Referat Ord. Generalforsamling 2021

Aabenraa Golfklub

Referat ordinær Generalforsamling

Torsdag d. 27. maj 2021 kl. 19:00 Folkehjemmet, Aabenraa

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Udpegning af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  5. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent
  6. Forslag fra bestyrelsen
  7. Forslag fra medlemmerne
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er:

Palle Christensen (modtager genvalg)

Ole Højen (modtager genvalg)

Jonna Andersen (modtager ikke genvalg)

Bestyrelsen foreslår Jytte Callesen

  1. Valg af suppleanter

På valg er:

Peter Riggelsen (modtager genvalg)

Bestyrelsen foreslår Preben Skellgaard

  1. Valg af revisor
  2. Eventuelt

 

Antal stemmeberettigede fremmødte medlemmer:

  • 38 stemmeberettigede

Ad 1

Forsamlingen valgte Finn Aagaard som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt for sent i forhold til vedtægterne, men grundet Corona situation var den lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Ad 2

Ingen afstemning, vælges hvis det viser sig nødvendigt.

Ad 3

Klaus Milton Jensen forelagde formandens beretning – se denne separat på hjemmesiden.

Forsamlingen tog med applaus beretningen til efterretning. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til beretningen.

Klaus takkede også samtidig Jonna for lang og trofast indsats i bestyrelsen og som mangeårig formand, og forsamlingen gav også Jonna stor applaus.

Ad 4

Ole Højen gennemgik foreningen regnskab og status, som kan findes på foreningens hjemmeside.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad 5

Ole Højen forelagde bestyrelsens budget og forslag til fastsættelse af kontingent indeværende år. Budget kan ses på klubbens hjemmeside. Bestyrelsen foreslog uændrede kontingenter for 2021.                                       

Spørgsmål:

  • Hul 18. Der blev spurgt om pris og konsekvenser. Hul 18 er ikke indeholdt i budgettet, da skadernes omfang blev først endelig konstateret efter at budgettet var færdigt. Den forventede pris er ca. 300.000 kr., men dels har baneejerne indikeret at de vil være behjælpelige med likviditeten, og dels vil vi afskrive forbedringen over en årrække, så konsekvenserne på resultatet for 2021 vil være begrænset.
  • Aftale baneejere. Aftalen løber indtil 2025, hvorefter aftalen skal genforhandles.

 Bestyrelsens forslag til budget og kontingenter blev enstemmigt godkendt.   

Ad 6

Bestyrelsen foreslog en teknisk tilføjelse til kontingenterne, således at Astronauter kan fortsætte med Astronaut kontingent så længe de ikke har bane rettigheder.

Forsamlingen godkendte denne tilføjelse.

Ad 7

Der var ikke fremkommet nogle forslag til bestyrelsen.

Ad 8

Palle Christensen og Ole Højen blev genvalgt til bestyrelsen.

Jytte Callesen blev indvalgt i bestyrelsen.

Ad 9

Peter Riggelsen blev genvalgt som suppleant og Preben Skellgaard blev indvalgt som suppleant.

Ad 10

Jens Skov og Ejler Schutt blev valgt som revisorer.                

