En banekonsulents syn på Aabenraa Golfklubs bane

Som formanden fortalte os alle i sin Årsberetning for 2020, så er et af fokuspunkterne i Aabenraa Golfklub netop banen, dens stand, maskinparken til håndtering af banen samt naturligvis personalet. 

Alt dette skal gå op i en højere enhed, såfremt vi i Aabenraa Golfklub skal have en bane som fremstår så flot, skarp og velplejet, som den gør lige i øjeblikket.

Chefgreenkeeper Per Ditlev på hans nye fairwayklipper

Mange har måske set billedet af den glade mand på sin nye fairwayklipper i vores Facebook gruppe. Den glade mand er vores chefgreenkeeper Per Ditlev og i løbet af 2020/21 har han haft endnu mere at glæde sig over på maskinfronten. 

I løbet af 2020/21 er der nemlig sket følgende:

  • Vi har på fairways investeret i en Jacobsen 405 der klipper med en bredde på 405 cm kontra den nuværende John Deere 8700, der klipper med en bredde på 254cm. Det gør at vi nu kan klippe vores fairways på 1 dag med 1 greenkeeper. Fairways vil herefter blive klippet både mandag, onsdag og fredag, såfremt der er vækst til det.
  • Vores gamle Toro greenklipper fra 2007 er også skiftet ud med en John Deere 2750E hybrid klipper. Dette vil forbedre klippet og dermed rullet af bolden på greens – og den er bare lækker 🙂
  • Vi har også skiftet vores gamle Proflex efterløber ud med en Trimax Snake – vi har herved vundet næsten 1 dags arbejde. Den ekstra dag bruger vi så andre steder i semiroughen, blandt andet omkring vores nye træer. Her klipper vi så med vores 7400 fra John Deere.
  • Samtidig er der kommet robotter til rundt omkring klubhuset. Investeringen i disse synes måske ikke af meget, men det frigiver alligevel en masse arbejdstimer, da klipningen omkring klubhuset og puttinggreen har været forholdsvis tidskrævende grundet områdets bakkede landskab og beskaffenhed.

Så der er sket ting og sager som alle naturligvis også kan se på banen. Det rette udstyr og det rette mandskab er bare så vigtigt for en golfbane i Danmark, med de restriktioner på planteværnsmidler som hersker her i forhold til andre lande. 

Udover investering i maskinparken, så er der også andre tiltag her i foråret, der har forskønnet vores bane og klubområde og hvor der især også skal lyde en kæmpe tak til alle de frivillige, der har været med til at hjælpe med disse projekter:

  • Trævæggen ved hul 18 er blevet udskiftet, der er nu kørt jord på og sået græs. Dermed er hul 18 sikret i mange år fremad og får snart sit smukke udseende tilbage, men græs helt ud til søen. 
  • Der er sat 107 nye træer strategisk fordelt på hele banen – ikke kun for at stå i vejen, men specielt for at forbedre det visuelle indtryk på vores bane samt give nye udfordring på hele banen.  Med træerne forsvinder nemlig også en del af roughen under træerne, så træerne med tiden bliver eneste udfordring i de områder.
  • Vores parkeringsplads har fået en større renovering, med nye skillevægge og belysning hele vejen rundt.

Alt sammen tiltag der er med til at forskønne vores bane, gøre den visuelt flottere og mere spilbar. Og naturligvis bliver førstehåndsindtrykket af vores klub og områder også betydelig bedre med den nye parkeringsplads og klipningen omkring klubhuset. Og ses kan det på banen, hvilket også Dansk Golf Unions Banekonsulent Allan Brandt kunne konstatere, da han var forbi vores banen i uge 24.

Allan har følgende kommentarer om Aabenraa Golfklubs bane:

Greens fremstår i fin stand god hastighed – 9,5 meter på Stimpmeter – hvilket er helt i top. Banen fremstår virkelig velplejet, fairways er i god stand og tees fremstår også i fin stand

Som en generel kommentar til banen siger Allan Brandt:

Når vi tænker på hvor lidt mandskab i har i Aabenraa Golfklub synes jeg banen fremstår absolut klasse. Ting som godt kunne blive bedre, er filt bekæmpelser i greens. I har gjort meget men her kan i godt komme lidt op, men så skal i have mere mandskab. Alt i alt en flot passet bane af virkelig god kvalitet – i får meget for de penge i bruger.

Se også Allan Brandts video fra besøget i Aabenraa Golfklub på Facebook her

For de interesserede har Allan givet os et par links, som virkelig giver en god beskrivelse af hvorfor greens skal luftes og hvad problemerne er med fil. En meget seværdig video og et læsværdig skriv – se og læs dem her: 

Hvorfor skal greens luftes? (video)

Filt i græsplæner (pdf)

Set med en professional Banekonsulents øjne kan vi altså være meget stolte af vores greenkeeper stab og hvad de formår at få ud af de ressourcer de har til rådighed. 

Husk det når I møder Per og de andre på banen – de gør et storartet stykke arbejde for at vi medlemmer og gæster kan få lov til at nyde vores dejlige sport i så lækre og flotte omgivelser – og på så flot en bane. Stor respekt og stor tak til hele greenkeeper staben! 

