke lørdag må være noget mere træt en Dame 2, så mon ikke det er muligt at få et rigtig godt resultat for Dame 2.
Se detaljerede resultater for Dame 2 her
Herre 1 – 4. division Vest – pulje 8
5 kampe – 10 point – nr. 1 i puljen
Som skrevet ovenfor – HERRE 1 ER RYKKET OP I 3. DIVISION!
Herre 1 afsluttede sæsonen med lørdagens kamp på udebane mod Sønderborg lørdag. Efter en hjemmesejr på hele 11-1 over Sønderborg, var næsen sat op efter et “clean sheet” for Herre 1 i 2023 – at gå igennem puljen uden pointtab.
Om det var en for tidlig fejring eller det faktum, at Herre 1 eksperimenterede lidt i holdopstillingen skal være usagt, men desværre lykkedes missionen ikke, da de tabte til et meget velspillende Sønderborg hold med 7-5.
Ærgerlig afslutning for Herre 1 om end nederlaget ingen konsekvenser fik for deres 1. plads i puljen. Herre 1 skal nu fejres søndag hvor rygterne går på, at de naturligvis møder talstærkt op for at støtte op omkring de 3 andre elitehold. Så der vil være mulighed for at fejre dem og deres oprykning efter sidste bold er slået af damerne søndag eftermiddag.
Se detaljerede resultater for Herre 1 her
Herre 2 – kval. række Vest – pulje 19
5 kampe – 7 point – nr. 1 i puljen
Lørdag havde Herre 2 muligheden for at tage en meget stort skridt imod oprykningsspillet ved at besejre Ribe i Ribe. Længe så det også ud til at skulle lykkes, da alle 3 singler blev vundet med flot spille fra alle spillerne. Desværre gik det ikke lige så godt i de 2 foursomes, som på trods af flot fight begge desværre måtte se sig besejret i nogle meget velspillede matcher.
Det delte resultat på 6-6 sikrer dog stadig Herre 2 førstepladsen i puljen, hvor de stadig har 1 points forspring ned til Royal Oak, der lørdag slog Nordborg på udebane med 7,5-4,5.
Dermed har Herre 2 stadig alt i deres egne hænder og en plads i oprykningsspillet kræver “blot” en sejr over Nordborg på hjemmebane søndag. Nordborg Golfklub er altid en svær modstander hvorfor det bliver noget af en gyser søndag, hvor den første single slår ud kl. 10:20.
Se detaljerede resultater for Herre 2 her
Alle holdene ønskes alt mulig held og lykke i sidste runde af årets Danmarksturnering.
Samtidig sendes også en stor tak til mentorSYD som har sponsoreret det nye flotte og lækre tøj fra Glenmuir til alle holdene. MANGE TAK!
BREAKING – Herre 1 er rykket op i 3. division
Allerede før weekendens sidste runde af Danmarksserien 2023 står det klart, at Aabenraa Golfklubs 1. Herre hold er rykket op fra 4. division og skal spille i 3. division i 2024.
Dette blev en kendsgerning da holdleder Per Jacobsen mandag aften modtog en besked fra Birkemoses holdleder i 4. division om, at de desværre ikke kan stille hold til den fælles kamp på søndag, der skulle være spillet i Aabenraa Golfklub. Dermed bliver 1. Herre tildelt sejren og har dermed 10 point i puljen og kan ikke længere indhentes af nogle af de andre hold, uanset udfaldet af weekenden kampe. 2. pladsen i puljen deles lige nu af Royal Oak og Sønderborg, men begge har kun 4. point.
Stort tillykke til alle spillerne på 1. Herre for en flot sæson og oprykning. Lørdag skal de stadig spille mod Sønderborg i Sønderborg og mon ikke de er opsatte på at slutte sæsonen af som ubesejrede og tage de 2. point med hjem.