Ad 11

  • Huller i vej op til klubhus. Bestyrelsen er opmærksomme på dette, men der har ikke været økonomi til en større reparation.
  • Et tredje shelter. Der ligger stadig en ansøgning hos Aabenraa Kommune, som skal på plads for vi kan komme videre.
  • Ekstra øl automat på 1. sal. Bestyrelsen tror ikke, at en ekstra automat kan forrente sig, hvorfor den ikke står øverst på listen.
  • Mere lys ved bagrum. Solcellelys er sikkert ikke tilstrækkelig grundet meget skygge, så der skal laves elinstallation. Dette overvejes.
  • Vej hul 4 – hul 6. Dette er en offentlig vej som ikke kan lukkes. Til gengæld er færdsel på eget ansvar, hvilket også fremgår af skiltning.
  • Hul 13. Det er stadig under overvejelse at lave dette hul til et par 5 hul, men koster penge.
  • Uge 29. Denne aktivitet er blevet en væsentlig indtægtskilde for klubben, men der er behov for frivillig assistance for at gennemføre arrangementet. Behov kommunikeres snarest i nyhedsbrev.
  • Hul 18. Der køres jord på næste torsdag, og så mangler der bare at blive sået græs. Hul 18 er forhåbentlig helt klar til uge 29.
  • Tomt butikslokale. Bestyrelsen overvejer at omdanne dette til golfsimulator rum, men der er et problem med loftshøjde, som skal løses, før dette kan gennemføres.
  • Telt materielgården. Der ønskes assistance til at rejse det nye telt. Interesserede kan kontakte Carl Åge.
  • Forskønnelse klublokale 1 sal. Ønske om at gøre rummet hyggeligere – bestyrelsen tager det med i sine overvejelser.

Derefter konstaterede dirigenten at dagsordenen var udtømt, hvorefter han nedlagde hvervet som dirigent for forsamlingen.

Referent: Torben Petersen

                            

Læs også Formandens Beretning her

Se Bestyrelsens sammensætning her

Friday Nine en stor succes

Den første af i alt 4 af de nye “Friday Nine” turneringer er blevet spillet og er blevet en succes fra starten.
 
Opbakningen til turneringen var stor og omend den var sat til max. 36 spillere, så kom 40 deltagere på banen. Da der blev spillet Greensome, var der altså 20 hold på de 9 flotte huller på for-ni i Aabenraa Golfklub. Turneringen blev denne gang spillet med Gunstart.
 
Humøret var højt, spillet var godt og alle var efter turneringen enige om, at det ikke var sidste gang de deltog i en Friday Nine turnering.
 
Resultaterne blev som følger: 
 
1. plads Claudia Craft og Niels Johnsen – 22 point
2. plads Jytte og Arne Koch – 21 point
3. plads Johnny og Kathrine Hansen – 17 point
 
 
Tættest på hullet i andetslaget på hul 4 blev Vibeke & Alexander Johnsen med 3,66m.
 
Næste Friday Nine bliver afholdt fredag d. 11. juni hvor der spilles Foursome. Der vil være løbende start fra kl. 16:00 med plads til max 48 deltagere efter “først til mølle” princippet – læs mere og tilmeld dig her.
 
De turneringsansvarlige havde nok at gøre både under og efter turneringen, så det er desværre ikke blevet til billeder fra turneringen denne gang.
 
Med denne nye succesfulde turneringsform de har fået indført her, så er de også lovligt undskyld og forhåbentlig bliver der i fremtiden rigtig mange muligheder for at tage billeder under en Friday Nine turnering. 

Elitetræning i maj

Har du nogensinde tænkt over, hvorledes der trænes på vores elitehold og hvor meget tid eliten bruger på at kunne repræsentere Aabenraa Golfklub på bedste vis, når de er ude og spille i Danmarksturneringen eller individuelle turneringer? 

Her i maj måned have vi inviteret klubbens “hoffotograf” Henrik Petersen med til en 3 timers træning, så dette kunne illustreres billedligt og af den vej måske give et lille indblik i ovenstående spørgsmål. 

Vores træner – PGA Pro Ronni Christensen – har mange finurlige træningsmetoder både med moderne teknik og “the old fashion way”. Tag et kig på nedenstående galleri hvor de fleste af vore elitespillere figurerer. Desværre foregår ikke alle træninger på smukke aftener som denne – men det er jo en del af “gamet”….   

Bestyrelsesmøde, 11. maj 2021

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 11. maj 2021, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KMJ), Jonna Andersen (JA), Ole Højen (OH), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR), Carl Aage Lassen (CAL), Torben Petersen (TP),

Fraværende: Palle Christensen (PC), Peter Riggelsen (PR),

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Kommende aktiviteter / opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  6. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  7. Eventuelt

 

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

Fuglsang er blevet solgt. Det skal undersøges, om dette har konsekvenser for os, specielt i forhold til leverancer og andet.