 

Handicapregulering – scorekort og godkendelse

Handicapudvalget er nu blevet udstyret med værktøjer til at gribe ind, når det beregnede handicap ikke længere giver et retvisende billede af spillerens demonstrerede spillestyrke.

Brugt på den rigtige måde er disse værktøjer designet til at sikre, at spillere behandles fair og ensartet fra golfklub til golfklub.

Vores udvalg har den målsætning, at alle registrerede handicapspillere pr. 1. januar 2021 senest 31. december 2021 har et scorearkiv bestående af min. 20 scores.

Scores bliver dog ikke registreret, før de er godkendt af en markør.

For kort tid siden konstaterede vi desværre, at der i Golfbox’ scoresystem befandt sig 27 (syvogtyve!) scores, der ikke var godkendt. Nogle af dem tilbage til april måned. I værste fald betyder det, at 27 spillere har spillet med et forkert handicap i en længere periode. Vi har selvsagt tilladt os at godkende disse scores.

Dette skal samtidig være en opfordring til at indberette så mange scores som mulig, også scores fra 9 til 18 huller.

Vi har fuld forståelse for, at der under særlige omstændigheder, eks. ved hulspil og lignende spilleformer, ikke er muligt at indberette scores. Dog er det positivt, at mange spillere er medlemmer af klubber i klubben og derved får scores indberettet via disse klubber.

På vegne af Handicap- og regeludvalget

Christian Paulsen

Danmarksturnering i weekenden

Hele weekenden den 19 og 20. juni er det muligt at opleve Danmarksturneringsgolf i Aabenraa Golfklub. Og alle elitespillere vil blive virkelig glade for al den opbakning de kan få på hjemmebane i de meget afgørende kampe over weekenden. 

Og der er lagt op til en masse god golf og spændende kampe. De 4 hold fra Aabenraa Golfklub har alle  stadig chancen for oprykning og kampene her i weekenden bliver afgørende for hvorvidt det stadig kan lykkes i den sidste spilleweekend i august måned.

Begge damehold er kommet perfekt fra start og fører begge deres pulje med de maksimale 4 point fra første weekend. Begge herrehold ligger delt 2’er i deres puljer efter begge at have tabt en kamp og vundet en kamp i første runde. Se alle puljerne her

Lørdag spiller både Herrer 1, Damer 1 og Damer 2 i Aabenraa Golfklub fra kl. 8.00. Der starter Damer 1 mod Esbjerg – kl. 8:50 er det så Herrer 1 der går i aktion mod Birkemose og kl. 9:50 starter Damer 2 mod FH Fredericia-Lillebælt. Herrer 2 spiller i Benniksgaard. 

På søndag er alle 4 hold så i ilden på hjemmebane – kl. 8:00 spiller Damer 1 mod Benniksgaard, kl. 8:50 Herrer 1 ligeledes mod Benniksgaard, kl. 9:50 Herrer 2 mod Tønder og kl. 10:50 Damer 2 mod Royal Oak. 

Vi ønsker alle held og lykke og gode matcher!

Bestyrelsesmøde 8. juni 2021

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 8. juni 2021, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KMJ), Preben Skellgaard (PS), Ole Højen (OH), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR), Carl Aage Lassen (CAL), Torben Petersen (TP), Palle Christensen (PC), Peter Riggelsen (PR),

Fraværende:

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Kommende aktiviteter / opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  6. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  7. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

Generalforsamlingen foregik stille og roligt, og der følges op på de få spørgsmål. Udgifterne til hul 18 forklares yderligere, når alle regninger er fremkommet.

Ad 3:

Økonomi:

Vi er stadig over budget. Indtægterne er højere end budgetteret og udgifterne er lavere end budgetteret. Ny klipper er blevet leaset, hvilket vil belaste resultatet for resten af året, ligesom hul 18 stadig er uafklaret, men omkostningerne estimeres til 350.000 kr. Det skal undersøges, om der er økonomi i af få robotklipper til dele af driving range og chipping område. Debitorlisten blev gennemgået.

Medlemssituationen:

Pt. 650 medlemmer.

Ad 4:

Butik:

Der er endnu ikke rigtig kommet omsætning i butikken endnu. Vi investerer i et antal polo-shirts med logobrodering. Det vil være ønskeligt med mere åbningstid i butikken, og skal ses i sammenhæng med kontoråbningstider og med bemanding på en eller 2 personer.

Eliteudvalg:

Intet nyt, det understreges, at der ikke er mulighed for morgenmad før hjemmekampene. Eliten må selv søge for at udsende informationsbreve.

Sponsorudvalg:

Intet nyt, Sponsorudvalget afholder møde næste mandag.

Begynderudvalg:

Ingen gratis prøvemedlemskaber i 2022. Alle vil blive opkrævet 500 kr. for deltagelse, dette beløb modregnes i kontingentet, hvis man vælger at fortsætte.

Hverveudvalg:

Det overvejes, om kroniker golf kan udvides til også at omfatte børn, hvis der er interesse.

Vi vil genoplive ”spil med en ven” igen – LR vil gerne assistere JC i arrangementet.

Grundet det gode resultat med kronikergolf overvejer DGU at lave en video med Aabenraa Golfklub om emnet.

Baneudvalg:

Det overvejes at flytte træ vej hul 3 og bunker på et senere tidspunkt.

