Bestyrelsesmøde, 8. december 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 8. december 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Torben Petersen (TP), Ole Højen (OH), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR), Carl Aage Lassen (CAL), Peter Riggelsen (PR),

Fraværende: Palle Christensen (PC),

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Kommende aktiviteter / opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  6. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  7. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

KM afholder MUS samtaler med fastansatte fredag.

Indtil videre har vi modtaget 80 gaver i forbindelse med momsrefusion. Næste år fastsættes en konkret projekt, som gaverne skal anvendes til.

Vi afventer tilbud på reparation af træværk og bro på hul 18.

Vi har fået tilbud på 32.000 kr. for ændring af loftkonstruktion i butik, hvilket vil give mulighed for at have en simulator i rummet.

Golfhæftet er opsagt, og sidste år er 2021.

Der er lavet foreløbig turneringsplan for 2021, hvor Benniksgaard’s turneringer også fremgår.

Ad 3:

Økonomi:

Budgettet for 2020 holder og resultatet bliver på niveau med budgettet med afvigelser på enkeltposter. Bestyrelsen indstiller til uændret kontingent for 2021, og i fald der ikke kan afholdes generalforsamling i februar grundet corona-situationen, vil der blive udsendt kontingentopkrævninger i starten af februar til medlemmerne af hensyn til likviditetssituationen med forventet senere godkendelse på generalforsamlingen.

Udkast til budget for 2021 viser indtil videre et overskud på 200.000 kr. Budgettet er realistisk og der er taget højde for ændringer i leasingudgifterne grundet nødvendige udskiftninger i maskinparken. Klubhuset trænger til visse renovationer, hvilket der skal afsættes penge til i det kommende budget. Der er ikke afsat penge til renovation af træværk og bro på hul 18 i budgettet. Penge kan lånes online fra en række betroede banker og långivere. Læs mere om lånepengene på https://eksperten.com/dk/laan-penge/.

Medlemssituationen:

Pt. 687 medlemmer – 59 medlemmer forlader klubben pr. 31. januar 2020 af forskellige årsager, på niveau med tidligere år

Ad 4:

Baneudvalg:  

Der er ingen tvivl om af robot plæneklippere bliver fremtiden af mange forskellige årsager. Der er aftalt prøve af nye robotklippere i foråret 2021.

Regel og HCP udvalg:

Generelt ønskes der tættere samarbejde og kommunikation med bestyrelsen. Fx kan nævnes lokalregler og midlertidige ændringer, datoer på midlertidige skilte på banen m.m. Endvidere ønskes kursus i Golfbox og Handicap regulering.

Hverveudvalg:

Samarbejdet med kommunen fortsætter i 2021 og de første arrangementer er planlagt og datoer fastsat og koordineret med Ronni.

Sponsorudvalg:

Vi fastholder at AAGK ikke skal sælge golfophold men blot henvise til relevante overnatningsmuligheder. PC og TP laver tekst til hjemmesiden og får færdiggjort aftale med Hotel Østersø.

Ad 5:

Februar:

Generalforsamling. Dato og sted diskuteres på januar bestyrelsesmødet og afhænger af corona situationen.

Marts:

Fælles udvalgs – og frivillige møde.

Ad 6:

Ingen henvendelser

Ad 7:

Vi er blevet indmeldt i DGI, og første opgave bliver med DGI’s hjælp af få udarbejdet forslag til reviderede vedtægter og en generel revision af vores forretningsorden.

Referent

Torben Petersen

COVID19 restriktioner….

Først – rigtig godt nytår til alle !!!
 

Og ja….det er træls at skulle starte det nye år med nye restriktioner, men heldigvis ser det jo ud til, at vi ikke skal trække med disse i hele 2021 🙂 

Vi har modtaget nedenstående fra DGU som udsendes som orientering fra Aabenraa Golfklub:

Pga. den britiske variant af coronavirussen har Statsministeriet i dag (5/1-21) indført nye restriktioner i det danske samfund.
 