De seneste Corona regler blev diskuteret. Det er svært at få fuld klarhed over, hvorledes alle forholdene skal forstås, men der blev lavet en køreplan, både i forhold til steder med krav om coronapas, kontrol af pas til arrangementer, stikprøver og skiltning m.m. TP laver udkast til skriv til nyhedsbrev, hjemmeside samt opslag i klubhus. KMJ printer skilte og sætter op i klubhuset, hvor coronapas er påkrævet.

Ad 3:

Økonomi:

Vi er over budget. Indtægterne er højere end budgetteret og udgifterne er lavere end budgetteret. Dog mangler telt til materielgård at blive konteret, og samtidig er udgifterne til hul 18 ikke inkluderet i budgettet.

Medlemssituationen:

Pt. 645 medlemmer. Golfens dag gav godt og resulterede i 2 nye begynderhold. Der er stadig nogle medlemmer, som ikke har betalt kontingent for i år.

Ad 4:

Regeludvalg:

Bestyrelsen beder regeludvalget om at overveje, hvorvidt der skal etableret en permanent dropzone ved hul 18, når reetableringen er færdig, og gerne med tilføjelsen at dropzonen skal benyttes, hvis bolden kommer i vandet.

Baneudvalg:

Ingen møde siden sidst. Bestyrelsen anmoder baneudvalget om at overveje, om ikke lay-up skal genindføres grundet banen nuværende stand. Der er stadig en del huller i fairways.

Eliteudvalg:

Det går godt for holdene, dog har man manglet et par spillere nogle gange, hvilket der skal rettes op på.

Sponsorudvalg:

Ingen møde siden sidst. Der blev aftalt match for sponsorer den 20. august, som lægges ind i turneringskalenderen.

Hella har købt adgang til banen den 4. juni til deres interne sponsorarrangement.

Hverveudvalg:

Generelt god tilslutning til de forskellige arrangementer. Vi skal have fastlagt en ”Spil med” dag. Par 3 banen blev vendt i forbindelse med kroniker golf og andre arrangementer. Alle syntes det var en god ide, men vi er pt. begrænset af, at vedligehold af par 3 banen vil stjæle mange greenkeeper timer fra den almindelige bane, der mangler vandingsanlæg på nogle greens på par 3 banen og sidst men ikke mindst, i tørre tider har vi ikke nok vand til par 3 banen.

Butik / kontor – diverse:

Da Jonna stopper i bestyrelsen i forbindelse med den kommende generalforsamling, er der en række opgaver som skal overdrages.

  • Der er ved at ske oplæring i kasseapparatet for ”kontorpersonalet”.
  • Der skal findes en person til administration af køb/salg og genbestilling af varer i butikken.
  • OH overtager lønadministrationen fremover.
  • JA har tilbudt at passe klubtelefon samt mail foreløbig for resten af sæsonen.

Vi skal snarest have fastlagt butikkens åbningstider og have disse kommunikeret ud.

Ad 5:

  1. maj: WAGC
  • Der skal låses op i klubhuset, ellers er vi ikke involveret
  1. maj: Pink Club
  • Dameklubben har styr på arrangementet.
  1. maj: Pro turnering / Impact Golf
  • Det skal undersøges, hvorvidt Ronni skal have assistance til afviklingen af turneringen.
  1. maj: Generalforsamling.
  • Palle Bestiller Folkehjem
  • TP får indkaldelsen på hjemmesiden og laver opslag i klubhuset.

4 juni: Hella Sponsormatch

  • Scorekort skal udskrives
  • Der skal være assistance i køkkenet til morgenmad og frokost.