Ad 5:

PM Turnering – Der skal findes grill mester, søges via Facebook.

20/6 Danmarksturnering – Jonna tager sig af det praktiske.

Uge 29 – Planlægningen er startet og tilmelding er åbnet i Golfbox. Indtil videre ca. 135 tilmeldte.

KMJ er snart klar med planlægningslister for dette års arrangement. Der skal findes en person til indkøb og en anden person til at tage sig af vagtplaner.

14/8- Sydbank Open

20/8 – Sponsor turnering

27-29/8 – Klubmesterskaber

Ad 6:

Ingen indkomne henvendelser

Ad 7:

  • Vi skal huske at bestille lidt større mængder hos Fuglsang.
  • Der skal opsættes skilt ved Golfbox skærm, at man skal være logget ind for at kunne rette priser.
  • Et tredje shelter afventer kommunen samt afklaring af fremtid for vandtårn.
  • Solfilm kontor. Vi har behovet nu, så vi prøver at finde alternative leverandører. PR – PC checker forskellige muligheder.

Referent

Torben Petersen

Det spidser til i Klubmesterskabet i Hulspil

Sponsor for Klubmesterskaberne i Aabenraa Golfklub

Klubmesterskaberne i Hulspil presented by Sydbank er de sidste mange år blevet spillet hen over året, i stedet for samlet over en weekend. I år startede det i maj måned med 11 deltagere hos Damerne og 15 spillere hos Herrerne. 

Klubmesterskaberne i Hulspil spilles altid fra scratch – dvs. uden handicap – hvorfor det udelukkende er antal brugte slag per hul der tæller. Der spilles over 18 huller og indtil en spillere har vundet flere huller over den anden, end der er huller tilbage at spille. Det vil sige, en sejr på 3/2 betyder, at en spiller er 3 op og der er kun 2 huller tilbage at spille – hul 17 og 18. Den anden spiller kan derfor ikke nå at vinde eller dele matchen. Er spillerne lige efter hul 18, så spilles der videre på hul 1, hul 2 osv. indtil en spiller vinder et hul og dermed matchen. 

Hulspil betragtes af mange som golf i den reneste form – spiller mod spiller – med alt hvad det indebærer af strategiske overvejelser igennem matchen. En meget anderledes slags golf end når man “spiller mod sig selv og banen”, som det oftest er i stableford/slagspil. 

Både hos Damerne og Herrerne er kvartfinalerne nu ved at være spillet og semifinalerne står for døren.

Klubmestre i Hulspil 2020 – Camilla Hedegaard og Jacob Plambeck.

Hos Damerne bliver den ene semifinale et opgør imellem Jette M. Frosch, der slog  Marente Andersen med 2/1 i sin kvartfinale og Vivi Schmidt, som i sin kvartfinale besejrede sidste års Klubmester i Hulspil – Camilla A. Hedegaard – med 6/4. 

I den anden semifinale mødes Cecilie Breinholt Madsen og Alberte Rømer Olsen. Cecilie slog Jytte Koch i kvartfinalen med 2/1 og Alberte slog Tina Tiedemann med 3/1. Så man må sige, det var tætte matcher i begge disse kvartfinaler og resultatet af en hulspilsmatch kan ofte snyde, for matcherne kan tit være langt tættere end slutcifrene antyder – og marginaler er ofte afgørende. 

Se alle resultater hos Damerne her

Hos Herrerne møder sidste års Klubmester – Jacob Plambeck – Claus Gram i den første semifinale. Jacob slog Thomas Ferskov 6/5 i sin kvartfinale og Claus slog René Smidt Remod med 3/2 i en match, som efter sigende kunne være gået begge veje.  

I den anden semifinale mødes Mads Meiland Thomsen og Mads Lorensen Fynsk. Mads Meilandt slog René Aagaard Andersen med 2/1 i sin kvartfinale efter et flot comeback, hvor han var 3 nede efter 8 huller. Mads Fynsk sendte Martin Schjøtt ud af turneringen ved at vinde 6/5 i deres kvartfinale. 

Se alle resultaterne fra Herrerne her

Så der er lagt op til en forrygende afslutning på dette års Klubmesterskab i Hulspil med en flok talentfulde spillere tilbage i turneringerne både hos Damerne og Herrerne. 

Semifinalerne skal være spillet inden den 19. juli – og finalerne skal være afviklet senest den 22. august. Den nærmere dato for finalerne vil blive meldt ud senere, så alle der har lyst kan få mulighed for at overvære disse spændende matcher live på banen. 

Alle tilbageværende deltagere ønskes held og lykke i de kommende matcher – må alle jeres drives være lige og alle jeres puts falde i!

PM Shop Turnering 2021 – sikke en dag!

Søndag d. 13. juni var der rift om parkeringspladserne, kø til måtterne på Drivingrange og ’trængsel’ på puttinggreen. 

Et skønt syn, idet 125 golfspillere var mødt op for at nyde det fantastisk flotte søndagsvejr og deltage i PM Shops Turnering – en parturnering med gunstart, hvor der blev spillet “fourball bestball – stableford”. Med så mange deltagere betød det også, at alle huller var fyldt op og at 10 af de 18 huller måtte være vært for 2 startende flights for at få plads til alle.