Nedenstående restriktioner tilføjes i morgen d. 6. januar og foreløbigt til og med d. 17. januar de restriktioner, der blev indført umiddelbart før jul:

  • forsamlingsloftet sænkes fra 10 til 5 personer
  • der opfordres til at holde 2 meters afstand til andre personer i stedet for den nuværende 1 meter
  • der opfordres til, at man generelt bliver hjemme, aflyser aftaler og ser max 5 personer udover dem i sin husstand

Læs mere her (siden er under opdatering)
 
For golfsporten betyder det, at vi skal være ekstra opmærksomme på, at spillere ikke forsamles mere 5 personer på noget tidspunkt i klubhusområdet og lokalt på golfbanen; f.eks. ved tee-steder.
 
Der kan fortsat spilles golf i privat regi, men DGU anbefaler at man tidligst ankommer 20 min før sin starttid og at man tager direkte hjem efter afsluttet runde. Der skal til enhver tid holdes 2 meters afstand til personer, der ikke er den del af sin husstand.
 
DGU anbefaler generelt at golfspillere udvælger faste spille- og træningsmakkere så regeringens anbefalinger om at se max 5 personer ud over dem fra sin husstand kan overholdes.
 
Der bør ikke afvikles aktiviteter, hvor der er risiko for, at forsamlingsloftet brydes. DGU anbefaler, at der ikke arrangeres turneringer med gunstart og ej heller turneringer med løbende start i traditionel forstand. Det er fortsat en mulighed, at registrere spillede runder til en løbende turnering/rangliste.
 
Der kan trænes i grupper af maksimalt 5 personer inkl. træner. Hvis flere grupper træner samtidigt, skal der sikres tydelig afstand mellem grupperne.
 
I forhold til drift af golfklubben anbefales det, at der ikke afvikles møder (fx bestyrelsesmøder og udvalgsmøder) med fysisk fremmøde. Alle møder bør udskydes eller afvikles online. 
 
Læs DGU’s opdaterede anbefalinger her

Greens lukkes….

Vi har netop været ude og sprøjte mod svamp på vores greens og må konstatere at de er i dårlig forfatning. Sygdommen har spredt sig og det vil den fortsat gøre, blandt andet ved stress af græsset og sporer der bliver flyttet rundt af golfspillere.

Vi lukker derfor greens på fredag, altså den 4 december fra morgenstund. Samtidig er banen om morgenen lukket indtil kl. 09:00 til og med udgangen af Februar for at beskytte banen imod morgen frost.

Hvis alt så går vel og greens kommer sig i løbet af vinteren, så kan vi åbne tidligere end normalt.

Skralde spande er taget ind nu, så vi beder spillere selv tage deres affald med ind.

Hole in one November…

Ja – bedre sent end aldrig. 

Men søndag den 1. november blev der igen lavet Hole-in-One i Aabenraa Golfklub. 

Denne gang var det Annette Thomsen der slog det ultimative slag på vores hul 15 – par 3 hul med 86 m fra rød tee. 

Annette ønskes stort tillykke med det flotte slag og har som det ses herunder modtaget den obligatoriske flaske Whisky samt et gavekort på kr. 1.000,- til Aabenraa Golfklub venligt sponsoreret af Rimeco. 

 

            

 

Bestyrelsesmøde, 10. november 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 10. november 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Torben Petersen (TP), Ole Højen (OH), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR), Carl Aage Lassen (CAL), Palle Christensen (PC), 

Fraværende: Peter Riggelsen (PR),

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Kommende aktiviteter / opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  6. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  7. Eventuelt

 

Ad 1:

Godkendt – ingen kommentarer

Ad 2:

DGU har afholdt virtuelle regionsmøder og KM gav en kort orientering.

Der er ansøgt om støtte til forskellige projekter ved DGI’s foreningspulje. Vi er også i dialog med Aabenra kommune om tilskud til vedligehold af grønne områder.