Uge 29 – Planlægningen er startet og tilmelding er åbnet i Golfbox

Ad 6:

Ingen indkomne henvendelser

Ad 7:

Intet

Referent

Torben Petersen

VIGTIG Corona opdatering fra Bestyrelsen

Aabenraa Golfklub

Forholdsregler i forbindelse med Corona

I forbindelse med lempelserne i Corona restriktionerne den 6. maj og sammenholdt med de seneste anbefalinger fra DGU har Aabenraa Golfklub’s bestyrelse besluttet følgende regelsæt for benyttelse af klubhus og faciliteter. Dette regelsæt vil blive justeret, når regeringen og DGU ændrer deres Coronakrav og anbefalinger, eller hvis vi bliver ”klogere”.

Forsamlingsforbud: Der må maximalt være 25 personer samlet indendørs og 75 personer udendørs på et geografisk afgrænset område, det gælder både i dagligdagen, ved turneringer og andre arrangementer.

Det er de enkelte arrangører af begivenhederne, som skal sikre at reglerne overholdes. Ved gunstart må man evt. opdele gruppen i 2 grupper, foran klubhuset og på terrassen og give opstartsorientering begge steder. Lignende forholdsregler skal tages ved eventuel præmieoverrækkelse.

Klubhus og bagrum: Kortvarig ophold i foyer og toilet til fx bekræftelse, afhentning/aflevering af bag m.m. kan ske ved benyttelse af mundbind uden krav om Coronapas. Alle andre steder kræves der gyldig Coronapas for af få adgang. Der vil blive sat skilte op på de 2 omklædningsrum samt kantinen med krav om Coronapas. Der er et generelt krav om mundbind, når man bevæger sig rundt i klubhuset.

Vi har et ubemandet klubhus, hvorfor vi er forpligtiget til af foretage en daglig stikprøvekontrol af de tilstedeværende i klubhuset. Bestyrelsen vil arrangere dette, og på kontoret vil der være en kalender, hvor de enkelte stikprøvekontroller bliver noteret.

Bemærk: Ved de enkelte arrangementer, hvor man opholder sig i klubhuset i længere tid, såsom turneringer, møder og lignende, er det den enkelte arrangørs opgave at checke for Coronapas. Det gælder fx herre, dame og seniorklub, klub 37, D – turnerininger og klubturneringer. Sådanne arrangementer er ikke omfattet af den daglige stikprøvekontrol.

Driving range, Putting range, bane og andre udendørs arealer: Hold fornuftig og mindst 1 meters afstand til andre mennesker på området.

Sådan kommer vi igennem Coronaen, overholder reglerne – og undgår eventuelle bøder.

Bestyrelsen
Aabenraa Golfklub,
12. maj 2021

Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling

Aabenraa Golfklub indkalder til ordinær Generalforsamling 2021

Torsdag den 27. maj 2021 kl. 19.00

på Folkehjemmet, Haderslevvej 7, Aabenraa

Husk at gyldigt Corona pas er et krav for deltagelse

Dagsorden iflg. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Udpegning af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  5. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent
  6. Forslag fra bestyrelsen
  7. Forslag fra medlemmerne
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er:

Palle Christensen (modtager genvalg)

Ole Højen (modtager genvalg)

Jonna Andersen (modtager ikke genvalg)

Bestyrelsen foreslår Jytte Callesen

  1. Valg af suppleanter

På valg er:

Peter Riggelsen (modtager genvalg)

Bestyrelsen foreslår Preben Skellgaard

  1. Valg af revisor
  2. Eventuelt

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

Vedr. punkt 4 og 5:

Regnskab og budget kan ses her

 

 

Kontoret og Shop åbner igen….

Som mange allerede ved, så har Aabenraa Golfklub i 2021 valgt at nedlægge deres shop og i stedet lavet et kombineret Kontor & Shop.  Dette findes fremover i det tidligere kontor, da der er andre spændende planer med lokalet, der før blev brugt til shop.