PM Shop i Horsens var sponsor for dagens turnering, imens Helle Axelgaard og Steve Vogt styrede turneringen med vanlig professionalisme.

Trods høj solskin det meste af dagen drillede den kraftige ’brise’ dog nogle mere end andre på banen – men det blev dog generelt til flotte scores for de fleste.

Der var præmier til de 4 bedste i både A- og B-rækken – samt “Tættest på flaget” på alle par 3 hullerne.

A-rækken
1. Plads: Preben Westh / Anne Birgitte Kolding – 45 point
2. Plads: Nikolai Fink / John A. O´Brien – 44 point
3. Plads: Jette M. Frosch / Søren Marquardt Frosch – 43 point
4. Plads: Vivi Schmidt / Kaj Schmidt – 43 point 

B-rækken
1. Plads: Ole Svenningsen / Peter Steen Paulsen – 46 point
2. Plads: Claudia Craft Johnsen / Niels Johnsen – 46 point
3. Plads: Jens Skov / Kirsten Vind – 45 point
4. plads: Henrik Petersen / Henrik Magnussen – 44 point

Tættest på flaget på par-3 huller

Hul 5 – René Aagaard Andersen – 1,11 m
Hul 7 – Claudia Craft Johnsen – 2,52 m
Hul 11 – René Aagaard Andersen – 1,01 m
Hul 15 – Jette Frosch – 0,73 m
Hul 18 – Mette Luff Damm – 1,90 m

Se alle resultaterne fra turneringen her

Et kæmpestort TAK til sponsorerne Hanne og Frank Gottlieb, fra PM Shop, tak til Helle Axelgaard og Steve Vogt for en effektiv og velafviklet turnering, og tak til Kristine og Johnny, som stod klar med grillpølser og tilbehør efter turneringen.

Næste turnering(er) er den famøse UGE 29. Ses vi? Se mere om datoer, spilformer mm. her 

 

Fantastisk dag til Friday Nine turnering

48 spillere og dermed fuldt hus til den anden af Aabenraa Golfklubs nye turneringer – Friday Nine. 
 
Og hvilken fredag disse 48 deltagere fik til at spille golf i over de 9 huller. Vejret var lidt overskyet og der var lidt blæst, men der var højt humør,  uhøjtidelig stemning og visheden om, at disse fredagsturneringer er for hyggens skyld – og ikke så meget for toppræstationer udi golfsporten. 
 
Med løbende start fra kl. 16 og sidste flight ud kl. 17:50 blev der spillet foursome – en turneringsform for par, som de fleste golfspillere sjældent stifter bekendtskab med. Her skiftes spillerne til at slå indtil bolden er i hul – og en af spillerne slår ud på alle ulige huller – og den anden så på alle lige huller. Der spilles naturligvis stadig med handicap, dvs. som stableford turneringen. Stemningen efter matchen tydede på, at mange synes dette var en rigtig god matchform til netop disse Friday Nine 
 
Om end underordnet, så blev dagens resultater som følger:
 
1. plads: Kristine og Ole Markussen med – 24 point.
2. plads: Tina Lorenzen og René Aagaard Andersen – 23 point
3. plads: Pia og Johnny Kruse – 20 point
 
Tættest på hul 4 i 2. slaget: 3,53m Jette og Søren Frosch.
Klappræmie gik til Rikke og Lone Mikalski
 
 
En stor tak skal lyde til Kirsten og Ole Svenningsen der som et spontant indslag stod for at grille og sælge pølser efter turneringen. Igen et godt eksempel på stemningen i disse turneringer og at det sociale samvær er det vigtigste. 
 
Efter turneringen lave turneringsudvalget i form af Marianne Kondrup en “rundspørge” blandt deltagerne for at finde frem til præferencerne for start og turneringsforme til de kommende Friday Nine turneringerne i efteråret. Mere om dette bliver meldt ud senere.  
 
Næste Friday Nine Turneringer er planlagt til at afholdes den 6. august 2021 – og såfremt du ikke har været med i en af de 2 foregående turneringer, så snyd ikke dig selv for en dejlig start på weekenden og deltag i disse allerede legendariske 9-hullers turneringer i Aabenraa Golfklub. 
 

Vinderne i Friday Nine Foursome 11. juni 2021

COVID 19 nyt….

De danske golfklubber har i dag modtaget følgende fra Dansk Golf Union vedrørende lempelser i de nuværende COVID19 restriktioner. 

Kære formænd og klubledelser

Tidligt i morges offentliggjorde politikerne aftalen om sommerens næste genåbningsfase.

Hovedlinjerne i aftalen, som har betydning for driften af golfklubberne er følgende:

  • Åbningstider for restaurant og café: Fra fredag den 11. juni kan golfklubbens restaurant/café holde åbent og udskænke alkohol frem til midnat. Fra 15. juli udvides muligheden for at holde åbent og servere alkohol til klokken 02. Fra den 1. september 2021 ophæves alle restriktionerne omkring åbningstider for restauranter og caféer mv.
  • Fra på mandag den 14. juni fjernes kravet om brug af mundbind i restauranten og alle øvrige steder i golfklubben.
  • For serveringssteder, hvor gæster i det væsentlige sidder ned, ophæves arealkrav og afstandsanbefalinger den 1. juli.
  • Frem til den 1. august 2021 vil der fortsat være krav om coronapas i lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Frem til denne dato skal kontrollen af coronapas fortsat ske via stikprøvekontrol.
  • Fra den 1. september 2021 vil der ikke længere gælde krav om coronapas for indendørsservering på restauranter og cafeer mv.
  • Forsamlingsloftet hæves til 100 personer indendørs fra 11. juni og hæves yderligere til 250 personer indendørs fra 1. juli.
  • Forsamlingsloftet udendørs afskaffes helt fra den 11. juni.