Ad 3:

Økonomi:

Vi følger budgettet med afvigelser på enkeltposter. Greenfee indtægter har udviklet sig mere positivt end budgetteret.

Vi har indtil nu modtaget 41 gaver i forbindelse med momsrefusion. Kravet er stadig 100 gaver for at kunne få del i midlerne.

Udkast til budget for 2021 forventes i december.

Medlemssituationen:

Pt. 686 medlemmer.

Ad 4:

Der har været møde med DGI om eventuelt medlemskab. DGI kan hjælpe os på flere forskellige områder, hvorfor vi vil melde klubben ind i DGI.

Det blev besluttet at lave en arbejdsweekend hvor kontor flyttes ind i det gamle butiksområde. Samtidig skal automater flyttes nedenunder, da dette vil give større salg til greenfee gæster.

Sponsorudvalg:

Sponsorudvalget kom med en række anbefalinger for 2021. Pris for Greenfee solgt via hotelaftaler skal sættes op for 2021. Samtidig er der lagt op til tæt samarbejde med Hotel Østersø om golfophold både for individuelle og grupper med attraktive priser. Desuden ønskes 2 – 3 øvrige hotel partnere. Alt dette skal markedsføres aktivt på klubbens hjemmeside og Facebook. Hotel Østersø vil også bruge samarbejdsaftalen i deres markedsføring. Klubben ønsker ikke selv at sælge opholdene, det skal ske via partnere.

Udvalget anbefalede også at opsige samarbejdet med Golfhæftet, udbyttet var for lille og priserne var alt for lave.

Der går fremad med at forny sponsoraftaler for 2021.

Turneringer. Det anbefales at hæve matchfee til 100 kr. pr. deltager, således at turneringerne kan hvile i sig selv. Gruppen vil så arbejde på at skaffe navnesponsorer til de enkelte turneringer.

Eliteudvalg:

LR gennemgik oplæg udarbejdet af Ronni/LR, hvor der kommer øget fokus og ambitioner på Elite arbejdet og med 2 herre og dame hold fremover. Fra bestyrelsens side var der opbakning til projektet og bestyrelsen besluttede, at det er udelukkende Pro-træneren som udtager spillere til at deltage i Elite-projektet. Det undersøges, om der kan skaffes matchleder til Eliteholdenes hjemmebanekampe. De nye planer skal kommunikeres ud i et nyhedsbrev i starten af det nye år.

Baneudvalg:

Der er behov for udskiftning i maskinparken og baneudvalget kommer med et oplæg.

Bro og spunsvæg ved hul 18 trænger til kraftig vedligeholdelse og det kan blive en dyrere omgang. Det skal undersøges nærmere og der skal udarbejdes et oplæg.

Der arbejdes også på om der kan etableres endnu en sø for at have mere vand til rådighed for tørre perioder.

Ad 5:

November:

22/11: 3-jerns turnering er primært et socialt arrangement, så det giver ingen mening at gennemføre denne turnering med løbende start og uden gløgg og æbleskiver, så derfor aflyses turneringen.

24/11: Grundet Corona kan almindeligt medlemsmøde ikke gennemføres. Vi forsøger at lave virtuelt medlemsmøde i stedet for gennem Zoom. KM undersøgermulighederne og der orienteres via nyhedsbrev.

Februar:

Generalforsamling. Dato og sted diskuteres på december bestyrelsesmødet og afhænger af corona situationen.

Marts:

Fælles udvalgs – og frivillige møde.

Arbejdet med turneringsplan for 2021 er påbegyndt og forventes i december 2020.

Ad 6:

Ingen henvendelser

Ad 7:

Der er endnu ikke fundet egnede lokaler for indoor golf i denne vinter.

Det blev foreslået, at der fremover afholdes årlige personalesamtaler med de fastansatte, hvilket blev besluttet.