Som det er sædvane i Aabenraa Golfklub, så træder medlemmer gerne til når der er opgaver, der skal løses i klubben. Denne gang træder vores “Gæste Team” til, der indtil nu har sørget for, at vores gæster altid føler sig velkomne i Aabenraa Golfklub. Nu vil de håndtere både dette og Kontor & Shop, således at vi igen har mulighed for at bemande dette på visse ugedage. Se de aktuelle her

I forbindelse med åbningen af shoppen igen vil der være 10% rabat på ALLE ALBERTO produkter i hele maj måned – og der vil også være åbent i shoppen lørdag den 15. maj fra kl. 10:00-13:00. 

I forbindelse med klubturneringer på søndage kan det komme på tale, at der i stedet er åbent lørdag, men dette vil blive meldt ud i forhåbentlig god tid på kontorets side på hjemmesiden (se her), i Nyhedsbreve og på den officielle Facebook side.

I den nu lidt mindre Shop vil der dog stadig kunne findes et bredt udvalg af bolde, tee’s, handsker og andre accessoires – samt tøj i form af bukser, polo’er, regnjakker mm. fra bl.a. Alberto og Mac In a Sac. Og samtidig vil medlems f.eks. kunne få udleveret deres årsmærker – en opgave der også har savnet en permanent løsning. 

Så – kig forbi i de ovenstående tidsrum næste gang du har muligheden – og HUSK at få dit årsmærke hurtigst muligt!

Med venlig hilsen
Finn Aagaard Andersen
Frivillig ansvarlige for Kontor & Shop

Hole-in-one – igen, igen

Bedre sent end aldrig, men vi skulle lige sikre os billeder og overrækkelse af gaver, får vi skrev dette 🙂

Den 18. april 2021 blev det ultimative slag slået på vores hul 15 af Finn Lassen, Aabenraa Golfklub. 

Selvom Finn da var rigtig glad og gav øl, da han kom ind på terrassen i Klubhuset den søndag, så tog han det egentlig også meget stille og roligt. Sagen er nemlig den, at det jo ikke er første gang, Finn laver hole-in-one på vores hul 15. 

Kigger vi lidt på vores Wall of Fame så lader det nemlig til, at Finn Lassen har besluttet sig til, at det vil han gøre hvert 5 år. Han præsterede nemlig hole-in-one på hul 15 i Aabenraa Golfklub også i 2011 – og i 2016.  Han plejer dog at vente til august måned. 

Så gavekort og Whisky er velfortjent – de andre han har fået er jo nok brugt/drukket 🙂

Stort tillykke til Finn med det flotte slag – og der behøver ikke gå 5 år igen Finn….. 

Godkendt weekend for Eliten

Den forgangne weekend bød på opstart af Danmarksturneringen igen, hvorfor Aabenraa Golfklubs 4 elitehold alle skulle i kamp både lørdag og søndag. 

Forventningerne er store til holdene i år, for der er lagt meget tid i forberedelserne og de flotte resultater i 2020 forpligter. Der er kommet nye spillere til og truppen er som bekendt i 2021 udvidet fra 2 hold til 4 hold. 

Selvom truppen er udvidet er noget af det første der slår en ved Elitetrupperne i Aabenraa Golfklub, at selvom konkurrencen er hård, så er det sociale meget i højsæde, opbakningen til hver eneste spiller enorm og interessen for hvorledes de andre spillere og hold klarer sig udpræget. Det er virkelig et specielt miljø at bevæge sig i, hvor alle har tid til alle og de rutinerede hellere end gerne lærer fra sig til de nyankomne. Ikke altid hverdagskost i et elitemiljø.  

Herunder får du et referat af weekendens kampe og ved at klikke på linkene ud for holdene, kan den nuværende stilling ses.

Dame 1: (3. div. Vest)

Disse damer er bare fænomenale og de fortsætter ufortrødent i det samme spor som de har vist de sidste par år. Med udsigt til to svære udekampe over weekenden blev der gjort rent bord ved at slå Benniksgaard med 7-2 om lørdagen – og Varde 5-4 om søndagen. Sikke en start – og dermed er førerpositionen indtaget i gruppen, der også indeholder Esbjerg. 