For golfsporten er det særligt åbningstider for restaurant, fjernelse af mundbind og udfasning af forsamlingsloft og coronapas som får betydning for dagligdagen i golfklubben. Restaurant/café og klublokaler kan fra på fredag benyttes af selskaber op til 100 personer, dog med hensyntagen til afstandskrav (max 1 person pr. 2 m2 siddende og pr. 4 m2 stående), retningslinjerne for coronapas og mundbind.

I kan læse Justitsministeriets pressemeddelelse her.

Og selve aftaleteksten finder I her.Ovenstående var de vigtigste ændringer gældende fra i morgen, fredag den 11. juni 2021. Vi kommer naturligvis til at opdatere og udsende DGU’s generelle anbefalinger så snart de endelige retningslinjer ligger klar.

Formandens Beretning 2021

Ordinær generalforsamling torsdag den 27. maj 2021

Formandens Beretning for 2020:

Hvis dette var en TV-udsendelse, ville der nok nu blive sagt “udsendelsen bliver lidt forlænget på grund at Corona”

Vi startede året med en generalforsamling, hvor det så blev mig der skulle tage over efter Jonna, men det blev også året, hvor det er godt at være negativ.

Det var en beslutning der til tider gav et sug i maven, men på den anden side også en lyst til at få løst denne opgave.

Den største opgave var at få alt den viden, som Jonna har opbygget gennem tiden nedfældet på papir, så jeg/vi kunne løse opgaven. Men ikke mindst så den næste formand/bestyrelse også ville kunne læse sig til, hvad denne opgave indebære. Der var jo ufattelig mange ting, som Jonna bare gjorde uden at tænke over det, og det var så alt dette, vi nu skulle igennem. Jeg kan let sætter mig ind i tanken med at det er lettere at gøre det selv, men derved bliver vi også lidt sårbar. Og kan også mærke jeg tit har være ved det samme, at bare gøre det selv, men så kommer vi i samme situation, når jeg stopper.

Da de fleste af os er arbejdsramt, og ikke kan bruge den tid som Jonna har gjort i så stor stil, skulle vi derfor have lavet en bemandings plan.

Så kom der info om heste der have været inde på banen, og en flagstang der var knækket i blæsten… det bliver en lang sæson tænkte jeg. Men det var jo i småtingsafdelingen, set i lyset af, hvad der rent faktisk kom til at vente os af udfordringer.

Et af de første nye tiltag vi satte i gang, var at lave et fællesmøde med de forskellige klubber i klub, vores udvalg, Greenkeeper og PRO. Dette blev planlagt og sendt ud, men så trådte den ny regeringen endelig i kraft, og børnenes statsminister blev pludselig også statsminister for os alle og hun fik lukket alt ned på grund af Corona, så mødet blev aflyst.

Så nu var det et skridt frem og 2 tilbage. Mødet blev dog afholdt i slutningen af september, og jeg synes selv det var et godt møde Vi vil udvide det med formænd i hjælpegrupperne til i år, hvis der bliver mulighed for det.

Corona er nok et ord de fleste vil kunne huske 2020 for, og vi måtte gøre ting, som aldrig er sket før.

Hvem havde troet, nu næsten 1½ år efter, at vi stadig er ramt af Corona og alle de restriktioner!

Der var desværre ingen corona-mappe inde på kontoret jeg kunne tage frem og kikke i eller slå op i, hvordan vi skulle ager i denne situation. Der var ingen der har prøvet før, og heldigvis for det.

I AaGK startede det med at vi lukkede Indoor før tid, dagen efter kom der fra DGU at de opfordrede til at vi lukkede banen, trænings område og klubhus. Det var kæmpe udfordringer, for en ny formand, Men med god opbakning fra bestyrelsen, tog vi så den beslutning, om at ikke lukke alt, men banen forblev åben.

En del af de andre klubber havde jo lukket i forvejen på grund af bane ikke var klar, men vi havde jo en bane som stod fint, årstiden set i betragtning. Så deres beslutning om at fortsat holde lukket var jo ikke så svær.

Sagt på en anden måde, hvis vi tog beslutningen om at lukke banen, var det en beslutning vi tog for alle. Men lod vi den være åben kunne den enkelte jo selv vurdere, om man turde gå på bane.

Uanset hvilken beslutning vi havde taget, ville der komme en masse kritik, og jo tak, det kom der også, både fra vores egne medlemmer men også ukendte, som sendte mails og udtrykte utilfredshed med vores beslutning, men det var nok mest fra medlemmer i de klubber som have lukket.

Men vi kom også igennem dette.