Der var ellers lagt op til fuldt program for alle hold på hjemmebane på søndag, men her spiller 1. Herre så ikke. Men det betyder ikke, at der ikke bliver god golf at se og masser af spænding, for teoretisk set spiller Dame 1 stadig for oprykning til Elitedivisionen denne weekend – og Herre 2. for oprykning til 5. division.
4 kampe – 3 point – nr. 3 i puljen.
Efter et vildt comeback om søndagen i sidste runde, hvor Dame 1 vandt 3 singler og delte en, rykkede Dame 1 forbi Stensballegård i stillingen og ligger nu nr. 3 i puljen. Teoretisk set kan Dame 1 stadig vinde deres pulje, hvilket dog er en længere matematisk udregning. Men det kræver STORE sejre over både Vejle på udebane lørdag og Gyttegaard på hjemmebane søndag.
Men i en meget svær pulje hvor golfen er på et meget højt niveau man det også pointeres, at det vil være ovenud tilfredsstillende og en stor præstation, såfremt Dame 1 holder deres plads i 1. division Vest og undgår nedrykning.
Det kan blive en gyser på søndag mod Gyttegaard, som Dame 1 spillede uafgjort imod på udebane i Gyttegaard. Så har du tid og mulighed, så kan dame 1 bruge al den støtte de kan få på søndag på hjemmebane hvor første foursome slår ud kl. 8:00.
Se detaljerede resultater for Dame 1 her
Dame 2 – kval. række Vest – pulje 4
3 kamp – 2 point – nr. 2 i puljen
Dame 2 spiller i en pulje med kun 3 hold, hvorfor der for dem kun er kamp på søndag på hjemmebane.
Her møder de Odder Golfklub som i deres første 2. kampe har besejret både Kaj Lykke og Aabenraa Golfklub og dermed ligger nr. 1 i puljen. Lørdag møder Odder så Kaj Lykke på hjemmebane og skulle Odder vinde denne kamp eller spille uafgjort, så har de sikret sig førstepladsen i puljen.
Såfremt Odder taber til Kaj Lykke om lørdagen, så er alt stadig i spil for Dame 2 på søndag, for de er bedre end Kaj Lykke indbyrdes – dog skal de så slå Odder med 9-0 for at have en chance for at slutte på 1. pladsen i puljen.
Som oversidder om lørdagen vil Dame 2 sikkert være mere udhvilet end Odders damer når de slår ud kl. 8:30 på søndag på Løjt Land, så mon ikke det er muligt at få et rigtig godt resultat for Dame 2 på søndag.
Se detaljerede resultater for Dame 2 her
Herre 1 – 4. division Vest – pulje 8
4 kampe – 8 point – nr. 1 i puljen
Som skrevet ovenfor – HERRE 1 ER RYKKET OP I 3. DIVISION!
De ligger i forvejen suverænt i spidsen i deres pulje med maksimum point og nu venter kun en kamp på udebane mod Sønderborg på lørdag – et hold Herre 1 slog med 11-1 på hjemmebane i foråret.
Alle hold er dog farlige på hjemmebane, så der skal stadig spilles god golf for at Herre 1 kan gå ubesejret igennem sæsonen og returnere med maner til 3. division næste år, efter kun et år ude af divisionen.
Rygterne går på, at Herre 1 møder talstærkt op på søndag alligevel for at støtte op omkring de andre hold – og specielt også om Dame 1 i eftermiddagens singler. Så der skal være mulighed for at fejre dem og deres oprykning efter sidste bold er slået af damerne på søndag.
Se detaljerede resultater for Herre 1 her
Herre 2 – kval. række Vest – pulje 19
4 kampe – 6 point – nr. 1 i puljen
Et ærgerligt nederlag til Royal Oak om søndagen i sidste runde stoppede Herre 2’s sejrsstime i denne sæson – men de indtager stadig 1. pladsen i puljen og har alle muligheder for at sikre sig oprykning i den kommende weekend. Det bliver dog 2 svære kampe de skal ud i – de gæster Ribe på udebane lørdag og er vært for Nordborg på hjemmebane søndag med start kl. 10:20.