Dame 2: (Kval. række Vest)

Lørdag var første kamp nogensinde i Danmarksturneringen for en del af spillerne på Dame 2. Måske var dette udslagsgivende eller måske mødte de bare en bedre modstander på udebane i Royal Oak, hvor de desværre tabte 7-2. Men man må sige, at eventuelle startnerver var rystet af, da de søndag spillede på hjemmebane imod Birkemose. Her blev det til en overbevisende 7-2 sejr og dermed den første sejr i år. I puljen, som også indeholder Fredericia/Lillebælt, er alt åbent, da alle hold har 2 point efter weekendens matcher, alle matcher er endt 7-2 og alle har 9-9 i scores – højst udsædvanligt. 

Herre 1: (3. div. Vest)

Med oprykning de sidste to år er Herre 1 nu kommet op i 3. division, hvor modstanderne igen er på et endnu højere niveau. Dog fortsatte vores dygtigste herrer ufortrødent deres sejrsrække ved at slå Benniksgaard med 7-5 på udebane om lørdagen. Søndag var modstanderen så nedrykkerne fra 2. div. – Vejle – i Vejle. På udebane måtte Herre 1 desværre kapitulere og tabte til et stærkt Vejle hold med 9-3. En sejr i to svære udebanekampe må dog siges at være absolut godkendt og i puljen, der også indeholder Birkemose, er alt stadig åbent og Herre 1 indtager for nuværende 2. pladsen. 

Herre 2: (Kval. række Vest)

Herre 2 består af en række helt unge, fremadstormende golftalenter med meget lidt hulspilserfaring – og så et par ældre, der har masser af Danmarksturneringserfaring at dele ud af. En kombination som alle på holdet trives rigtig godt med også selvom debuten for Herre 2. endte med et nederlag på 9-3 til Tønder på udebane. Udfordringen er blevet taget op af alle og søndag på hjemmebane kom så den første sejr for Herre 2, da de slog Nordborg med 8-4. Herre 2 deler nu 2. pladsen i gruppen med Benniksgaard og med Tønder på 1. pladsen. 

Næste Danmarksturneringsweekend er weekenden den 19/20. juni. Alle hold er opsatte på at fortsætte det gode spil i den weekend og frem til da udviklingen af individuelle kvaliteter. Det bliver en spændende sæson at følge og efter første turneringsweekend er pokalerne stadig indenfor rækkevide for alle hold.

Nye 9 huls turneringer på vej

Turneringsudvalget i Aabenraa Golfklub infører forsøgsmæssigt nye fredagsturneringer over 9 huller.

Turneringerne er lavet for de spillere, som f.eks. har travlt til hverdag og spillere som ikke vil/kan bruge så mange timer på golfturneringer. Med disse turneringer prøver vi at skabe en base og mulighed som mange har efterspurgt og hvor vi i starten har valgt at lægge dem fredag eftermiddag/aften.

I 2021 vil disse turneringer blive spillet på 4 fredage – første gang den 28. maj. For også at bringe det sociale i fokus, vil disse turneringer være parmatcher. Så man kan tilmelde sig som par og har du ikke en makker, så kan du alligevel tilmelde dig og de turneringsansvarlige danner så par af de spillere, der er tilmeldt enkeltvis.

Der vil være forskellige spilformer på de fire fredage. Spilformen fremgår i den enkelte turnering i Golfbox.

I den første turnering – fredag d. 28. maj – spilles der greensome med gunstart kl. 16.30 og info kl. 16.00.

Turneringsudvalget glæder sig til at afprøve det nye tiltag sammen med alle medlemmer og håber på stor opbakning fra starten. 

De øvrige datoer i 2021 vil være 11/6, 6/8 og 10/9 og der vil blive afprøvet løbende start, gunstart og forskellige spilformer for at finde frem til den optimale afviklingsmetode der så kan implementeres i 2022.

HUSK – der spilles kun 9 huller med MAX. 36 deltagere ved gunstart, som fordeles efter først-til-mølle princippet. 

Tilmeld dig til turneringen den 28. maj her