Uanset hvad vi besluttede, ville vi få problemer og kritik. Og det fik vi også. Dog skal siges, at de fleste af jer bakke op om vores beslutning, og stor tak for det.!

Som man siger: det man ikke dør af, bliver man stærkere af, og det gav også lige lidt ekstra hår på bryste. 

Vi fik også fint besøg, Politiet kom på besøg. Vi var blevet politi anmeldt. De havde fået tip om, at der skulle være en turnering i gang, det var dog bare Herreklubben som var lidt klumpet samme på Golfbox. De kikkede sig omkring og kunne se vi have lukke klubhuset, dog havde vi være så flinke at holde en dør åben, så dammene kunne komme på toilettet. Kommentaren fra politiet var, at lidt humane er i dog! De var dog mest interesseret i at snakke med Preben Westh da de så han kom gående fra hul 9.

Jeg blev også spurgt, om det var nødvendigt at skrive det i et nyhedsbrev at vi var politianmeldt, og ja det er nødvendigt, da rygter løber hurtigt, og derfor vil jeg hellere sige det som det er, så der ingen tvivl er. Det kunne måske også fortælle den, som har anmeldt os, at vi havde styr på det, og fulgte reglerne.

Nyt forsøg var så, at sende et spørgeskema ud til vores medlemmer, og det virkede rigtig godt, men også her, var der nogen der blev stødt over det. Men uanset er det er godt værktøj, som vi nok vil bruge igen.

Så kom der lidt lempelser fra DGU, og vi kunne så spille 2 flights i et stykke tid. Man må sige, I  medlemmer har været gode til at følge de nogle gange lidt underlige regler vi har sat, så tak igen for den opbakning, i denne svære periode.

Sprit i bagagen, som før kun var til indvortes brug, blev nu også brugt til hænderne. Hvilket var nyt især for herreklubben.

På et tidspunkt da det var meget hektisk, løb det lidt løbsk på Facebook, og det var ikke kun mig eller bestyrelsen, som stod for skud, men også medlemmer indbyrdes, og det er der jo ingen grund til. Vi er jo voksne mennesker, så lad os opføre os derefter. Kæmp på bane, og ikke på Facebook.

Husk at nye medlemmer skulle gerne føle at det er en hyggelig klub at komme i

Som ny formand var det ikke kun Corona jeg kæmpede imod, men skulle også lære kommandovejen igennem organisationen, og det gav da et par over fingrene.

Jeg er jo ikke en ny Jonna, så vi skulle lige alle sammen finde vores hylde. Jeg synes personligt, at det fungerer fint nu.  Jeg var jo godt klar over der ville være nogle kanter der skulle slibes, men det fik vi også styr på, og jeg lærte også, at ændringer og nye ideer, ikke skal gå alt for hurtigt. Der er stadig lidt “sådan plejer vi ikke at gøre” som vi skal igennem.

Midt i det hele kunne vi så bringe den dejlige nyhed, at vi har lavet en aftale om frispil sammen med Benniksgaard. Og det vil jeg gerne send en stor tak til Ronni, da det var ham og Rene fra Benniksgaard der havde snakke sammen, hvorefter vi så tog over. Dette er ikke kun godt for det enkelte medlem, at vi kan spille hos dem også, men reklameværdien er stor, at vi kan skrive “bliv medlem hos os og spil på 2 baner for samme pris”.

Vi ved jo godt at deres fordel er vi har en bane det meste af året, men der er jo også plads til dem.

Det er ikke kun en medlemsfordel, men også en fordel for klubben, da også vi kikker på de muligheder, at lave fælles turneringer og dele erfaringer.

Et af mine ønsker var også, at vi fik lavet en strategi for AaGK, og den fik vi lavet og har kaldt den AaGK25. Det er en vision om, hvor vi ønske at se os selv om 5 år, og det skulle så gerne hjælpe os alle til at kikke i samme retning, og ikke lade os slå ud af kurs bare fordi der kommer en Corona forbi. Den får vi lagt op på vore hjemmeside så kan I læse den hvis I har lyst.

Vores åbningsturnering trak lidt ud, da det jo ikke helt er det samme hvis vi ikke må sidde bagefter og få en snak og en fadøl. Men den blev så lidt senere afholdt som Ronnies PRO turnering, desværre med løbende start og ingen pølser. Nu ikke helt det samme. 🙂 Og i år er vi stadig lidt ramt af dette.

11.06.2020 fik vi så den nyhed vi alle havde ventet på, at nu kunne vi være 100 samlet fra 8.juli, og så fik vi travlt, med at få gang i diverse turneringer og ikke mindst med at få ”Uge29” klar.

I juni fik vi også besøg af Torsdags herrerne fra Sønderjyllands Golfklub, og her gik jeg med på deres formandsflight for at lave lidt marketing for klubben, og det må have lykkes, for nu har vi fået en dialog om at lavet en årlig turnering, en dag hver sted, og en vandre pokal men det finder herreklubben sikker ud af hvordan det kommer til at køre. Men der er jo kommer en håndfuld af herrerne tilbage hjem til os igen, og det er rigtig dejligt. Som der var en kæk en fra Sønderjyllands der sagde, at han ikke ville flytte herud, men han havde et par stykke som gerne måtte flytte…

Kunne kun siger at jeg også havde nogle vi kunne bytte med, men sådan er det jo.