Der fremkom forslag om, at klubben laver specielle starter-sæt pakker bestående at handsker, bolde mm, som kan sælges gennem kontoret. Der kan opnås bedre priser ved at benytte sig af Ronni’s indkøbsaftaler. Der var enighed om at arbejde videre med denne ide.

 

Referent

Torben Petersen

Har du også mistet en bold?

Hul 18 i Aabenraa Golfklub er på mange måder et spektakulært hul – også selvom det er et forholdsvist kort par 3 hul. 

Men som alle der har spillet banen ved, så er green omgivet af vand og det kræver et godt slag for at sikre, at ens bold stadig er tør efter tee-slaget. Og at dette ikke altid sker kan tit ses fra klubhusets terrasse – ellers giver de mange bolde i søen foran green et godt billede af det. 

Og hvis nogen i fredags mente de så en dykker i vores sø – så har de helt ret. Keld Andersen fangede dykkeren på et par billeder og fik en kort snak med ham. 

Gavner miljøet

Aabenraa Golfklub har nemlig en aftale med et Viborg baseret firma om 2 gange årligt at komme forbi og samle bolde op af søen. Dermed sikres et rent miljø og en ren sø, da Aabenraa Golfklub jo anvender vandet fra søen til at vande greens med. Samtidig kan mange af disse bolde også anvendes igen som sø-bolde, hvorfor Aabenraa Golfklub får betaling for de opsamlede bolde. 

Dykkerne i søen får luft igennem en 30 m lang slange og har dermed begge hænder fri til at samle bolde. Samtidig kan de bære mere end hvis de havde lufttanke på ryggen når de dykkede. Endvidere har de en special tranport scooter, der kan transportere boldene fra søen og op til deres bil, da den jo af naturlige grunden ikke kan køre helt ned til søen. 

Mange bolde om året

Og det er altså ikke bare en håndfuld bolde vi snakker om. Ifølge dykkeren Keld Andersen snakkede med i fredags, så samler de årligt over 3.000 bolde op i søen omkring hul 18! 

Hvis der blev spillet golf hver dag året rundt i Aabenraa Golfklub, så svarer det til, at over 8 bolde om dagen ender i søen foran 18 green.

Men mon ikke også de fleste medlemmer i Aabenraa Golfklub kan sige, at mindst én af de 3.000 bolde der ender i søen i løbet af året er deres?

 

Hul 18 i Aabenraa Golfklub med tee-stederne i forgrunden og green på den anden side af den centrale sø. Klubhuset og terrassen ses til højre, hvorfra mange betragter slagene over mod 18 green. Tilskuere øger nok også presset på mange spillerne og er sikkert medvirkende til et par ekstra bolde i søen.

Nyt fra Pink Cup udvalget

Desværre lægger COVID19 situationen stadig sin mørke hånd over os alle og det gælder også, selvom det drejer sig om at støtte en god sag. 

Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub ser sig desværre nødsaget til at aflyse den ellers altid populære LOTTO AFTEN. Denne skulle have fundet sted i november måned. 

I stedet har Pink Cup Udvalget aftalt med Aabenraa Golfklub, at der vil komme en forårsturnering til støtte for PINK CUP som vil finde sted efter den normale Åbningsturnering i Aabenraa Golfklub i 2021. 

Der vil komme mere information ud om dette senere. 

Gaver til Aabenraa Golfklub 2020

Som alle vist efterhånden ved, så er Aabenraa Golfklub er registreret som gavemodtager og både i 2018 0g 2019 også blevet godkendt, hvorfor klubben begge år har fået en pæn moms-kompensation. Bare for 2019 får Aabenraa Golfklub ca. 86.000 kr. i moms kompensation grundet vores 200 kr. gaver fra medlemmer.

Og nu står vi så overfor det igen – såfremt klubben i 2020 ikke får 101 gaver på minimum kr. 200,- – så får vi ingen moms-kompensation for 2020.