Herre 2 vandt det første opgør hjemme mod Ribe med 12-0 og vandt også på udebane mod Nordborg med 7-5. Med 6 point og med både Royal Oak og Nordborg lige i hælene med 4 point er der ikke plads til fejl hverken lørdag eller søndag. Der skal en koncentreret indsat til begge dage, hvis de også skal fejre en oprykning søndag eftermiddag, når alle kampe er overstået.
Se detaljerede resultater for Herre 2 her
Alle holdene ønskes alt mulig held og lykke i sidste runde af årets Danmarksturnering.
Samtidig sendes også en stor tak til mentorSYD som har sponsoreret det nye flotte og lækre tøj fra Glenmuir til alle holdene. MANGE TAK!
Pink Cup 2023 var igen udsolgt
Det er og bliver en stor og velbesøgt turnering, når Pink Cup Udvalget inviterer til den årlige Pink Cup turnering i Aabenraa Golfklub.
Pink Cup Turneringen er en turnering der afholdes til fordel og støtte for “Støt Brysterne” og Kræftens Bekæmpelse og i år var det 16. gang turneringen blev afholdt i Aabenraa Golfklub. Hvor der de første par år kun var damer med i turneringen er der vist ingen tvivl om, at beslutningen om at invitere mændene med har gjort ikke kun selve turneringen større men det har også bidraget positivt til det beløb, Pink Cup udvalget årligt indsamler. For i bund og grund drejer det sig jo om at samle ind til et godt formål – et formål som både mænd og kvinder kan støtte!
Derfor deltog i 2023 i alt 111 kvinder og mænd i Pink Cup Turneringen fordelt på 5 rækker – 3 damerækker og 2 herrerækker. Damerne spiller om deltagelse i den store landsdækkende Pink Cup Landsfinale der afholdes senere i 2023, hvorfor de 3 rækker er fastlagt af Pink Cup Danmark mht. handicapinddeling. Herrerne er der for at støtte det gode formål – så de blev delt i 2 lige store rækker.
Støttet – det blev der – både ved køb af solæg, deltagelse i putte- og gæt-antal-bolde-konkurrence samt den efterfølgende auktion. Alle disse aktiviteter, Lottospil i efteråret og søndagens turnering har resulteret i, at Pink Cup Udvalget i 2023 kan sende ca. kr. 71.000,- afsted til “Støt Brysterne” og Kræftens Bekæmpelse. (uofficielt beløb) Et utroligt flot resultat – stor tak til alle i Pink Cup Udvalget for det store arbejde. Et beløb i denne størrelsesorden placerer Aabenraa Golfklub på en foreløbig 3. plads på årets indsamlingsliste, dog mangler stadig mange klubber at indrapportere. (Se den aktuelle liste her)
Det store arbejde af Pink Cup Udvalget og den store støtte de altid bliver mødt med fra erhvervslivet i og omkring Løjt Kirkeby og Aabenraa, bidrager til et overdådigt præmiebord hvor der i år var præmier på højkant for et beløb der overskred kr. 22.000,-. Dermed var der 8 præmier i hver række samt præmier til tættest på hullet for både damer og herrer på alle par 3 huller, tættest på hullet i 2 slag på hul 12 og hul 14 samt tættest på stregen i drivet på hul 1.
De dygtige vindere i de forskellige rækker blev:
De dygtige vindere af “de indlagte konkurrencer” på banen blev:
Hul 5 – herrer: Jimmy Boysen – Aabenraa Golfklub – 3,45 m
Hul 7 – herrer: Carl Aage Lassen – Aabenraa Golfklub – 3,60 m
Hul 11 – herrer: Mads Meilandt – Aabenraa Golfklub – 2,44 m
Hul 15 – herrer: Martin Schjøtt – Aabenraa Golfklub – 1,75 m