Som vi siger lad og fokusere på muligheder og ikke forhindringer.

Midsommerturneringen blev afholdt med næste 90 deltager, stadig med løbende start, da her var vi endnu underlagt forsamlingsforbuddet på max. 50 personer. Men denne gang var der så en præmie overrækkelses, så langsom begyndte det at ligne en normal golfturnering.

I forbindelse med Midsommer turneringen blev afholdte havde vi den bedste Golfens dag nogen sinde. Ronni havde sagt at skulle der være nogen, så starter jeg et hold næste søndag kl. 11, det blev hurtig klar at et hold ikke var nok. 19 nye startede på hold så det er jo helt fantastisk.

Samme weekend blev der også afhold D-tour et arrangement fra DGU for næsten 100 unger i alder fra 8-24år, og helt utroligt at se de små og hvad de kan.

Uge 29 blev nok uden at overdrive en succes. Med 572 startende deltager fra 34 forskellige klubber, kan vi ikke klage. Og her vil jeg endnu engang takker de mange som hjalp med at få ugen gennemført… tak for det.!

Vi lavede et overskud på ca. 88.000, – og det kunne nok havde været større, men på grund at vi lidt kom sent i gang igen på grund af Corona, og faktisk var det kun ugen inden det blev godkendt, at forsamlingsforbuddet blev hævet til 100 personer, måtte vi derfor selv lægge nogle penge i til præmier, hvor vi normalt har mere fra sponsorer. Og antal deltager gjorde også vi måtte finde lidt ekstra og lave 4. pladser i præmier og ikke kun 3.

Vi er klar igen i år, så markere allerede nu denne uge, til lidt Golf, og rigtig meget hygge.

Vi sagde sidste år til generalforsamlingen, at vores primære Focus var at skaffe nye medlemmer, og det må vi sige at det lykkes. Vi optaget 119 nye medlemmer nye som gamle der er kommet hjem igen. Nogle er så stopper igen, men Netto har vi sagt velkommen til 100 nye medlemmer, og der var rigtig mange nybegynder men også golfspiller, som er kommet over til os, eller nogle som er startet igen.

Vi kan nok uden tvivl takke Corona for den store tilgang, men vil nu også men at vi har været meget aktive, og her kan vi nævne, at udover Golfensdag, som gav en del medlemmer, har vi også haft gang i Paragolf, Diabetes/Kronikker golf, som i samarbejde med Kommunen har hjulpet nogle i gang med at spille Golf, og sidst prøvede vi at køre en kampagne på vores Passive medlemmer, men de er stadig passive.

Vi har som forventet mistet nogle at de nye igen, men netto starter vi med 61 flere medlemmer i januar end sidste år. Og kan vi holde det på en netto tilgang er det godt.

Det skal så dog siges, at nogle stykker er siden stoppet da de fik regningen, da de ikke var klar over man skal melde sig ud udgange at oktober.

Vi har kikket mange ting igennem, for når vi har svært ved at få flere medlemmer, må vi spare på udgifterne.

Derfor har vi har fået nye maskiner til Greenkeeper, og buggys er skiftet, men de er alle sammen leaset.

Så har vil lavet ny aftale med Fuglsang om en ny automat, som også kan tage dåser, så vi nu har Freebird alkoholfri øl. Vores kaffemaskine, er også ændret, samt el-aftale, Credit kort aftale, fjernet betalingsterminalen i kontoret osv.osv.

Samlet har kunne spare en del ved disse ændringer, så det er jo også penge.

Samt har vi søgt om hjælp for mistede indtægt i forbindelse med Corona, og her fik vi næste 20.000 der faldt på et tørt sted.

Jytte, har sidste år været meget aktiv i hverveudvalget, men især i forbindelse med søgning at tilskud eller bevillinger til de forskellige ting vi har startet, og her har vi samlet fået 40.000 til forskellige ting. Og vi har gang i nye søgninger af forskellige former af tilskud, så som til reparation af Hul 18, men også omstilling til Grøn energi.

Tror også hvis I spøger vores Greenkeeper så har det være en god periode det sidste års tid. Maskinparken er helt up-to-date, masser af træer, og robot klippere til at hjælpe, så tror det er på kontoret vi skal investere lidt næste gang det må nu være vores tur.

Vores forskellig hold har klaret sig rigtig godt i år, bl.a. blev Marente Sønderjysk mester. Stort tillykke med det.

Eliten vokser hver sæson og flere spillere får øjnene op for sammenholdet og udviklingen i klubben. Igen i 2020 var der sportslig fremgang, da både dame og herrer holdet rykkede en division op, så vi nu er repræsenteret i 3. div. i begge rækker. Herreholdet er rykket op 3 gange de sidste 4 år, og målsætningen er oprykning til 2. div. inden 3 år. Damerne vandt suverænt oprykningsspillet i 2020, med mange slag til nummer to, og her er målsætningen ligeledes oprykning til 2. division. Og hvad vi har set indtil endnu i år skal dette nok lykkes. Og vi kan se de er startet rigtig godt i år så mon ikke vi kan håbe på noget oprykning i år også.