Vi vil således igen gerne opfordre jer til at være generøse og yde en gave på 200 kr., som i øvrigt er være fradragsberettiget uden du selv skal gøre noget. Ved betalingen skal navn og DGU-nummer opgives, så finder vi dit CPR-nummer via medlemskartoteket så vi kan indberette det til skat, hvorved du får det skattemæssige fradrag.

Da vi er et stykke henne på året, skulle vi gerne have indbetalingen hurtigst muligt og gerne inden 24. december 2020.

Indbetal blot kr. 200,- på konto nr. 7910  1642175 med opgivelse af dit navn og DGU nummer. 

Mvh

Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde 13. oktober 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 13. oktober 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Torben Petersen (TP), Ole Højen (OH), Peter Riggelsen (PR)

 Fraværende: Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR), Carl Aage Lassen (CAL), Palle Christensen (PC),

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Kommende aktiviteter / opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  6. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  7. Eventuelt

 

Ad 1:

Godkendt – ingen kommentarer

Ad 2:

Ingen efterretninger.

Ad 3:

Økonomi:

Vi følger stadig budgettet med afvigelser på enkeltposter og der er pt. et lille overskud i forhold til budgettet. Greenfee indtægter har udviklet sig mere positivt end budgetteret.

Vi får ca. 86.000 kr. i moms kompensation for 2019 grundet vores 200 kr. gaver fra medlemmer. Vi skal i gang igen med diverse opfordringer, således af vi også har mindst 100 bidrag i 2020 for at sikre momskompensation. Der kom forslag om, at vi 2021 skulle lave indsamlingen i foråret og som belønning skulle der laves en speciel gaveturnering for bidragsydere i efteråret 2021.

Udkast til budget for 2021 forventes i december.

Vores forsikringer kikkes igennem for at undersøge eventuelle besparelsesmuligheder og for at sikre vi har de rigtige dækninger, bl.a. hærværk på banen.

Pt. forventes der ingen kontingentstigning for 2021.

Medlemssituationen:

Pt. 687 medlemmer.

Ad 4:

Sponsorudvalg:

Nyt møde 2. november.

 

Baneudvalg:

Grundet svamp skal der fremover spilles på vintergreens på 3 huller. Greenfee nedsættes med 100 kr. så længe de ikke kan spilles på sommer greens.

 

Butik:

Jonna har lavet manual til kasseapparatet, som evt. flyttes til kontoret fremover.

BackTee’s tøj er pakket sammen og klar til afhentning.

Status på inventar er stadig uafklaret.

 

Fælles udvalgsmøde:

Generelt positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Der planlægges med ny møde i marts 2021, hvor også formændene for de frivillige grupper inviteres med.

 

Ad 5:

November:

22/11: 3-jerns turnering. Arbejdsfordeling sker på næste møde.

24/11: Medlemsmøde kan ikke afholdes i klubhuset grundet de nuværende Corona regler og restriktioner. Der undersøges en række alternativer og i givet fald planlægges arrangementet til 24. november. Evt. planlægning på næste møde.

Februar:

Generalforsamling. Dato og sted diskuteres på december bestyrelsesmødet.

Marts:

Fælles udvalgs – og frivillige møde.

Arbejdet med turneringsplan for 2021 er påbegyndt og forventes i december 2020.

 

Ad 6:

Ingen henvendelser

 

Ad 7:

Fremover skal vi prøve at lave et ejendoms / bygningsudvalg for at undgå at småskader udvikler sig til større skader. Klavs kontakter Ole Svenningsen for at høre om han vil være formand for et sådant udvalg.

Hans Peter Frisk er villig til at overtage gruppen med vedligeholdelse af arealerne udenfor klubhuset.

Vi har fået alternativt tilbud på solfilm mod syd i kontor og mødelokale, tilbuddet blev accepteret og igangsættes.

 

Referent

Torben Petersen