Individuelt var flere spillere repræsenteret i eliteturneringer og Ecco Touren rundt omkring i landet, men grundet corona var flere spillere udfordret, da turneringsplanlægningen var besværliggjort. 

Astronauter/junior

“De sejeste golfere i klubben” Astronauterne voksede også i 2020. Faktisk er de nu så mange at de er blevet opdelt i “juniorastronauter” og “seniorastronauter”, for at sikre kvaliteten i træningen. Der er fart på til træningerne og de sætter et specielt præg på klubben, og det vi gerne vil signalere som klub. 

Juniorerne holder godt sammen og den gode gruppe på 8-10 spillere møder altid op til træning. Det kunne vi nok lære lidt af..

2020 fik vi også startet en hjælpegruppe som tager sig af servicevogn, det lyder bedre end kontrolvogn, men det har desværre vist sig at det er nødvendig, vi har set og taget folk i at snyde. En ting er hvis en greenfee gæst prøver at snyde, men når vi har egne medlemmer der tager greenfee gæster med ud og glemmer at betale, så går det ud over os alle. Og vi må sige i har alle taget det alvorligt, jeg modtager ofte opkald når nogen af jer ser noget mistænksomt, og det virker, Jeg kørte personligt ud til nogen på hul 8, som have lidt rod i regnskabet som man siger 🙂 Og flink som vi er fik de muligheden for at betale via. MobilePay eller sige tak for i dag.. Så de betalte og tror de have en god runde. Men det er signalværdien i dette der er vigtig.

Preben Skellgaard blev årets frivillige hjælper efter afstemning fra medlemmer, og det er fuldt fortjent.

I år vil vi også starter gruppen ”husudvalget” op, hvor Ole Svenningsen har være så flink at sige ja til styre denne gruppe. Grundet er vores klubhus begynder at være lidt slidt, så derfor begynder vi nu at følge op på de ting der måtte komme.

Så her til sidst vil jeg bare lige fortælle, at selv om kontoret tit er tomt, er det ikke fordi vi i bestyrelsen ikke er aktive i hverdagen, det er vi meget endda. Og nok også mere end jeg troede, men jeg tager et år mere og ser så om vi kan klare dette uden Jonna på sidelinjen. Vi har delt mange opgaver ud, og det hjælper, men i sidste ende skal alle disse opgaver jo styres og ja det er en opgave i sig selv. Men i det vi nu flytter butikken ind på kontoret, kan vi måske være bedre dækket ind og derved have lidt bedre service for jer medlemmer og ikke mindst vores gæster.

Og vil gerne komme med en opfordring til jer medlemmer, og det er:

Husk når en af vores ansatte, eller bestyrelsesmedlem er ude at spille golf, så er de det fordi de kan lide at spille golf, og de har fri igen som jer. Giv dem denne runde i fred, og så kan man få en snak og komme med gode ideer når man kommer ind.

Jeg synes at der er træls at vi skal hører, at der er nogen der tager til andre klubber for at kunne spille i fred og ro.

Og sidst men ikke mindst, vil jeg gerne give en stor tak til vores barneejer som virkelig gør noget for klubben. Vi kan alle se de træer hvor det pynter på banen, og vi frem til at de kommer rigtig i gang.

Men ikke mindst det med når vi mangler noget i klubben, bliver det bestilt, og ”så finder vi ud af det senere” er den kæmpe hjælp og støtte for bestyrelsen og ikke mindst klubben… Stort tak herfra.

Husk ugen 29 nærmer sig, og igen i år har vi bruge for frivillige til at gøre denne ugen til en succes igen i år. Men vi vil snart lave en tilmelding hvor man kan melde sig på, og bare en lille håne kan være en stor hjælp.

På forhånd tak..

Ellers vil jeg bare siger tak for jeres opbakning igennem dette 1.år.

Klaus Milton Jensen
Formand
Aabenraa Golfklub

 

Læs også Referat fra Ordinær Generalforsamling her

Se Bestyrelsens sammensætning her

Konstituerende bestyrelsesmøde 27.05.21

Torsdag d. 27. maj 2021 kl. 21:00, Folkehjemmet Aabenraa

Konstituerende bestyrelsesmøde

Eneste punkt på dagsordenen er konstituering:

Bestyrelsen konstituerede sig således:

Klaus Milton Jensen, formand – mail: klaus@miltonjensen.dk – mobil: 23661669

Lars Rømer, næstformand – mail: larsro41@gmail.com – mobil: 31313432

Ole Højen, kasserer – mail: olehojen@gmail.com – mobil: 24492265

Torben Petersen, sekretær – mail: torben.petersen1@outlook.com – mobil: 81619193

Palle Christensen, bestyrelsesmedlem – mail: pop@alpesol.dk – mobil: 21282803

Carl Aage Lassen, bestyrelsesmedlem – mail: carlaagelassen@gmail.com – mobil: 23964344

Jytte Callesen, bestyrelsesmedlem – mail: jytte.callesen@gmail.com – mobil: 22233401

Suppleant, Peter Riggelsen – mail: pr@rimeco.dk – mobil: 40171300

Suppleant, Preben Skellgaard – mail: prebenskellgaard@gmail.com – mobil: 53706339

 

Referent

Torben Petersen

 

Læs også Referat fra Ordinær Generalforsamling her

Læs også Formandens Beretning her